Tvist om, hvorvidt lån blev hjemtaget uden aftale med klager herom.
| Sagsnummer: | 379 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist om, hvorvidt lån blev hjemtaget uden aftale med klager herom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes samlever påbegyndte i efteråret 1994 sammen med et typehusfirma opførelsen af et helårshus.
Den 20. februar 1995 tilbød Unikredit et kontantlån på 708.000 kr. til finansiering af huset. Tilbudet var baseret på udbetaling på grundlag af 9% obligationer (kurs 93,35). Klagerne havde forinden gennem indklagedes Jyllinge afdeling haft flere drøftelser om optagelse af realkreditlån, og forud for det nævnte tilbud havde der foreligget lånetilbud fra Unikredit af 28. september og 25. november 1994 på henholdsvis 604.000 og 660.000 kr. Baggrunden for forhøjelsen til 708.000 kr. i det seneste tilbud var et ønske om medfinansiering af en carport.
På et møde den 10. marts 1995 hos indklagede blev pantebrevet til Unikredit underskrevet. Lånets forventede ydelse på baggrund af 9% obligationer blev beregnet. Spørgsmålet om kurssikring, som tidligere havde været drøftet, blev igen drøftet, men klageren og dennes samlever ønskede ikke at kurssikre. Det aftaltes, at afdelingen skulle kontaktes, når byggeriet var færdigt, herunder at lånet skulle forsøges udbetalt uden hensyn til, om carporten var opført. Baggrunden herfor var, at carportens værdi blev anslået til at udgøre under 5% af den samlede opførelsessum, og at låneudbetaling derfor ville kunne ske mod tilbageholdelse og indeståelse fra afdelingens side over for Unikredit.
Den 18. april 1995 forelå en vurdering, hvorefter projektet vurderedes som mere end 95% færdigt. Ifølge indklagede ringede klageren tidligt samme dag til afdelingen med forespørgsel, om vurderingen var i orden, således at realkreditlånet kunne udbetales trods den manglende færdiggørelse af carporten. Samtidig drøftedes, om der skulle indgås kurskontrakt, eller om der skulle ske udbetaling på grundlag af dagskurs. Klageren ville ikke træffe beslutning herom uden først at drøfte spørgsmålet med samleveren, og denne ringede to gange senere samme dag. Ved den seneste opringning aftaltes det, at lånet skulle hjemtages. Klageren bestrider, at hun eller samleveren havde telefonisk kontakt med afdelingen den 18. april 1995.
Ved skrivelse af 21. april 1995 til klageren og dennes samlever oplyste indklagede, at Unikredit havde meddelt, at lånet først kunne udbetales, når carport og havearbejde var færdiggjort. Ifølge indklagede talte man i denne anledning med klagerens samlevers far, med hvem det aftaltes, at forholdene vedrørende låneudbetalingen skulle bringes på plads. Ligeledes ifølge indklagede talte man den 25. april 1995 med klageren, som fik oplyst, at forholdene nu var i orden, og at lånet ville blive udbetalt med tilbageholdelse af 5%, og den 26. april 1995 med samleveren, som fik oplyst, at lånet ville blive udbetalt på grundlag af kursen denne dag.
Realkreditlånet udbetaltes den 26. april 1995 på grundlag af 9% obligationer (kurs 94,40).
Ved skrivelse af 24. maj 1995 til afdelingen protesterede klageren og samleveren under henvisning til en samtale den 16. s.m. med indklagedes medarbejder mod, at lånet var hjemtaget. Afdelingen besvarede henvendelsen ved skrivelse af 29. s.m. med oplysning om, at lånets hjemtagelse var aftalt den 18. april 1995.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse svarende til 1,5% kurspoint.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånets hjemtagelse ikke blev aftalt med hende eller samleveren den 18. april 1995. Hjemtagelsen af lånet må være sket som følge af en intern fejl hos indklagede. Indklagedes beskrivelse af hændelsesforløbet den 18. april 1995 er usandsynlig. Den pågældende dag havde hun som følge af flytning fri fra arbejde og befandt sig i sit hjem, hvor der endnu ikke var installeret telefon. I afdelingens skrivelse af 29. maj 1995 blev det oplyst, at den sædvanlige sagsbehandler ikke var til stede i afdelingen omkring låneudbetalingstidspunktet, og at sagen ekspederedes af en anden medarbejder. Dette kan være baggrunden for den fejlagtige udbetaling. Obligationskursen på 9% obligationen var på hjemtagelsestidspunktet 94,40. Kursen var herefter stigende og var den 16. maj 1995 97,05; frem til den 30. juni 1995 var kursen ikke under 96. Klageren finder, at en godtgørelse svarende til 1,5 kurspoint vil være en passende kompensation. Indklagede var bekendt med, at klageren og samleveren havde begrænset indsigt i forhold vedrørende finansiering af byggeri, men uanset dette, blev der ikke rådgivet til at kurssikre. Dette kan have sammenhæng med, at indklagede havde forventninger om kursstigninger, hvilket understøttes af materiale fra indklagedes børsmæglerselskab.
Indklagede har anført, at der den 18. april 1995 blev indgået aftale om udbetaling af det omhandlede lån. Indklagede har opfyldt sin rådgivningspligt i forbindelse med etableringen af lånet og har gentagne gange oplyst om mulighederne for at kurssikre samt fordele og omkostninger i denne forbindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende, herunder indklagedes udførlige redegørelse for forløbet, indholdet af skrivelsen af 21. april 1995, og det forhold, at klageren først gjorde indsigelse i midten af maj 1995, finder Ankenævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at hjemtagelsen af lånet i Unikredit den 26. april 1995 skete efter aftale med klageren og dennes samlever.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.