I forhold til nyudlån.
| Sagsnummer: | 315/1993 |
| Dato: | 09-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | I forhold til nyudlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagernes køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, den 4. november 1986 klagerne et lån på 96.427 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.780 kr. første gang den 1. januar 1987. Af gældsbrevet fremgik:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 1. december 1992. Renter af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art p.t. 12,750% p.a., der betales månedsvis bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 10,00 pr. måned som løbende tilskrives sammen med renten."
Pr. 31. december 1992 udgjorde lånets restgæld 40.686,72 kr. Klagerne rettede i marts 1993 henvendelse til indklagede herom, og under en efterfølgende korrespondance oplyste indklagede, at lånet var et såkaldt D-lån, det vil sige et lån til finansiering af en bil købt uden udbetaling, og således at alle omkostninger i forbindelse med låneoptagelsen var tillagt lånebeløbet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets rente.
Indklagede har efter at sagen er indbragt for Ankenævnet meddelt, at det beror på en fejl, at lånet er registreret som et D-lån, idet der i forbindelse med køb af bilen er erlagt udbetaling. Som følge heraf har indklagede foretaget en rentekorrektion, således at lånets saldo er nedskrevet med 5.080,82 kr.
Indklagede har oplyst, at rentesatserne for lånet har været følgende:
Dato Rentesats
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye tilsvarende billån har været følgende, idet det ikke er muligt at fremfinde rentesatsen fra perioden før oktober 1987:
Dato Rentesats
Fra 1. november 1992 ydede indklagede ikke længere lån af den omhandlede art. Indklagede har yderligere oplyst, at renten på nye lån etableret i perioden 10. januar 1992 til 31. marts 1992 har ligget 1% under normalsatsen, ligesom lån ydet fra 1. september til 1. november 1992 i perioden fra 1. september 1992 til 30. november 1992 har ligget 1% under normalsatsen, hvorefter rentesatserne blev forhøjet med 1%.
Klagerne har anført, at de har haft en forventning om, at lånet ville være indfriet i december 1992. Klagerne finder, at lånet har været beregnet med for høj en rente, men klagerne har på intet tidspunkt modtaget underretning om rentereguleringen. Renteændringerne er først fremgået af kontoudtoget i 1993, men indklagedes renteforhøjelser har været væsentligt større, end hvad der har været gældende i andre pengeinstitutter/finansieringsselskaber for tilsvarende lån. Klagerne finder endvidere ikke, at indklagede kan være berettiget til at udbyde nye lån til en fordelagtigere rente, samtidig med at renten på de eksisterende lån forhøjedes.
Indklagede har anført, at de skete renteændringer er i overenstemmelse med gældsbrevets bestemmelser om, at renten er variabel og beregnes på de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Renten fastsættes og reguleres i overenstemmelse med indklagedes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau for lån af den pågældende størrelse og karakter under hensyntagen til konkurenncemæssige forhold, idet kunden til enhver tid har mulighed for at flytte lånet. Rentestigninger i lånets løbetid har bevirket, at lånet ikke var afviklet på det tidspunkt, hvor det ifølge låneaftalen forfaldt til fuld indfrielse. Indklagede er imidlertid indstillet på fortsat at lade lånet afvikle med den aftalte ydelse. Lånet er oprettet i 1987, og klagerne har ikke tidligere klaget over renteberegningen til indklagede, hvorfor der er forløbet ca. 6 år, hvor ydelserne er indbetalt uden forbehold. Indklagede finder derfor, at der foreligger passivitet fra klagerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagernes lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagernes, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter for nye lån, hvortil det antages, at 1% reduktionen på nye lån i tiden fra 10. januar til 31. marts 1992 og 1. september 1992 til 30. november 1992 hører.
For så vidt angår tiden efter 1. november 1992 finder Ankenævnet ikke at have grundlag for at anfægte selve rentereguleringen. Denne bør imidlertid gennemføres med udgangspunkt i en rente pr. 1. november 1992 på 13,9% p.a. svarende til renten for nye lån på denne dato bortset fra introduktionsrabatten. Rentesatserne på klagernes lån efter 1. november 1992 bør derfor alle nedsættes med 3,85% p.a.
Som følge heraf