Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelsen af gebyr samt spørgsmål om overførsel af pensionskonti omkring "spærreperioden" 20. november - 15. november.

Sagsnummer: 22 /2002
Dato: 11-06-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Overførsel - pensionskonti
Gebyr - overførsel
Ledetekst: Størrelsen af gebyr samt spørgsmål om overførsel af pensionskonti omkring "spærreperioden" 20. november - 15. november.
Indklagede: Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører ekspeditionstiden for overførslen af klagerens og dennes ægtefælles pensionskonti fra indklagede til et andet pengeinstitut samt indklagedes gebyr i denne forbindelse.

Sagens omstændigheder.

Den 7. november 2001 underskrev klageren og dennes ægtefælle overførselsanmodning, hvorefter de ønskede en række konti, herunder deres to indekskonti, en kapitalpensionskonto, en ratepensionskonto, et pensionsdepot samt et åbent depot overført fra indklagedes Hillerød afdeling til deres nye pengeinstitut, P.

Overførselsanmodningen blev fremsendt til indklagedes hovedsæde, hvor den er stemplet modtaget (fredag) den 16. november 2001.

Indklagede har anført, at anmodningen samme dag blev videresendt til Hillerød afdeling, hvor den blev modtaget mandag den 19. november. Hillerød afdeling ekspederede overførslen af de almindelige indlånskonti. Den 19. november 2001 fremsendte Hillerød afdeling overførselsanmodningen til indklagedes pensionsgruppe, hvor den blev modtaget den følgende dag.

Indklagede har anført, at som følge af, at pensionsgruppen først modtog overførselsanmodningen den 20. november 2001, måtte overførslen afvente udløbet af fristen i § 3, 2. pkt. i bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001, hvorefter overførsler tidligst kan ske med virkning fra den 16. december.

Ved skrivelse af 29. november 2001 rykkede klageren for overførslen.

Ved skrivelse af 14. december 2001 orienterede indklagede klageren om baggrunden for, at overførsel af pensionskontiene ikke kunne ske før tidligst den 16. december 2001. Indklagede oplyste samtidig, at overførsel ville ske, så snart man havde mulighed herfor.

Ved skrivelse af 29. december 2001 rykkede klageren for overførsel. Indklagede kontaktede klageren telefonisk den 2. januar 2002 og oplyste, at indklagedes centrale edb-central havde haft problemer, som havde medført, at overførsler skulle behandles manuelt med heraf forøget sagsbehandlingstid.

Den 4. januar 2002 overførte indklagede pensionskontiene. Ved skrivelse af samme dag orienterede indklagede klageren herom. Indklagede beklagede de gener, den sene overførsel måtte have givet og fremsendte som kompensation for klagerens tålmodighed tre flasker vin.

Ved overførslen beregnede indklagede sig et gebyr på 250 kr. pr. pensionsordning, i alt 1.000 kr. samt 150 kr. for overflytning af klagerens frie depot. Indklagede beregnede ikke gebyr for overførsel af klagerens ægtefælles kapitalpensionsdepot.

Ved skrivelse af 7. januar 2002 protesterede klageren mod indklagedes gebyrer for overførslerne. Klageren forbeholdt sig endvidere at gøre krav gældende for rentetab som følge af, at overførsel ikke var sket før den 4. januar 2002. Ved skrivelse af 8. s.m. fastholdt indklagede de opkrævede gebyrer og afviste at yde rentekompensation.

Af indklagedes prisliste af 12. november 2001 fremgår, at indklagedes gebyr for overførsel af pensionskonto til andet pengeinstitut udgør 250 kr.

Ved skrivelse af 19. februar 2002 har P oplyst, at P's rentesats for henholdsvis rate- og kapitalpensionskonti var henholdsvis 3,25% og 5% i perioden 17. december 2001 - 4. januar 2002.

Parternes påstande.

Klageren har den 14. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre rentetab samt at tilbagebetale overførselsgebyrer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indekskontiene blev overført til indklagede i 1994. Han modtog ikke forretningsbetingelser eller vilkår. Heller ikke i forbindelse med hans ægtefælles overførsel af ratepension og kapitalpension i oktober 2000 modtog de prislister mv.

Indklagedes ekspeditionstid for overførsel af pensionskontiene var for lang. Indklagede bør godtgøre renteforskellen mellem indklagedes rente og P's rente i perioden 17. december 2001 - 4. januar 2002. Det er korrekt, at der er ca. 10 bankdage i denne periode. Indklagede modtog imidlertid overførselsanmodningen den 16. november 2001, hvorfor kontiene kunne have været overført den 17. december 2001. At der var tekniske problemer hos indklagedes edb-leverandør kan ikke være hans problem.

Opkrævningen af overførselsgebyrerne er sket med urette. Selv om indklagede skal udføre et stykke arbejde i forbindelse med overførslen, kan dette ikke begrunde et særskilt gebyr, da man årligt skal gennemføre sådanne beregninger, hvilket sker uden gebyr.

Indklagedes prisliste kan ikke danne grundlag for at pålægge gebyrer, idet man ikke efter forgodtbefindende og uden at orientere aftalepartnere kan fastsætte gebyrer i længerevarende kontraktforhold. Hertil kommer, at gebyrerne bør stå i forhold til de faktiske omkostninger for de pågældende transaktioner.

Indklagede bør derfor godtgøre de debiterede gebyrer, subsidiært et beløb efter Ankenævnets skøn.

Indklagede har anført, at det ikke kan komme indklagede til skade, at det som følge af lovgivningen ikke er muligt at foretage overførsel i perioden fra den 20. november til og med 16. december.

Overførsel kunne først ske mandag den 17. december 2001, men skete den 4. januar 2002 svarende til 9½ bankdag. Det bør herved tages i betragtning, at indklagede var ramt af tekniske problemer hos sin edb-central, og at klageren løbende blev orienteret.

Indklagede indsatte ekstra mandskab til løsning af de opståede tekniske problemer.

For så vidt angår overførselsgebyrerne blev klageren og dennes ægtefælles gjort opmærksom herpå i forbindelse med etableringen af kundeforholdet. Det måtte endvidere være påregneligt, at indklagede krævede gebyr for ekspeditionerne.

Gebyrerne afspejler den gennemsnitlige omkostning ved det med overførslen forbundne arbejde. Ved overførsel af pensionskonti er der et ikke ubetydeligt stykke arbejde vedrørende beregning af pensionsafkastsskat, indhentelse af oplysninger om anskaffelsessum mv. Der er tale om ekstraarbejde i forhold til de beregninger, som foretages årligt for disse konti. Disse forhold stiller desuden ikke uvæsentlige systemmæssige krav, som berettiger gebyrerne. Gebyrerne er endvidere i overensstemmelse med indklagedes almindelige forretningsbetingelser og prisliste.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det kan ikke kritiseres, at indklagede ikke ekspederede overførslen af klagerens og dennes ægtefælles pensionskonti forinden den 20. november 2001. Herved bemærkes, at overførselsanmodningen af P blev fremsendt til indklagedes hovedsæde, hvor den blev modtaget fredag den 16. november 2001.

I overensstemmelse med Ankenævnets praksis kunne klageren berettiget forvente, at overførsel af pensionskontiene skete senest 10 ekspeditionsdage efter indklagedes modtagelse af overførselsanmodningen svarende til fredag den 30. november 2001. Da overførsel imidlertid på baggrund af bestemmelsen i § 3, 2. punktum, i bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001 ikke kunne finde sted pr. denne dato, burde overførsel have fundet sted få dage efter (lørdag den 15. december 2001). Ankenævnet finder, at indklagede derfor bør betale klageren og dennes ægtefælle en rentekompensation, således at de rentemæssigt stilles, som om pensionskontiene var blevet overført til P den 20. december 2001, idet det må anses for godtgjort, at de led et rentetab som følge af den sene overførsel.

For så vidt angår klagerens påstand om hel eller delvis godtgørelse af overførselsgebyrerne bemærkes, at klageren måtte påregne, at indklagede ville opkræve gebyr i forbindelse med ekspeditionen af overførslerne, ligesom Ankenævnet ikke finder grundlag for at nedsætte disse.

Som følge heraf



Indklagede skal inden fire uger betale en rentekompensation til P til indsættelse på klagerens og dennes ægtefælles respektive pensionskonti i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.