Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for trassatbank i forbindelse med indløsende pengeinstituts forspørgsel på check, der var kontramanderet.

Sagsnummer: 350/2001
Dato: 14-02-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen
Klageemne: Check - tilbagekaldelse
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for trassatbank i forbindelse med indløsende pengeinstituts forspørgsel på check, der var kontramanderet.
Indklagede: Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren vedrørende en check, som klageren havde tilbagekaldt, og som indklagede blev forespurgt om dækning på af indløsende pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Klageren har hos indklagedes Reventlowsgade afdeling en lønkonto, hvortil der er knyttet check.

Den 18. juni 2001 kl. 10. tilbagekaldte klageren ved henvendelse til indklagede en den foregående dag udstedt check på 9.000 kr. Lønkontoens saldo var da 1.866,57 kr. (positiv).

Indklagede har anført, at man senere på dagen den 18. juni 2001 blev kontaktet af pengeinstituttet P, der forespurgte om dækning på klagerens lønkonto i forbindelse med indløsning af den pågældende check. Indklagede oplyste, at der var dækning.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som den 20. juli 2001 anmodede indklagede om at godtgøre klageren 9.000 kr. Dette afviste indklagede.

Efter at checken i checkclearingen var blevet afvist af indklagede som følge af tilbagekaldelsen, anmodede P om, at klageren godtgjorde P checken. Den 21. august 2001 betalte klageren P beløbet

Parternes påstande.

Klageren har den 18. oktober 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.000 kr. samt sagsomkostninger i forbindelse med checkens indløsning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at på tidspunktet for P's forespørgsel om dækning på kontoen var der ikke dækning. Dette burde have skærpet indklagedes opmærksomhed. Indklagede har derfor overtaget risikoen og ansvaret for checkens bonitet og indløsning.

Indklagede var ikke berettiget til ved forespørgslen fra P at se på hendes samlede mellemværende, idet indklagede ikke havde fuldmagt til at overføre beløb fra de andre konti til lønkontoen.

Omstændighederne i den kendelse, som indklagede har påberåbt sig, var ikke de samme som i nærværende sag, idet der i den tidligere sag var dækning på den forespurgte konto.

Indklagede har anført, at baggrunden for, at medarbejderen ved forespørgslen oplyste, at der var dækning, var, at klagerens samlede indestående udgjorde 48.400 kr. Det må antages, at checks udstedt af indklagedes kunder betales, når der er dækning for checken på en konto tilhørende kunden.

Kontramandering af en check er alene checkudstederens tilbagekaldelse af trassatbankens fuldmagt til at debitere kontoen for checkens beløb. Den honoreringspligt, som udstederen har i forhold til checkerhververen, ændres ikke af en eventuel kontramandering. Klageren kunne have opnået den ønskede virkning, hvis hun sammen med kontramanderingen havde påført checken "ikke til ordre".

Man var ikke forpligtet til at oplyse over for P, at checken var kontramanderet. Det er uden betydning, at der ikke var dækning på klagerens konto. Det bemærkes herved, at indklagede i henhold til sin almindelige forretningsbetingelser kan modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har hos indklagede.

Oplysningen til P om dækning kan alene føre til et erstatningsansvar over for P, der indløste checken i tillid til oplysningen.

Indklagede har endvidere henvist til Ankenævnets kendelse i sag 101/1988 af 22. december 1988.

Det følger af Ankenævnets vedtægters § 16, at klagerens påstand om tilkendelse af sagsomkostninger ikke bør tages til følge.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren hæfter som udsteder af den i øvrigt gyldige check for dennes betaling. En kontramandering af en check er alene checkudstederens tilbageholdelse af trassatbankens (her indklagedes) fuldmagt til at debitere klagerens checkkonto for checkens beløb. Indklagedes ansvar for oplysning til P om, at der på forespørgselstidspunktet var dækning for checken indebærer, at indklagede i forhold til P påtog sig risikoen for, at indklagede kunne oppebære checkens beløb hos klageren. Indklagedes ansvar findes ikke at række videre end hertil.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.