Spørgsmål om rådgiving vedrørende beholdning af norske aktier beroende i norsk institut.
| Sagsnummer: | 38/2006 |
| Dato: | 04-07-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgiving vedrørende beholdning af norske aktier beroende i norsk institut. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse om indklagedes manglende rådgivning vedrørende klagerens beholdning af norske aktier beroende i et norsk institut.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er kunde hos indklagede, er norsk statsborger og bosiddende i Danmark.
Klageren har en beholdning af norske aktier, der beror i et norsk institut.
Efter at klageren den 27. december 2005 af sine forældre havde modtaget yderligere aktier til en værdi af 226.000 NOK, var værdien af klagerens norske aktier 982.800 NOK.
Klageren har anført, at hun en af de sidste dage i december måned 2005 rettede telefonisk henvendelse til indklagede for at søge rådgivning om aktierne, men blev afvist med den begrundelse, at indklagede ikke ydede denne form for rådgivning til private men kun til erhvervskunder.
Den 30. december 2005 rettede klageren personlig henvendelse i indklagedes afdeling. Klageren har anført, at hun igen anmodede om rådgivning vedrørende aktierne. Medarbejderen forespurgte, om dette kunne vente til det nye år. Hun var da ikke bekendt med, at der fra årsskiftet trådte ændrede regler i kraft vedrørende aktieavancebeskatning. Hun foreviste ved henvendelsen den seneste årsoversigt vedrørende beholdningen af sine norske aktier.
Ved skrivelse af 8. januar 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår, at klageren efter at være blevet telefonisk afvist af indklagedes afdeling havde fået kendskab til, at et andet landsdækkende pengeinstitut rådgav privatpersoner omkring aktier, hvorfor hun ved henvendelsen den 30. december 2005, der også vedrørte oprettelse af en pensionsordning, igen havde forelagt anmodningen om rådgivning om aktierne. Klageren anførte, at hun nu var blevet opmærksom på, at der var kommet nye regler om aktieavancebeskatning. Hun fandt, at den manglende rådgivning, så vidt hun kunne se, havde betydet økonomiske konsekvenser for hende i form af tabt indtægt.
Ved skrivelse af 27. januar 2006 meddelte indklagede, at man ved klagerens personlige henvendelse den 30. december 2005 havde tilbudt at undersøge sagen nærmere, i hvilken forbindelse klageren havde oplyst, at en afklaring ikke hastede og kunne vente til det nye år. Indklagedes medarbejder havde ikke rådgivet om de ændrede regler, da relevansen for klageren ud fra indklagedes oplysninger ikke var åbenlys. Af denne grund kunne indklagede ikke gøres ansvarlig for manglende rådgivning. Indklagede tilføjede, at havde klageren spurgt om, hvorvidt hun kunne få glæde af de ændrede regler, ville man af naturlige årsager ikke kunne svare umiddelbart, idet en sådan rådgivning ville kræve indsigt i den nøjagtige aktiebeholdning, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseskurser m.v.
Parternes påstande.
Klageren har den 7. februar 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke specifikt anmodede om rådgivning i relation til de ændrede aktieavancebeskatningsregler ved sine henvendelser i 2005, idet hun ikke var klar over, at der kom nye regler. Hun rettede henvendelse for at få generel rådgivning om sine norske aktier, men indklagede vurderede tydeligvis, at det ikke var relevant for hende at kende de nye regler.
Det er korrekt, at hun blev opfordret til at søge rådgivning hos revisor eller skattemyndigheder. Hun fulgte rådet og søgte rådgivning hos skattemyndighederne, men fik det svar, at det lå uden for deres område.
Med hensyn til indklagedes opfordring om nærmere redegørelse for, hvilke økonomiske konsekvenser den manglende rådgivning har påført hende, mener hun, at det er en del af den rådgivning, hun søgte, men som indklagede ikke fandt relevant. Det er et stort og komplekst spørgsmål med flere usikre størrelser, og hun ser sig ikke i stand til at foretage en sådan udregning, men har en klar formening om, at indklagedes veluddannede personale til enhver tid vil kunne være hende behjælpelig med netop denne type opgaver.
Indklagede har anført, at det bestrides, at indklagede er erstatningsansvarlig for manglende rådgivning om de nye aktieavancebeskatningsregler med hensyn til klagerens norske aktier.
Man har på sin hjemmeside lagt oplysninger om de nye danske regler, ligesom man har ydet generel rådgivning, hvis kunder har anmodet herom, eller hvis man vurderede, at det har været åbenbart relevant for en kunde at få rådgivning henset til de oplysninger, indklagede har haft om en kunde.
Klageren har ikke anmodet om rådgivning i relation til de nye regler. Hertil kommer, at indklagede kun skal yde rådgivning om skat, hvis omstændighederne tilsiger et behov herfor.
Ved klagerens henvendelse den 30. december 2005 vurderede man ikke, at det var åbenbart relevant for klageren at modtage rådgivning om de nye regler.
Allerede fordi værdien af klagerens aktier langt oversteg 100.000 kr.'s grænsen (273.100 kr. for ægtefæller) var rådgivning omkring aktiesalg ikke relevant for indklagede at tage op på eget initiativ.
Hertil kommer, at indklagede allerede ved den telefoniske henvendelse nogle dage forinden havde anbefalet at søge rådgivning hos revisor/skattemyndighederne.
Set i lyset af indklagedes sparsomme oplysninger om klagerens aktier samt indklagedes opfordring til klageren om at søge anden rådgivning, var det heller ikke af denne grund åbenlyst relevant for indklagede at drøfte de nye regler med klageren.
For overhovedet at komme ind under de nye regler skulle klageren i givet fald afhænde for minimum aktier til en markedsværdi af 630.000 DKK i forhold til bundgrænsen for ægtefæller. Afhængig af anskaffelseskursen ville denne afhændelse givetvis have udløst avanceskat, hvilket igen skulle holdes op mod en usikker fremtidig skattefri gevinst af uvis størrelse.
Det er derfor ganske tvivlsomt, om klageren kan sandsynliggøre et tab. En opgørelse vil afhænge af flere forhold herunder skattemæssig anskaffelsessum/kurs, afhændelsestidspunkt samt afhændelseskurs.
Det bestrides derfor, at klageren overhovedet har lidt et tab, og klageren opfordres til at redegøre nærmere herfor.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Allerede fordi det ikke er godtgjort, at klageren har lidt et tab som følge af manglende rådgivning
Klagen tages ikke til følge.