Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning i 2005 ved investering i 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationer.

Sagsnummer: 1299/2009
Dato: 07-03-2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning i 2005 ved investering i 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationer.
Indklagede: Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved investering i 2005 i 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationer.

Sagens omstændigheder.

Den 20. januar 2005 gennemførte Spar Nord Bank klagerens køb af nominelt 410.000 kr. 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationer til kurs 94,25, svarende til en kursværdi på 386.425 kr. Værdipapirerne blev lagt i klagerens åbne depot i banken.

Spar Nord Bank har under sagen fremlagt et faktaark for 3% Scandinotes II Junior 2012. Det fremgår, at obligationerne var baseret på udlån til 11 danske pengeinstitutter, herunder EBH Bank og Fionia Bank. Obligationen bestod af en Junior og Senior tranche. Juniortranchen ville blive nedskrevet fuldt ud før et eventuelt tab på den bagvedliggende portefølje ville ramme Seniortranchen.

Pr. den 10. februar 2005 havde depotet en værdi på knap 5,3 mio. kr. fordelt med ca. 3.823.000 kr. i investeringsbeviser, ca. 862.000 kr. i enkeltaktier, ca. 388.000 kr. i erhvervsobligationer (3% Scandinotes II Junior 2012) samt ca. 213.000 kr. kontant på en tilknyttet afkastkonto.

Den 28. juni 2006 underskrev klageren en handelsaftale, hvorefter banken forpligtede sig til at efterse klagerens depot. Enhver disposition skulle godkendes af klageren. Aftalen omfattede værdier på i alt 8.304.459 kr. Klagerens risikovillighed var høj risiko defineret ved: "Det væsentligste for mig er udsigten til et højt afkast, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, er store." Investeringshorisonten var 3 - 5 år. Under overskriften "Øvrige bemærkninger" fremgår, at klageren havde lån på 2.936.740 kr. og frie midler på 5.367.710 kr.

Den 1. november 2007 underskrev klageren en investeringsaftale om sin investeringsprofil. Ifølge aftalen havde klageren en årlig indtægt på i alt 648.921 kr. og årlige renteudgifter på 289.606 kr. Klageren havde en gæld på ca. 9 mio. kr. og en bruttoformue på ca. 12,5 mio. kr., hvorefter nettoformuen var 3,5 mio. kr. Klageren blev godkendt til aktier, obligationer, investeringsbeviser, strukturerede produkter samt derivater – renter/valuta. Klagerens generelle risikoprofil og bankens anbefaling var høj risiko, der blev defineret således:

"…

Fokus på forventning om højt afkast på sigt, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være store.

Investeringshorisonten er afgørende for, om hovedparten af investeringerne skal ske i aktier eller i obligationer. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. En del af aktieinvesteringerne kan ske i områder eller sektorer, hvor man har særlige forventninger, men derudover skal der tilstræbes en behørig spredning. En mindre del af investeringerne kan ske i obligationer, som kan have høj valutarisiko. Strukturerede obligationer kan indgå.

…"

For depotet, der nu havde en værdi på ca. 8.450.000 kr., og en rente-/valutaramme på 215.000 kr. valgte klageren meget høj risiko, der blev defineret således:

"…

Investeringerne sker på et mere spekulativt grundlag, hvor risikoen for tab vil være høj. Investeringerne er ofte kortsigtede, ensidige og kan være uden behørig spredning.

Investeringerne sker selektivt. Investeringerne kan have et kortsigtet eller spekulativt motiv. Investeringerne kan ske ensidigt i aktier, obligationer, valuta, strukturerede obligationer eller afledte finansielle instrumenter. Investeringerne kan ske for lånte midler.

…"

For så vidt angår rente-/valutaaftalen blev der udarbejdet en tillægsaftale om risikoen. Det fremgår, at formålet var afdækning af allerede eksisterende risici.

I 2009 hvor 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationerne på baggrund af situationen i EBH Bank og Fionia Bank havde mistet deres værdi, henvendte klageren sig til banken om sit tab. Banken afviste klagerens krav om erstatning.

Parternes påstande.

Den 21. december 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte tabet på 3% Scandinotes II Junior 2012 obligationerne.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Spar Nord Bank som følge af mangelfuld rådgivning om Scandinotesobligationerne bør erstatte hendes tab.

Scandinotesobligationerne blev købt på bankens anbefaling som meget sikre papirer uden risiko. Hun regnede med, at der tale om almindelige obligationer, svarende til statsobligationer og stolede på, at det var en sikker investering. Hun modtog ikke noget informationsmateriale men alene en købsnota.

Hun har ofte følt sig presset til hurtigt at træffe beslutning om banken investeringsforslag såvel under møder som ved telefoniske henvendelser. Hun blev meget ofte ringet op angående eventuelt køb eller salg af værdipapirer, hvor der forventedes et hurtigt svar.

I 2007 ønskede hun at sælge værdipapirerne for at sikre sin pension. Ifølge banken stod papirerne imidlertid godt med en god fordeling.

Hun har overfor banken til stadighed givet udtryk for, at hendes investeringer skulle være med meget lav risiko. Pengene skulle være med til at gøre pensionisttilværelsen lidt rarere. Hun besvarede nogle spørgsmål om holdning til investering. Selvom hun ikke ønskede høj risiko, og banken var klar over dette, fik hun oplyst, at hendes risiko var høj, hvilket skyldtes enkelte aktier. Hun så sig ikke i stand til at argumentere imod, idet hun ikke kendte bankens måde at måle risikoprofil på. Hun underskrev efter pres men i god tro.

Hun har aldrig ønsket at investere på et spekulativt grundlag men ene og alene for at forøge formuen på en hæderlig måde. Hun ønskede desuden at få nedbragt gælden, når der var mulighed herfor. Lånene var til finansiering af boligkøb samt overtagelse af hendes afdøde mands gæld.

Forløbet i perioden efter købet af Scandinotesobligationerne er denne sag uvedkommende.

Det var først i 2009 hun blev klar over, at der var en særlig risiko ved Scandinotes-obligationerne.

Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har begået en ansvarspådragende fejl ved at anbefale klageren at købe Scandinotes Junior obligationer. Banken opfyldte de forpligtelser til rådgivning, der var gældende på investeringstidspunktet.

I overensstemmelse med bankens faste praksis blev klageren informeret om, at risikoen på obligationerne var, om bankerne ville gå konkurs. For denne risiko var der et højere afkast efter skat end på for eksempel en traditionel skibskreditobligation.

Rådgivningen om Scandinotes Junior tog sædvanligvis udgangspunkt i det fremlagte faktaark.

Klageren traf beslutningen om investeringen på et møde den 20. januar 2005 efter forinden at have fået faktaarket tilsendt.

Scandinotes Junior er en sektorfokuseret virksomhedsobligation, som banken på daværende tidspunkt anså for at være velegnet den risikovillige investor. Det bestrides, at klagerens risikovillighed var lav risiko. Klagerens risikoprofil var tværtimod henholdsvis høj og meget høj risiko, hvilket understøttes af såvel aftalerne som de faktiske investeringer. Risikoprofilen var baseret på klagerens svar på en række spørgsmål i forbindelse med en såkaldt MiFID test.

Scandinotes Junior matchede klagerens høje risikovillighed og var helt i overensstemmelse med klagerens investeringsprofil. Klageren er en spekulativ kunde med økonomisk indsigt og formue.

Scandinotes Junior udgjorde alene 7,1% af det samlede depot. Investeringen skal ses som en del af en samlet portefølje, som er i overensstemmelse med klagerens høje risikoprofil.

Banken kunne ikke have forudset den finansielle krise, der betød, at først EBH Bank og dernæst Fionia Bank ikke kunne overholde deres forpligtelser i henhold til de underliggende lån. De deltagende selskaber havde aflagt gode regnskaber.

Det blev drøftet at nedbringe risikoen ved salg, men klageren ønskede ikke at ændre depotsammensætningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Spar Nord Bank gennemførte klagerens køb af 3% ScandiNotes II Junior 2012 obligationer den 20. januar 2005.

Ankenævnet finder, at der er en særlig risiko, som er forbundet med disse obligationer, der adskiller dem fra andre obligationer. Denne særlige risiko udspringer af, at den samlede mængde af ScandiNotes II obligationer er rangordnet i to kategorier, hvoraf Junior er den laveste. Dette indebærer, at ethvert tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne.

Spar Nord Bank har anført bl.a., at klageren i overensstemmelse med bankens faste praksis blev informeret om, at risikoen ved obligationerne var, at bankerne ville gå konkurs.

Ankenævnet lægger herefter til grund, at banken ikke gjorde klageren opmærksom på den særlige risiko, der er forbundet med investering i disse obligationer. Banken begik således en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren forud for hendes beslutning om køb af ScandiNotes II Junior obligationerne.

Banken skal herefter uden kurtageberegning tilbagekøbe nominelt 410.000 3% ScandiNotes II Junior obligationer til den oprindelige anskaffelseskurs.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Såfremt klageren inden 8 uger fra denne afgørelse fremsætter anmodning herom, skal Spar Nord Bank af klageren uden kurtage tilbagekøbe de ScandiNotes II Junior obligationer som klageren købte den 20. januar 2005. Tilbagekøbet sker til kurs 94,25.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.