Privatskiftende arvinger klager over aftale mellem afdøde og pengeinstitut om tegning af ophørende livrente uden garantiperiode.
| Sagsnummer: | 329/1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Forsikring - tegning af livrente |
| Ledetekst: | Privatskiftende arvinger klager over aftale mellem afdøde og pengeinstitut om tegning af ophørende livrente uden garantiperiode. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne i nærværende sag er arvingerne til en den 4. marts 1996 afdød kunde A i indklagedes Køge afdeling. A blev 75 år og døde ugift og uden at efterlade sig livsarvinger.
A oprettede i december måned 1992 en ophørende livrente uden garantiperiode, idet A indskød 100.000 kr. Livrenten blev tegnet i livsforsikringsselskabet B, der ejes af indklagede. A underskrev den 14. december 1992 i indklagedes Køge afdeling B's fortrykte blanket "Begæring om indskudsbetalt livrente". Af punkt 4 "Dækning" fremgår, at den årlige livrente var 11.880 kr. med første udbetaling 1. januar 1993, ligesom udbetalingen er livsvarig. I feltet "Garantiperiode" er anført et håndskrevet 0.
Af forsikringsoversigt udarbejdet af B fremgår det, at de årlige indbetalinger på 11.880 kr. skulle bonusreguleres i udbetalingsperioden.
Den 9. februar 1995 underskrev A i afdelingen begæring om oprettelse af en yderligere ophørende livrente uden garantiperiode og med en udbetalingsperiode på 10 år med første udbetaling 1. marts 1995. A indskød et engangsindskud på 100.000 kr. Af forsikringsoversigt udstedt af B fremgår, at A årligt fra denne livrente ville få udbetalt 14.320 kr., dog længst til 1. april 2005.
Den 10. maj 1996 overtog A's bror og søster (klagerne) boet efter A til privat skifte.
Ved skrivelse af 14. juni 1996 rejste klagerne gennem deres advokat krav over for B vedrørende de tegnede livrenter, idet de henviste til, at A, der tidligere havde været landmand, i sine sidste leveår var plaget af vejrtrækningsproblemer, som medførte, at A højst kunne gå 50 meter uden åndenød. B afviste krav om tilbagebetaling af de indskudte beløb.
Klagerne har den 27. august 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at "kontrakterne om livrenterne annulleres".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at A i sine sidste leveår var væsentligt hæmmet af dårlige lunger og bevægede sig med langsomme bevægelser for at undgå vejrtrækningsproblemer. A havde vanskeligt ved at rejse sig og bevæge sig en kort strækning uden "hiven efter vejret". De har deltaget i et møde i afdelingen, hvor A's sygdom blev drøftet, og hvor A redegjorde for dens konsekvenser. Indklagede måtte på denne baggrund være bekendt med A's dårlige helbredstilstand. De finder, at indklagede har ydet utilstrækkelig rådgivning over for A ved at formå A til at tegne to livrenter på i alt 200.000 kr. uden garantiperiode, hvorved indklagede opnåede en uberettiget stor "fortjeneste". Det påhviler indklagede at godtgøre, at A udtrykkeligt var gjort bekendt med muligheden for at tegne en garantiperiode, hvorved A kunne have sikret sig tilbagebetaling af sit indskud. Det må have stået indklagede klart, at det var usandsynligt, at A ville leve i en periode, der sikrede en rimelig tilbagebetaling af indskuddet. Det påhviler indklagede at godtgøre, at risikoen for, at indskuddet ikke ville blive tilbagebetalt, var tydeliggjort over for A, og at A havde accepteret dette uden hensyntagen til helbred og alder. De havde kort forinden A's død samtaler med denne, hvor A gav udtryk for, at han ikke forstod, hvad en livrente var. Da A blev klar over det, gav A udtryk for harme over, at indklagede var indsat som "arving". A efterlod sig en formue på omkring 2,2 mio. kr.
Indklagede har anført, at begge livrenter blev tegnet efter drøftelse med samme medarbejder hos indklagede. I begge tilfælde blev det drøftet, om tegningen skulle være med eller uden garantiperiode. A var ikke interesseret i en garantiperiode, da det var A's holdning, at han ikke havde livsarvinger og ikke fandt anledning til at tage specielle økonomiske hensyn til de, der skulle arve ham. Det bestrides, at afdelingen var bekendt med, at A havde et dårligt helbred, men det var kendt, at A i mange år havde haft bronkitis. Det afvises, at afdelingen ved tegningen af livrenterne var bekendt med - herunder gennem et møde, hvor arvingerne deltog - at A skulle lide af en sygdom, som indebar, at han ikke kunne opnå økonomisk fordel ved tegning af livrenter. A havde de sidste år opnået store realiserede kursgevinster. Som følge af det faldende renteniveau fandt A sig tiltalt af livrenter på grund af en rimelig rente og de skattemæssige fradragsmuligheder. Indklagede har ikke været forpligtet til at udarbejde skriftlige notater, der redegør for de økonomiske konsekvenser af forskellige livrenter sammenholdt med en investering i obligationer.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at A ikke vidste, hvilke retsvirkninger, der var forbundet med oprettelsen af de to livrenter. Da der herefter ikke er grundlag for at antage, at indeklagede har ydet A mangelfuld rådgivning
Klagen tages ikke til følge.