Afgørelse

Optagelse af fast forrentede lån med særlige indfrielsesvilkår.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med etablering af to fast forrentede lån med særlige indfrielsesvilkår samt klagernes indsigelse mod betaling af overkurs ved lånenes indfrielse.

Sagens omstændigheder.

Den 11. januar 2000 og 24. marts 2000 underskrev klagerne gældsbreve vedrørende to boliglån på henholdsvis 204.603 kr. og 96.000 kr. Lånene havde fra afregningsdagen og i en periode på 10 år en fast rente på henholdsvis 8,55 % og 8,1 % p.a. Af gældsbrevene, der i øvrigt er enslydende, fremgår:

"Opsigelse

Debitor kan indfri lånet helt eller delvis uden varsel. …

Der gælder dog følgende særlige vilkår ved indfrielser i rentesikringsperioden:

Er referencerenten (jf. nedenfor) på indfrielsestidspunktet mindre end lånets årlige rente, kan lånet kun indfries til overkurs med et beløb, der er højere end den aktuelle restgæld. Merbetalingen er udtryk for det tab, som [indklagede] pådrages ved at indfrielsesbeløbet i den resterende del af rentesikringsperioden må genplaceres til en lavere rente (svarende til referencerenten) end den rente, som [indklagede] ville have opnået, såfremt lånet ikke var blevet indfriet.

Er referencerenten på indfrielsestidspunktet derimod større end lånets årlige rente …

Indfrielsesbeløbet beregnes ved at tilbagediskontere lånets terminsbetalinger i den resterende del af rentesikringsperioden, tillagt den tilbagediskonterede værdi af lånets restgæld på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb. Restgælden på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb fremgår af ydelsesoversigten. Tilbagediskonteringen sker til indfrielsesdagen med en referencerente, der er summen af den effektive rente før skat gældende på indfrielsesdagen, på 6% Dansk Stat stående lån 2009 (fondskode 991953), plus et tillæg på 2,25 % point.

Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige renteniveauer og restløbetider fremgår af punktet Eksempler på indfrielseskurs på lån med rentesikring.

Efter udløb af rentesikringsperioden kan restgælden indfries til kurs 100."

Den 12. maj 2003 henvendte klagerne sig personligt i indklagedes Højer afdeling med henblik på at indfri lånene. Lånenes restgæld var da henholdsvis 156.891 kr. og 74.625,34 kr.

På tidspunktet for klagernes henvendelse var afdelingens IT-system ude af drift. Indklagede har anført, at som følge af afdelingens IT-problemer kunne lånene ikke opgøres endeligt. Indklagedes medarbejder tilbød at overføre lånenes restgæld med tillæg af rente til indfrielsesdatoen fra klagernes anden konto hos indklagede. Medarbejderen var ikke opmærksom på, at der var tale om lån med særlige indfrielsesvilkår og advarede derfor ikke klagerne om, at de ville blive opkrævet en overkurs. Klagerne blev dog oplyst om, at den endelige indfrielse og udstedelse af kvittering først ville ske, når afdelingens IT-system igen fungerede.

Klagerne modtog efterfølgende meddelelse fra indklagede om, at lånene var indfriet til en kurs på henholdsvis 108,94 og 108,22 svarende til en overkurs på henholdsvis 14.029,45 kr. og 6.132,80 kr. Klagerne gjorde indsigelse mod betalingen af overkursen med krav om, at indklagede friholdt dem herfor. Dette afviste indklagede, men tilbød at lade lånene genetablere på bestående vilkår.

Parternes påstande.

Klagerne har den 17. juli 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 20.162,25 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at lånene blev ydet i forbindelse med, at de foretog en renovering af deres hus. Lånene var resultatet af en samlet rådgivning, som skulle tage højde for, at det endelige lånebeløb ikke var opgjort. Underskrifterne ved det seneste lån var derfor en ekspeditionssag.

Deres forventninger til lånene var, at de ville have mulighed for at kunne afdrage ekstraordinært og eventuelt indfri dem, da de havde udsigt til en forbedret økonomisk situation. De spurgte herom to gange under rådgivningen og svaret var begge gange, at det ikke var et problem.

Havde der under rådgivningen været foretaget en konsekvensberegning af en eventuel indfrielse efter f.eks. fem år, ville de ikke have valgt lånene.

Indklagedes rådgivning var ikke fyldestgørende i forbindelse med lånenes etablering.

Indklagedes tilbud om retablering af lånene med samtidig tilbagebetaling af den betalte overkurs er en udmærket ordning for indklagede. De har svært ved at se fordelene for dem, da forudsætningerne for optagelse af lånene ikke er indfriede. Indklagedes tilbud om retablering forekommer dem højst irrelevant.

Indklagede har anført, at klagerne ved etablering af lånene blev rådgivet mundtligt om de særlige indfrielsesvilkår, ligesom vilkårene tydeligt fremgår af begge lånedokumenter, som klagerne har underskrevet.

Klagerne måtte påregne at skulle indfri begge lån mod betaling af overkurs.

Ved indfrielsen af lånene blev klagerne advaret om, at den endelige indfrielse og udstedelse af kvittering først kunne ske, når afdelingens IT-system fungerede igen.

Den pågældende kassemedarbejder havde ikke mulighed for at opgøre lånene endeligt. Ved ekspeditionen blev klagerne ikke stillet i udsigt, at lånene var endeligt opgjort og indfriede.

Afdelingens håndtering af sagen har ikke medført et økonomisk tab, der ud fra almindelige erstatningsregler kan begrunde et krav om erstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagerne ved deres underskrifter på gældsbrevene på bindende måde har tiltrådt de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af gældsbrevene.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning i forbindelse med etableringen af lånene var mangelfuld.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.