Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer.
| Sagsnummer: | 214/2004 |
| Dato: | 22-03-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Ole Jørgensen, Lotte Aakjær Jensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer foretaget efter rådgivning fra indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1939, foretog via pengeinstitutterne A og B lånefinansierede investeringer i danske og udenlandske aktier. I november 2000 blev investeringsengagementerne overført til indklagedes Skovlunde afdeling.
I forbindelse med overførslen ydede indklagede klageren en investeringskredit på 1,5 mio. kr., hvoraf ca. 1,2 mio. kr. blev anvendt til indfrielse af klagerens investeringskredit i henholdsvis A og B. Klagerens aktier blev indlagt i et depot (nr. -503), der blev håndpantsat til indklagede til sikkerhed for engagementet. Af pantsætningsdokumentet fremgår bl.a.:
"Kursværdien i sikkerhedsdepotet skal til enhver tid udgøre min. 110 % af kredittens max. som p.t. andrager 1.500 tkr."
Klageren har oplyst, at værdien af aktierne ved overførslen var på i alt 2.749.293 kr.
Den 22. november 2000 underskrev klageren en "Udvidet aftale om depotpleje" med indklagede om depot -503. Ifølge aftalen var investeringshorisonten "over 3 år" og risikoprofilen "Høj - Accept af til tider store kursudsving i investeringsperioden." Den aftalte aktivfordeling var 100 % danske og udenlandske aktier. Indklagedes anbefaling var 40 % obligationer og 60 % aktier. Indklagede skulle efterse depotet og den tilhørende konto hver måned, første gang i december 2000. Gebyret for aftalen var 0,35 % pr. år, min. 2.000 kr. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a.:
"I forbindelse med hvert eftersyn får De en oversigt over porteføljens værdi og en afkastrapport 4 gange årligt, samt bankens porteføljeanbefaling. […]
Køb, salg og registrering
Køb eller salg af aktiver sker kun, hvis De har godkendt det forinden.
…
Banken garanterer ikke et bestemt afkast af investeringerne. Banken giver forslag ud fra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde."
Ved skrivelse af 7. december 2000 tilbød indklagede at implementere Online investering på klagerens pc.
Ved skrivelser af henholdsvis 8. og 28. februar 2001 tilbød indklagede endvidere at sørge for indtastning af købstidspunkter og købskurser for klagerens værdipapirer.
Klageren har oplyst, at han den 27. december 2000 blev indlagt på grund af en blodprop, og at han i februar 2001 gennemgik en større operation. Den 1. april 2001 måtte han fratræde sit job af helbredsmæssige årsager.
I marts 2001 blev klagerens rate- og kapitalpensionsopsparinger overført til indklagede. Pensionsmidlerne var placeret i danske og udenlandske aktier og havde efter det oplyste en værdi på henholdsvis 427.332 kr. og 970.028 kr. på overførselstidspunktet.
Den 16. november 2001 underskrev klageren depotplejeaftaler med indklagede om pensionsmidlerne. Ifølge aftalerne var investeringshorisonten "over 5 år", og risikoprofilen var "Høj - Accept af til tider store kursudsving i investeringsperioden". Der blev aftalt en aktivfordeling med 0-25 % i kontanter og 0-100 % i danske og udenlandske aktier. Indklagedes anbefaling var 75 % aktier og 25 % obligationer.
På grund af en negativ udvikling i klagerens investeringer blev der den 29. april 2002 indgået aftale om en strategi for afvikling af investeringskreditten, som forventedes nedbragt til 1 mio. kr. ved udgangen af 2002.
Pr. den 18. juni 2002 var saldoen på investeringskreditten 1.499.999 kr.
Pr. den 28. juni 2002 havde depot -503 en værdi på 1.112.181 kr.
Den 3. oktober 2002 blev der aftalt en ny strategi for afvikling af kreditten. Af aftalen fremgår bl.a.:
"Kreditten nedskrives til 1.000.000 kr. og forventes i løbet af 2003 at blive nedskrevet til 500.000 kr.
Etablering af et boliglån på 250.000 kr. som afvikles over 20 år. Til sikkerhed etableres et ejerpantebrev på 250.000 kr. i ejendommen […]
Sikkerhedsværdien i sikkerhedsdepotet er p.t. 750.000 kr. […].
Sikkerhedsværdien på Bridge Venture afd. 2 er vurderet til min. 250.000 kr. Provenuet vil, når selskabet kan likvideres blive anvendt til nedskrivning af kreditten.
Samlet sikkerhedsværdi er herefter 1.250.000 kr.
Ændres kursværdien i sikkerhedsdepotet i negativ retning kan yderligere sikkerhedsstillelse blive nødvendigt."
I februar 2003 blev klagerens kapitalpension ophævet. Provenuet, som udgjorde 246.715 kr., blev anvendt til nedbringelse af investeringskreditten.
I juni 2003 afviste indklagede et krav fra klageren om erstatning.
Klageren har under sagen opgjort sit tab til 5.540.570 kr. Indklagede har bestridt opgørelsen.
Parternes påstande.
Den 2. august 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte halvdelen af tabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at overførslen af engagementet fandt sted på grundlag af drøftelser med afdelingens bestyrer og investeringsrådgiver, der imidlertid fratrådte kort efter, at overførslen havde fundet sted. Under drøftelserne fik han oplyst, at indklagede "kunne gøre det bedre" end hans tidligere pengeinstitutter.
På grund af alvorligt ændret helbredstilstand overlod han investeringerne til indklagede, idet han passivt fulgte indklagedes anbefalinger. Som følge af helbredstilstanden burde det aftalte have været revideret.
Hver måned udarbejdede indklagede en rapport med råd om køb af aktier og en sjælden gang salg af aktier.
Han oplevede gentagne gange, at kursen steg umiddelbart efter, at han var anbefalet at sælge, og omvendt at kursen faldt kort efter, at han var blevet anbefalet at købe.
Indklagede sørgede ikke for, at han kunne handle via Internettet, og at købspris og -dato blev anført. Dette medførte store skatte- og kursmæssige tab.
Indklagede tog i forbindelse med anbefalingerne ikke hensyn til de skattemæssige konsekvenser.
Det bestrides, at den generelle kursudvikling var årsag til tabet, idet 90 % af aktierne blev handlet flere gange i 2000 - 2004.
I 2001 - 2003 blev der gennemført knap 200 handler pr. år. Omkostningerne var på ca. 34.000 kr. pr. år.
I juni 2002 ønskede han at sælge alle aktierne, så gælden kunne afvikles, men indklagede overtalte ham til at fastholde investeringerne på grund af store kursmål. Efterfølgende faldt kursværdien af aktiebeholdningen med mere end 800.000 kr.
I februar 2003 blev han presset til at ophæve kapitalpensionen for at dække noget af gælden. Aktierne blev forlangt solgt i begyndelsen af marts 2003, hvilket var det dårligste tidspunkt siden 1997.
På kapitalpensionen har han lidt et tab på 834.313 kr., svarende til værdien ved overførslen (970.028 kr.) plus efterfølgende indskud (i alt 111.000 kr.) minus provenuet ved ophævelsen (246.715 kr.).
På ratepensionen har han lidt et tab på 283.332 kr. svarende til værdien ved overførslen (427.332 kr.) plus efterfølgende indskud (i alt 270.000 kr.) minus ordningens værdi i juli 2004 (ca. 414.000 kr.).
For så vidt angår de frie midler har han lidt et tab svarende til nettooverførslen på ca. 1.750.000 kr. Hertil kommer de frie midler, som han efterfølgende har indskudt til nedbringelse af gælden, og som blev tilvejebragt ved bl.a. aktiesalg, lån i fast ejendom og ophævelsen af kapitalpensionen. Han indskød privat fri kapital på i alt ca. 2,6 mio. kr.
Indklagede har ydet dårlig rådgivning. Den udvidede depotpleje, som han har betalt for, har medført, at han har tabt den formue, som han skulle bruge som pensionist.
Han har lidt et stort tab, mens indklagede har tjent på handler og renter.
Indklagede har anført, at der efter klagerens eget valg alene blev investeret i aktier trods indklagedes anbefaling om en fordeling på såvel aktier som obligationer. Før overførslen til indklagede var klagerens investeringer også udelukkende i aktier.
Køb og salg skete kun efter klagerens accept. Der var en fælles interesse i at stille klageren optimalt skattemæssigt.
Afdelingens medarbejdere besøgte klageren to gange i forbindelse med tilbudet om implementering af Online Investering på klagerens PC. Det faktum, at klageren ikke har handlet via Online Investering, har ikke i sig selv medført tab.
Klagerens depoter adskilte sig væsentligt fra indklagedes generelle anbefaling. Klageren blev gentagne gange gjort opmærksom på den høje risikoprofil og opfordret til at foretage en større risikospredníng.
På grund af den negative kursudvikling på aktierne var det berettiget at forlange investeringskreditten nedbragt.
Klageren valgte selv at ophæve sin kapitalpension, idet han ikke ønskede at sælge en aktiepost, der ville udløse en større skattebetaling.
Klageren har ikke lidt et tab, der skyldes mangelfuld eller fejlagtig rådgivning fra indklagedes side.
Det fremgår tydeligt af depotplejeaftalerne, at indklagede ikke garanterer et bestemt afkast.
Klagerens tab - realiserede såvel som urealiserede - skyldes den generelle kursudvikling.
Indklagedes anbefalinger beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde. Klageren måtte navnlig på grund af den høje risikoprofil indse, at der kunne forekomme store kursfald.
Klagerens tabsopgørelse er vanskelig at forstå og er ikke udtryk for egentlige realiserede tab. Klageren har i tabsopgørelsen bl.a. anført provenuet af en aktiepost, der blev anvendt til nedbringelse af kreditten.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens aktieinvesteringer skete efter forudgående drøftelse med en investeringsrådgiver hos indklagede, men klageren traf selv beslutning i hvert enkelt tilfælde.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin generelle rådgivning af klageren eller i forbindelse med de enkelte handler begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at aktieinvesteringerne, som det fremgår af depotplejeaftalerne, generelt var forbundet med høj risiko og ikke var i overensstemmelse med indklagedes anbefalinger.
Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede på utilbørlig måde pressede klageren til at ophæve sin kapitalpension.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.