Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med afvikling af mindre landbrug.
| Sagsnummer: | 219/2000 |
| Dato: | 29-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Frøland, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med afvikling af mindre landbrug. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med indklagedes rådgivning om afvikling af klagerens og dennes ægtefælles landbrug.
Sagens omstændigheder.
I oktober 1992 fusionerede et pengeinstitut, hvor klageren var kunde, med indklagede. Klageren og dennes ægtefælle, M, drev et mindre landbrug og begge havde lønarbejde ved siden af. Klageren og M har fire hjemmeboende børn.
Den 22. oktober 1992 blev klagerens og M's engagement drøftet på et møde hos indklagede. Af et af indklagede udfærdiget mødereferat fremgår, at engagementet bestod af en kassekredit, hvorpå der var trukket ca. 188.000 kr., et lån på ca. 289.000 kr. og en budgetkonto med en debetsaldo på ca. 25.000 kr. Indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev på 195.000 kr. med pant i landbrugsejendommen næst efter ca. 730.000 kr. Ejendommen var købt i oktober 1990 for 850.000 kr. med en udbetaling på 100.000 kr. Ud over drift af jorden havde klageren og M opdræt af chinchilla-mink, der var tabsgivende. Klageren ejede en halvpart af et sommerhus samt en udlejet ejerlejlighed. Det fremgår endvidere, at indklagede "ikke længere ser sig i stand til at foretage betalinger i det omfang, at gælden pr. dato stiger".
I februar 1993 blev engagementet omlagt til et lån på 520.000 kr., som skulle afvikles over 15 ¼ år. Af indklagedes interne låneansøgning fremgår, at klageren havde "fået besked på at afvikle opdræt af chinchillaer, idet 1992 har kostet et tab på kr. 200.000".
Indklagede har anført, at klagerens anpart af sommerhuset blev solgt i 1994 med et provenu på ca. 10.000 kr., som blev indsat på engagementet.
Af intern låneansøgning af 12. april 1995 fremgår, at klageren og M fik bevilget en låneudvidelse på 53.200 kr., hvorefter det samlede engagement var på ca. 510.000 kr. Låneprovenuet skulle anvendes til udskiftning af en bil.
Af intern låneansøgning af 8. januar 1997 fremgår, at klageren og M blev bevilget en låneudvidelse på 18.100 kr. til 490.000 kr. Låneprovenuet skulle anvendes til udskiftning af en traktor.
Klageren og M solgte landbrugsejendommen den 1. september 1998 for 864.000 kr. med et salgsprovenu på 100.000 kr. Klageren og M erhvervede herefter et parcelhus for en købesum af 789.000 kr. med en udbetaling på 40.000 kr.
Indklagede har anført, at man først afviste at være klageren og M behjælpelig med købet af huset, idet en økonomiberegning viste et rådighedsbeløb på ca. 7.500 kr. månedligt, hvilket man skønnede for lavt henset til hustandens størrelse. Klageren oplyste, at hendes løn skulle indgå med 200.000 i stedet for 136.000 kr.; herved blev rådighedsbeløbet øget til 9.368 kr. Det blev endvidere oplyst, at M havde en yderligere indtægt på ca. 15.000 kr. årligt fra andet arbejde. Man accepterede herefter, at der af salgsprovenuet fra landbrugsejendommen blev anvendt 55.485 kr. til dækning af udbetaling samt omkostninger ved køb af parcelhuset. Efterfølgende bevilgede man, at klageren og M yderligere anvendte 30.000 kr. af salgsprovenuet til isolering af huset. De resterende beløb på ca. 14.000 kr. anvendtes til dækning af et overtræk på budgetkontoen.
Klagerens ejerlejlighed blev solgt pr. 1. februar 1999. Indklagede modtog ikke beløb i denne forbindelse.
Efter at klageren i foråret 1999 havde kontaktet indklagede vedrørende det beregnede rådighedsbeløb, som klageren ikke fandt svarede til det faktiske rådighedsbeløb, foretog indklagede en gennemgang af klagerens og M's økonomiske forhold. Heraf fremgik, at M havde fået andet arbejde, hvorfor bruttoindkomsten var 3-3.500 kr. lavere månedligt sammenholdt med den tidligere foretagne beregning.
Af intern låneansøgning af 4. maj 1999 fremgår, at afviklingen af klagerens og M's boliglån blev omlagt fra et kvartårligt afdrag på 17.695 kr. til et månedlig afdrag på 3.925 kr. Det månedlige rådighedsbeløb var beregnet til 6.800 kr.
Indklagede har anført, at efter, at klageren og M i juni måned 1999 havde henvendt sig i anledning af, at rådighedsbeløbet fortsat var for lavt, blev der indgået aftale om en moratorieordning. Restgælden på klagerens og M's lån var på ca. 433.000 kr. Lånet blev opdelt i et lån på 200.000 kr., som skulle være rente- og afdragsfrit indtil 31. januar 2003. Det resterende lån på ca. 233.000 kr. skulle afvikles over 17 år med en rente på 9¼%.
Indklagede har anført, at moratorieordningen først blev etableret i februar 2000, idet klageren ville søge at etablere en afviklingsordning med skattevæsenet vedrørende en restskat opstået efter salget af landbrugsejendommen.
Under sagens behandling er fremlagt yderligere oplysning om klagerens og M's økonomi, herunder skattemæssige årsopgørelser samt lønsedler mv.
Indklagede har på grundlag af det fremlagte materiale beregnet, at klagerens og M's rådighedsbeløb for 1999 var 11.660 kr. For 1998 er rådighedsbeløbet beregnet til 5.786 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 31. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at betale en erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede rådede til salg af gården og lejligheden, fordi dette ville lette deres økonomi. Opdrættet af chinchillaerne blev afsluttet på indklagedes anbefaling, da de ikke kunne købe foder og ikke kunne betale elregningen.
Ejerlejligheden gav et mindre underskud, men flere af lånene havde kun en restløbetid på 4-5 år.
M skiftede arbejde, idet han i 15 år havde haft natarbejde, hvilket han ikke kunne holde til mere. M har i perioder flere fuldtidsjob, fordi de ikke vil ende med en tvangsauktion.
De kunne have beholdt landbrugsejendommen og med tiden fået en bedre økonomi gennem ejendommens overskud og lejligheden. Indklagede skulle blot have givet lidt luft og set lidt længere ud i fremtiden, hvor indklagedes engagement ville blive bedre sikret.
Selv om de har fulgt indklagedes rådgivning, er deres økonomiske situation ikke blevet bedre, og der er ikke blevet flere penge til indklagede.
Indklagede overtog engagementet på et tidspunkt, hvor de var i en opstartsfase, som altid er svær. De satsede på produktion af pelsdyr, ligesom der var tale om et økologisk landbrug. Hun har forståelse for, at indklagede var betænkelig, da der ikke er andre landbrug i samme område af denne karakter.
Indklagede har anført, at engagementet på tidspunktet for indklagedes overtagelse af klagerens tidligere pengeinstitut var uden styring og egentlig afvikling. Siden da har indklagede forsøgt at hjælpe klageren og M med afvikling og styring af engagementet.
Indklagede henviste klageren til klagerens revisor i forbindelse med overvejelserne angående salget af landbruget med henblik på at konstatere, om salget havde skattemæssige konsekvenser.
Der var ikke tale om et utidigt salg i forbindelse med realisation af aktiverne, idet såvel sommerhus som ejerlejlighed var tabsgivende, ligesom et fortsat ejerskab af gården ville være forbundet med høje udgifter til renovering samt uforudsete udgifter.
Indklagede har i forbindelse med klagerens og M's forskellige behov for lån og rådgivning været fleksible og ydet lån på rimelige afviklingsvilkår.
Klageren har ikke lidt noget tab ved de anbefalede og gennemførte dispositioner, ligesom indklagede ikke har handlet erstatningspådragende.
Klagerens og M's nuværende rådighedsbeløb viser, at indklagedes rådgivning har været særdeles fornuftig og har medført en væsentlig forbedring af parrets økonomiske situation.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl i forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles engagement. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren. Det bemærkes herved, at det er heller ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.