Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital
| Sagsnummer: | 434/2009 |
| Dato: | 21-03-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Garantbeviser - opsigelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital |
| Indklagede: | Løkken Sparebank (Finansiel Stabilitet) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H, der er ægtefæller, havde hver et garantindskud på 250.000 kr. i den daværende Løkken Sparekasse.
Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgik bl.a.:
”…
§ 3.
…
|
Stk. 2 |
Ingen garanter er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse helt eller delvis, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantikapitalen, såfremt antallet af garantstemmer ikke derved bringes under 1.000, garantikapitalen ikke under 1 mio. kroner og egenkapitalen ikke under kravet i Lov om finansiel virksomhed § 124. …” |
Klagerne har oplyst, at M den 1. september 2008 telefonisk opsagde deres garantkapital. Udbetaling skulle ske pr. den 1. december 2008.
På baggrund af bl.a. en henstilling fra Lokale Pengeinstitutter til foreningens garantsparekasser besluttede bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 3. november 2008, at ingen garanter indtil videre kunne få deres garantindskud udbetalt.
På baggrund af en henstilling fra Det Private Beredskab til alle garantsparekasser fastholdt bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 10. november 2008 sin beslutning om et midlertidigt stop for udbetaling af garantindskud.
Suspensionen af indløsning af garantkapital blev opretholdt til den 3. februar 2009, hvor sparekassen udbetalte i alt 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2009 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantindskud.
Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.
Ved et brev af 3. marts 2009 til sparekassens direktion klagede M over, at sparekassen i december 2008 havde afvist at udbetale de opsagte garantkonti som aftalt.
Ifølge Årsrapport 2008 for Løkken Sparekasse underskrevet den 19. marts 2009 af sparekassens ledelse og bestyrelse udviste regnskabsåret 2008 et underskud på ca. 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr.
Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, senere EBH Bank A/S, som begge var datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S, og som havde til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantkapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.
Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.
Den 21. april 2009 indgav klagerne en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.
I et brev af 31. marts 2010 til klagerne sendte Løkken Sparebank dokumentation for, at de den 1. september 2008 hver havde opsagt garantkapital på 220.000 kr., i alt 440.000 kr., til udbetaling den 1. december 2008.
Finansiel Stabilitet har i forbindelse med sagen fremlagt eksempler på garantbeviser, kvittering og forskelligt informationsmateriale mv. om garantindskud i Løkken Sparekasse, herunder et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006. Det fremgår, at grænsen for garantindskud blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført tre måneders opsigelse ved hævning af garantkapital.
I oktober 2010 blev klagesagen sat i bero med henblik på at afvente udfaldet af et gruppesøgsmål vedrørende garantkapital, som en forening af garanter ønskede at anlægge mod Finansiel Stabilitet.
Ved en dom af 25. april 2017 afsagt af Vestre Landsret blev det afgjort, at betingelserne for et gruppesøgsmål ikke var opfyldt.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 500.000 kr.
Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de har krav på at få udbetalt deres garantkapital på i alt 500.000 kr. Garantkontiene blev opsagt den 1. september 2008, og der blev indgået en bindende aftale med sparekassen om udbetaling uden fradrag efter tre måneder.
Sparekasserådgiveren oplyste, at de ved øjeblikkelig udbetaling ville blive trukket 1% af kapitalen. Rådgiveren anbefalede derfor at vente tre måneder med udbetalingen, hvorved de undgik fradraget og ville få overført det fulde beløb til andre konti. Dette ville være helt uden risici for dem og den billigste løsning. De var dengang – og er det stadig – overbeviste om, at de havde indgået en bindende aftale med sparekassen gående ud på, at det fulde opsagte beløb ville blive overført til deres andre konti i sparekassen den 1. december 2008. Sparekassen var forpligtet til at leve op til aftalen.
Tilbuddet om udbetaling mod et fradrag på 1 % viser, at sparekassen på daværende tidspunkt var i stand til i overensstemmelse med sparekassens vedtægter at udbetale beløbene på disse betingelser. Beløbene må således være at betragte som frigivet ved aftalens indgåelse.
Det er uvedkommende for denne sag, hvilke aftaler sparekassen efterfølgende i 2008 indgik med andre sparekasser, da nye aftaler til anden side ikke kunne medføre, at sparekassen var fritaget fra først at indfri den bindende aftale, som den havde indgået med dem.
Rådgiveren mente ikke, at de burde opsige hele beløbet, men at de roligt kunne lade nogle af pengene blive stående på garantkonti, da sparekassen ikke var ude i problemer. Rådgiverens udtalelser bevirkede, at de hver lod 20.000 kr. stå som garantkapital.
Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagernes krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantindskud ikke kan gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet.
Formålet med garantkapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.
Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2 indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klagerne måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klagerne (garanterne) ikke er simpel kreditor efter loven.
Subsidiært gøres det gældende, at klagerne som garanter ikke havde et retskrav på indløsning af sit garantindskud, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantindskud, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantindskud, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.
Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantindskud, herunder at suspendere indløsning, skal ses i lyset af garantindskuddenes særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.
Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantindskud men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre.
Det er tvivlsomt, om sparekassen den 3. februar 2009 var berettiget til at indløse garantindskud på 850.000 kr., jf. solvenskravet. Klagerne kan imidlertid ikke påberåbe sig en eventuel fejlagtig udbetaling til støtte for et tilbagebetalingskrav.
Det er ikke dokumenteret, at klagerne opsagde mere end i alt 440.000 kr. af deres garantkapital.
Den opsagte garantkapital skal ikke betragtes som frigivet på opsigelsestidspunktet, jf. sparekassens vedtægter § 3, stk. 2.
Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at sagens oplysning i relation til fastsættelsen af størrelsen af den opsagt garantkapital og dermed fastsættelsen af kravets størrelse forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
Klagerne havde garantindskud på i alt 500.000 kr. i den daværende Løkken Sparekasse. Den 1. september 2008 opsagde klagerne i hvert faldt i alt 440.000 kr. af garantkapitalen til udbetaling med tre måneders varsel.
Klagerne har anført, at de efter råd fra sparekassen fravalgte en mulighed for at hæve beløbet uden varsel mod betaling af en dekort på 1%.
Det fulgte af sparekassens vedtægter § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant havde krav på at få sin garantkapital indløst.
Ankenævnet finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2006 besluttede at indføre en opsigelsesfrist på tre måneder ved hævning af garantkapital og den 3. november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital indtil videre.
Det bemærkes i den forbindelse, at sparekassens meddelelse til garanter af november 2006 ikke kan anses som et tilsagn om udbetaling af garantkapital efter en opsigelsesfrist på tre måneder, uanset om vedtægternes bestemmelser, herunder § 3, stk. 2, var opfyldt.
Garantkapital indgår i en sparekasses kernekapital. Klagernes krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantkapital er således et krav, som ikke er omfattet af den statslige garantiordning, jf. § 1 i lov om finansiel stabilitet. Kravet kan ikke gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet. Dette gælder, uanset om sparekassen har accepteret klagernes opsigelse af garantkapital.
Spørgsmålet er herefter, om kravet kan rettes mod Finansiel Stabilitet, fordi Løkken Sparekasse har handlet ansvarspådragende, herunder som følge af manglende udbetaling af de opsagte beløb.
Som nævnt må beslutningen om at indføre en tre måneders opsigelsesfrist og om at suspendere udbetaling af garantikapital anses for at være i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter.
Det forhold, at garantkapital, der er blevet opsagt med tre måneders varsel til en dato efter den 2. november 2008, ikke er blevet udbetalt, kan derfor ikke medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne.
Efter det anførte kan der ikke gives klagerne medhold i, at de på baggrund af opsigelsen til udbetaling efter den 2. november 2008 har krav på udbetaling af det opsagte beløb.
Ankenævnet finder ikke, at det er godtgjort, at sparekassens rådgivning af klagerne i forbindelse med opsigelsen var ansvarspådragende.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.