Afgørelse

Fast forrentet lån med særlige indfrielsesvilkår

Indledning

Denne klage vedrører indsigelser mod særlige indfrielsesvilkår på et fast forrentet andelsboliglån.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Handelsbanken.

I sommeren 2009 anmodede klagerne om et lån til finansiering af en andelsbolig. Låneoptagelsen blev drøftet i en e-mail korrespondance mellem parterne maj og juni 2009. Heraf fremgår blandt andet, at klagerne den 15. juni 2009 anmodede banken om råd til valg mellem fast og variabel rente. Hertil anførte banken:

"…

Inden jeg kan råde jer angående valg af variabel eller fast rente, er jeg nødt til at have et møde med jer, idet jeg er nødt til at vide noget om Jeres risikovillighed og tidshorisont.

…"

Ved mail senere samme dag anførte klagerne blandt andet:

"…

Havde du tid til også at sende os hvad det vil koste med fast forrentede lån? Vi tror umiddelbart at det bliver det vil vælger, da vi tænker at renten er så lav, at den vel næsten ikke kan gå andet end op, og med den faste så ved vi jo også præcis hvad vi sidder for pr. mdr. fremover.

…"

Ved låneaftale af 16. juli 2009 optog klagerne et 30-årigt prioritetslån i banken på 1.036.200 kr. Ved et bilag til låneaftalen blev der aftalt en fast rente på 5,61 % om året i fem år. Både låneaftalen og bilaget blev underskrevet af klagerne. Af låneaftalen fremgår blandt andet:

"…

Opsigelse
Låntager kan til enhver tid opsige og indfri lånet, men DER GÆLDER SÆRLIGE INDFRIELSESVILKÅR I EN RENTEBINDINGSPERIODE. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle situationer kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden (overkurs).

…"

En tilsvarende tekst er anført ved underskriftsfeltet i bilaget.

Af de almindelige bestemmelser for prioritetslån, der var en del af aftalen, fremgår blandt andet, at indfrielsesbeløb ved indfrielse før udløb af rentebindingsperiode blev sammensat af restgæld på indfrielsestidspunktet x indfrielseskurs med tillæg af beregnede men endnu ikke tilskrevne renter og et indfrielsesgebyr. Fastsættelse af indfrielseskurs skete ved beregning af tilbagediskonteret værdi på grundlag af forholdet mellem lånets rente og en referencerente. Af et skema fremgår eksempler på indfrielseskurser ved stigning/fald i referencerenten på op til 3 procentpoint og restløbetid af bindingsperiode på op til 10 år. Ved rentestigning var indfrielseskursen lavere end kurs 100, og ved rentefald var kursen højere en kurs 100.

I 2010 overvejede klagerne at omlægge deres lån og at overføre deres engagement til pengeinstituttet P. I den forbindelse oplyste Handelsbanken den 11. maj 2010, at den aktuelle indfrielseskurs på prioritetslånet var kurs 106.

I august 2011 besluttede klagerne at sælge lejligheden.

Pr. den 11. oktober 2011 udgjorde lånets restgæld 1.008.279 kr.. Banken beregnede indfrielseskursen til kurs 106,14, svarende til en overkurs på 63.611,70 kr. Med tillæg af beregnet men endnu ikke tilskrevet rente på 1.728,36 kr. samt et indfrielsesgebyr på 1.000 kr. udgjorde indfrielsesbeløbet i alt 1.072.915,69 kr.

Gebyret på 1.000 kr. for førtidig indfrielse af fast forrentet lån fremgår af bankens prisliste.

Klagerne har oplyst, at lejligheden blev solgt med overtagelse den 1. december 2011.

Parternes påstande

Den 2. december 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal frafalde ekstra omkostninger på ca. 70.000 kr. i forbindelse med indfrielse af prioritetslånet.

Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Handelsbanken som følge af mangelfuld rådgivning bør friholde dem for meromkostningerne ved indfrielsen.

Ved låneoptagelsen blev de ikke gjort opmærksom på, at det kunne blive meget dyrt at indfri lånet før tid. I så fald ville de ikke have valgt et fastforrentet lån.

Det var usikkert, om de ville forblive i lejligheden i hele rentebindingsperioden på fem år.

Drøftelserne vedrørende lånet foregik pr. mail og telefon. Lånedokumenterne blev underskrevet i banken. Deres sædvanlige rådgiver var ikke til stede.

De blev chokerede, da de i forbindelse med drøftelserne med P i 2010 konstaterede de særlige omkostninger, der var forbundet med at indfri prioritetslånet.

Indfrielsesvilkårene er uigennemskuelige og komplicerede. Hverken de selv eller P var i stand til at udregne indfrielsesbeløbet. I beregningen indgår blandt andet nogle tal, som kun Handelsbanken kender.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det indgår som en del af bankens almindelige rådgivning ved køb af andelsbolig at drøfte risikovillighed og tidshorisont, hvilket også fremgår af bankens mail af 15. juni 2009 til klagerne.

Klagernes svarmail af samme dato viser, at klagerne ønskede trygheden ved et lån med faste ydelser, og at de selv havde forventninger til renteudviklingen, der tilsagde et lån med fast rente.

Rådgivningen blev ydet mundtligt i forbindelse med klagernes underskrift på lånedokumenterne den 16. juli 2009. Rådgivningen blev varetaget af en kollega til klagernes sædvanlige bankrådgiver, der var på ferie.

De særlige indfrielsesvilkår fremgår tydeligt af lånedokumenterne.

Klagerne accepterede overkursen, der blev oplyst ved forespørgslen i maj 2010.

Bankens brug af referencerente er i overensstemmelse med normal praksis.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Erik Sevaldsen - udtaler:

Vi finder, at klagerne ved deres underskrift på låneaftalen og bilaget på bindende måde tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af aftalen. Vi finder ikke, at bestemmelsen i den dagældende kreditaftalelovs § 27, stk. 2 er til hinder for det aftalte indfrielsesvilkår.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Handelsbankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen var mangelfuld.

Et medlem – Troels Hauer Holmberg – der jf. Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 2 er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg finder ikke, at en indfrielseskurs over 100 er forenelig med dagældende kreditaftalelovs § 27, stk. 2, hvor det fastsættes, at I det omfang kreditomkostningerne beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld eller som et gebyr pr. ydelse, kan kreditgiveren ikke kræve kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden. Jeg lægger herved til grund, at hensynet med bestemmelsen har været at beskytte låntager mod rentefald, svarende til den beskyttelse som kendes fra fastforrentede realkreditlån. Bestemmelsen gælder ikke for pantebreve i fast ejendom.

Som følge heraf stemmer jeg for, at Handelsbanken skal stille klager som om lånet var blevet indfriet til kurs 100."

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.