Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fortolkning af bestemmelse om rentetillæg i kreditkontrakt. Forældelse

Sagsnummer: 81 /2012
Dato: 09-10-2012
Ankenævn: Vibeke Rønne, Christian Bremer, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg
Klageemne: Udlån - rente
Forældelse - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Ledetekst: Fortolkning af bestemmelse om rentetillæg i kreditkontrakt. Forældelse
Indklagede: Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager



Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Alm. Brand Banks forhøjelse af rentetillæg på klagerens lån i banken. Spørgsmål om forældelse af tilbagebetalingskrav.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er en ejerforening, optog den 4. januar 2005 et lån i Alm. Brand Bank. Hovedstolen var på 2.265.000 kr. Af gældsbrevet fremgår følgende:

"Rente:

Lånet forrentes fra afregningsdagen med Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 2,00%-point. Renten udgør den 04.01.2005 4,15% p.a. Renten beregnes bagud og tilskrives kvartalsvis,…..

Afvikling:

Ved renteændringer er banken berettiget men ikke forpligtet til at vælge at ændre ydelsens størrelse, således at løbetiden fastholdes….

….

Generelle vilkår:

…..

For lånet gælder endvidere "Vilkår for lån og kreditter i Alm. Brand Bank", samt bankens "Almindelige forretningsbetingelser".

Erklæring:

Undertegnede debitor og pantsætter(e) erklærer samtidig:

-At have modtaget og være bekendt med bankens "almindelige forretningsbetingelser".

…."

I november 2006 optog klageren et nyt lån i banken. Hovedstolen var på 4.746.980 kr. Bestemmelserne om rentefastsættelse i gældsbrevet svarede til ovenfor citerede.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår følgende:

"…

3. Renter

Rentevilkår
Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At renten er variabel betyder, at banken kan ændre rentesatsen.

….

Ændring af variable rentesatser
…..

Variable rentesatser på indlån kan nedsættes og variable rentesatser på udlån kan forhøjes, hvis

a.ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for banken, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

b.anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for banken, eller

c.ændringer i skatter og afgifter har betydning for banken.

d.de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af dit rentevilkår, ændrer sig, eller

e.banken ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.

.....

Udlån:
Du modtager underretning om renteændringer inden de træder i kraft. I de i pkt. d-e angivne tilfælde vil du modtage underretning én måned før ændringen træder i kraft…."

Banken har oplyst, at rentetillægget på de to lån blev ændret således:

- fra 2,0 % til 2,4 %

- fra 2,4 % til 2,5 %

- fra 2,5 % til 3,0 %

- fra 3,0 % til 5,0 %

- fra 5,0 % til 5,5 %

Banken har videre oplyst, at klageren blev informeret om rentetillægsændringerne med virkning fra 1. april 2008 og med virkning fra 16. februar 2009 ved avisannonce samt brev. Hvad angår rentetillægsændringerne med virkning fra 2. maj 2008 og 1. februar 2010 blev klageren informeret ved avisannonce. Rentetillægsændringen med virkning fra 27. marts 2009 blev varslet ved brev og fremgik af klagerens kontoudskrift.

Den 11. marts 2010 henvendte klageren sig til banken, idet den fandt, at banken havde opkrævet for meget i rente.

Ved brev af 9. juni 2010 tilkendegav banken, at der ved beregning af rente for lånene ved en fejl var anvendt CIBOR 3 som referencerente i stedet for Nationalbankens udlånsrente og at denne fejl ville blive rettet. Banken anførte videre, at rentetillægget var variabelt, hvorfor banken ikke ville refundere noget beløb i anledning af, at rentetillægget udgjorde mere end 2 %-point.

Ved brev af 5. august 2010 fastholdt klageren sit krav, hvilket banken afviste den 17. september 2010.

Banken har oplyst, at klageren indfriede lånene i slutningen af 2010.

Parternes påstande

Den 27. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal godtgøre den del af renteudgiften på de to lån, der overstiger Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 2 %-point.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det fremgår af lånebetingelserne, at ejerforeningens lån bliver forrentet med Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 2,00 %-point.

Tillægget er ikke variabelt, idet det i gældsbrevet specifikt er anført som "et tillæg på 2,00 %-point" uden angivelse af, at det er variabelt.

Det er banken selv, der har formuleret den særlige renteklausul som en kombination af en variabel rente (Nationalbankens udlånsrente) og en fast rente (2 %) og denne bestemmelse går forud for de almindelige bestemmelser.

Alm. Brand Bank har anført, at klagerens kreditkontrakter er indgået efter forhandlinger mellem banken og LEA Ejendomsadministration, der på det tidspunkt var klagerens professionelle administrator.

Banken har været berettiget til at hæve rentetillægget.

Bankens almindelige forretningsbetingelser udgør en integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne, jf. herunder god skik bekendtgørelsen § 6, stk. 2 og den tilhørende vejledning, hvoraf det blandt andet fremgår, at pengeinstitutter kan henvise til almindelige forretningsbetingelser, hvorefter disse vil indgå i aftalen.

Rentetillægget kan ændres i henhold til almindelige forretningsbetingelser, hvilket understøttes af Pengeinstitutankenævnets afgørelse 168/2008.

Uanset om rentetillægget ikke måtte anses for at være angivet eller fremstår som variabelt i selve kreditkontrakten, er rentebestemmelsen i kreditkontrakten hverken en fravigelse eller en udtrykkelig fravigelse af bankens almindelige forretningsbetingelser, da rentetillægget ikke er angivet eller fremstå som værende fast i kreditkontrakten.

Klageren har været repræsenteret af en professionel administrator blandt andet i forbindelse med forhandlingen af kontrakten.

Klageren har udvist passivitet ved først at have indbragt sagen mere end 15 måneder efter, at kundeforholdet med banken er ophørt.

Krav om tilbagebetaling af renter før den 29. februar 2009 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af Alm. Brand Banks kreditkontrakter, at "Lånet forrentes fra afregningsdagen med Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 2,00%-point.". Endvidere er der i kreditkontrakterne henvist til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Ankenævnet finder, at bestemmelsen om rente, som findes i kreditkontrakterne, umiddelbart må forstås som en fravigelse af rentereguleringsbestemmelsen i bankens almindelige forretningsbetingelser, da det ikke af kontraktens rentebestemmelser fremgår, at det aftalte tillæg er variabelt. Renten er tværtimod sammensat af en referencerentesats, som er variabel og et aftalt tillæg, som ikke angives at være variabel. Uklarhed i kreditkontrakterne må i øvrigt fortolkes mod banken, der har konciperet aftalen.

Ankenævnet finder herefter, at klagerens påstand som udgangspunkt skal tages til følge.

Ankenævnet lægger til grund, at rentetillægsændringerne med virkning fra bl.a. den 1. april 2008 er meddelt klageren pr. brev. Da klageren således var bekendt med rentetillægsændringerne, finder Ankenævnet ikke grundlag for at suspendere forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, hvorfor klagerens tilbagebetalingskrav forældes efter tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Klageren afbrød forældelsen ved indlevering af klage til Ankenævnets sekretariat den 27. februar 2012. Klageren har derfor krav på tilbagebetaling af for meget opkrævet rente i perioden efter den 27. februar 2009.

Ankenævnets afgørelse

Alm. Brand Bank skal inden 30 dage betale et beløb til klageren, svarende til forskellen mellem saldoen på de to kreditter på indfrielsestidspunktet og den saldo kreditterne ville have haft, hvis de i perioden efter den 27. februar 2009 var blevet forrentet med Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 2 %-point.

Klageren får klagegebyret tilbage.