Indekskonto, kapitalpensionskonto.
| Sagsnummer: | 111/1993 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Indekskonto, kapitalpensionskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I januar 1993 lod klageren og dennes ægtefælle fra indklagede overføre to indekskonti samt to kapitalpensionskonti til et andet pengeinstitut. I denne forbindelse beregnede indklagede et gebyr på 1.600 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale klageren det opkrævede gebyr med tillæg af renter samt sagsomkostninger ved klagesagens behandling på 1.600 kr. samt klagegebyr.
Indklagede har efter sagens indbringelse for Ankenævnet nedsat gebyret til 250 kr. pr. overført konto og tilbagebetalt klageren 600 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at de omhandlede konti blev overført til indklagede i december 1991, og i denne forbindelse oplyste indklagedes medarbejder, at såfremt klageren senere ville flytte kontiene tilbage til det andet pengeinstitut, kunne dette ske vederlagsfrit. Klageren har ikke efterfølgende modtaget oplysning om, at indklagede har indført gebyr ved overførsel af konti til andet pengeinstitut. Klageren har brugt 5-6 timer i forbindelse med klagesagens behandling, og indklagede bør derfor godtgøre klageren dennes omkostninger.
Indklagede har anført, at overførsel af indekskonti og kapitalpensionskonti til andet pengeinstitut medfører et ikke ubetydeligt arbejde. I 1992 blev fastsat standardgebyrer for overførsler af indekskonti og kapitalpensionskonti. At klageren i december 1991 fik oplyst, at indklagede ikke tog gebyr for overflytning af konti var således korrekt på dette tidspunkt. Indklagede kan ikke oplyse sine kunder om ændring eller indførelse af gebyr på handlingsbestemte ydelser, idet man ikke ved, hvilke kunder gebyret er relevant for. Indklagede har yderligere oplyst, at klageren ikke forud for anmodningen om overflytning af sine konti til et andet pengeinstitut i januar 1993 havde drøftet en sådan overflytning med indklagede, som således ikke havde haft nogen konkret anledning til at oplyse klageren om de med overflytningen forbundne omkostninger, før overflytningen blev effektueret. Indklagede indførte i november 1992 et standardgebyr på 500 kr. pr. indekskonto og 300 kr. pr. kapitalpensionskonto ved overførsel. Som følge af Ankenævnets praksis i tilsvarende sager, er gebyret nedsat til 250 kr. pr. konto.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at klageren i forbindelse med overflytningen af engagementet til indklagede fik oplyst af en medarbejder hos indklagede, at man ikke ville opkræve gebyr af klageren i tilfælde af overflytning af engagementet til et andet pengeinstitut. Det lægges endvidere til grund, at klageren ca. et år senere foretog flytning af engagementet fra indklagede, og at klageren ikke forinden af indklagede var blevet gjort bekendt med, at indklagede nu beregnede sig flyttegebyr. Klageren ses under disse omstændigheder ikke at burde have indset, at indklagede ville beregne sig flyttegebyr, hvorfor Ankenævnet finder, at indklagede bør godtgøre klageren det omhandlede gebyr i sin helhed.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger godtgøre klageren og dennes ægtefælle 1.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.