Kaution, stiftelse. Trediemandspantsætning. Alskylderklæring. Omlægning af det kautionssikrede lån.
| Sagsnummer: | 396/1990 |
| Dato: | 06-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omlægning af sikrede lån
Kaution - omfang Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Kaution, stiftelse. Trediemandspantsætning. Alskylderklæring. Omlægning af det kautionssikrede lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved kautionserklæring af 3. oktober 1983 kautionerede klager A for den til enhver tid værende skyld på en nærmere angivet kassekredit ydet hans søn af Holstebro Bank A/S, nu indklagedes Holstebro afdeling. I kautionserklæringen er bl.a. anført:
"Som selvskyldnerkautionister for opfyldelse af de forpligtelser, som debitor i henhold til ovennævnte låne- eller kreditforhold samt for enhver anden forpligtelse, som debitor nu har eller senere måtte få over for [indklagede], herunder for enhver af [indklagedes] filialer og afdelinger, indestår følgende [klager A]".
Bortset fra ordene "de forpligtelser, som debitor i" der er maskinskrevet og erstatter ordene "enhver forpligtelse i", er teksten fortrykt.
Klager B, der er debitors mor, håndpantsatte ved håndpantsætningserklæring af 10. december 1984 sit depot hos indklagede til sikkerhed for enhver forpligtelse, som sønnen havde eller senere måtte få overfor indklagede. Depotets kursværdi er pr. 14. juni 1990 opgjort til 68.440 kr.
Ved påtegning af kreditkontrakt af 8. december 1986 kautionerede klager A for en forhøjelse af kassekreditten med 145.000 kr., hvorefter nyt maksimum udgjorde 420.000 kr.
Ved håndpantsætningserklæring af 10. december 1986 håndpantsatte klager A tillige sit depot hos indklagede til sikkerhed for sønnens engagement. Depotets kursværdi er pr. 14. juni 1990 opgjort til 115.957,60 kr.
Den omhandlede kassekredit var ydet sønnen til driften af en købmandsbutik. Denne blev lukket ved årsskiftet 1986/87.
Ved udlånsdokument af 30. december 1988 ydede indklagede sønnen et omlægningslån på 375.000 kr., som blev anvendt til delvis indfrielse af kassekreditten, hvis saldo da udgjorde 418.531 kr. Den aktuelle saldo på kassekreditten er efter det oplyste ca. 60.000 kr.
Efter at indklagede ved skrivelse af lO. september 1990 til debitor foreslog en omlægning af dennes engagement, der omfattede en samlet gæld på ca. 383.000 kr., har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerne ikke er bundet af deres kaution og håndpantsætningserklæringer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at såvel kautions som håndpantsætningsdokumenterne er underskrevet i klagernes hjem, hvilket understøttes af, at der er anført et kryds ud for underskrifterne. Klagerne har således ikke af indklagede faet en tilstrækkelig orientering om de påtagne forpligtelsers betydning. Den selvskyldnerkautionserklæring, som klager A underskrev den 3. oktober 1983, er ikke som anført af indklagede en alskyldserklæring, men alene en kaution vedrørende debitors kassekredit hos indklagede. Dette fremgår af den tilføjelse, der er påført dokumentet "..... de forpligtelser, som debitor ...", som alene har betydning, såfremt der er tale om en kaution, der vedrører et nærmere angivet låneforhold. En eventuel uklarhed i denne passus i kautionserklæringen må komme koncipisten, her indklagede, til skade. Kassekreditten er delvis indfriet ved det af indklagede den 30. december 1988 ydede lån på 375.000 kr., for hvilket klagerne ikke har kautioneret.
Indklagede har anført, at klagerne hele tiden har været vidende om, at den afgivne kautions- og sikkerhedsstillelse var forbundet med stor økonomisk risiko, og at klagerne direkte tilkendegav overfor indklagede, at de uanset dette ønskede at hjælpe sønnen. Såfremt kautionserklæringen af 3. oktober 1983 alene skulle omfatte den omhandlede kassekredit, burde sætningen i omhandlede passus "samt for enhver anden forpligtelse" have været streget ud, således at det var klart, at der alene var tale om en kaution for en bestemt konto. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor indklagede fastholder, at kautionen er afgivet for enhver forpligtelse, som klagerne har eller måtte få overfor indklagede.
Det oprindelige kautionsdokument skal ses i sammenhæng med den kautionsforpligtelse, der bekræftedes af klager A ved påtegning på kreditkontrakten af 8. december 1986, hvor der skete en forhøjelse af den oprindelige kredit. Denne kassekredit eksisterer stadig med en saldo på ca. 60.000 kr., ligesom den resterende del af kreditten alene er omlagt til et fast lån, for at debitor kunne undgå at betale renteafgift. Kautionsforpligtelsen er således ikke reduceret i forbindelse med indfrielsen af kasse kreditten, da tillige omlægningslånet er omfattet af klagernes kautionserklæring. Klagerne har hele tiden været klar over omfanget af kautionsforpligtelser og håndpantsætninger.
Indklagede finder ikke, at der er belæg for at antage, at de omhandlede dokumenter er underskrevet i klagernes hjem, ligesom klagerne på intet tidligere tidspunkt har bestridt underskrifternes ægthed. Dette punkt bør derfor afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, da det kræver bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at fastslå, at kautions- og håndpantsætningserklæringerne er uforbindende for klagerne som følge af omstændigheder ved erklæringernes afgivelse.
Klager A's kautionserklæring af 3. oktober 1983 tog sigte på debitors kassekredit, og da det ikke fremgår klart af erklæringen, at denne også omfatter anden gæld, bør erklæringen fortolkes således, at den alene omfatter kassekreditten. Det må endvidere lægges til grund, at omlægingslånet af 30. december 1988 er et lån af en anden art end kassekreditten, og at der således ikke alene var tale om en ændring af det oprindelige låns kontonummer eller om etablering af et nyt grundlag for det samme lån. Uanset at omlægningslånet blev anvendt til delvis indfrielse af kassekreditten, findes klager A's kautionsforpligtelse herefter alene at omfatte gælden ifølge kassekreditten.
Som følge af det anførte
Indklagede bør anerkende, at kautionsforpligtelsen påtaget af klager A alene omfatter gælden ifølge debitors kassekredit. For så vidt angår klagernes håndpantsætningserklæringer tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.