Tvist om lukning af futures-forretning.
| Sagsnummer: | 310/1995 |
| Dato: | 08-05-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - lukning
|
| Ledetekst: | Tvist om lukning af futures-forretning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 22. marts 1994 bekræftede indklagede indgåelse af en futures-forretning med klageren, hvorefter denne købte en future "med underliggende 6% realkreditobl. 2026, udløb 28.06.19 94". Købet vedrørte en kontrakt på 1.000.000 kr. til kurs 86,25 med forfald 28. juni 1994.
Indklagede har oplyst, at man den 5. april 1994 modtog en telefaxmeddelelse fra klageren, hvorefter kontrakten skulle lukkes, såfremt kursen kom under 84, og åbnes igen ved kurs over 84. Man kontaktede den følgende dag klageren telefonisk, hvor det aftaltes, at faxmeddelelsen ikke skulle effektueres; dette er med håndskrift påført faxmeddelelsen, som er fremlagt i kopi. Faxmeddelelsen bærer påtegning påført afsendelsestidspunkt 05/04/94 07:45.
Indklagede har yderligere oplyst, at man den 11. april 1994 modtog faxmeddelelse fra klageren, hvorefter kontrakten skulle lukkes "hvis den passerer 85 ned åbnes igen hvis den passerer 85 op". Den 14. april 1994 kontaktede man telefonisk klageren, idet kursen var faldet til under 85; det aftaltes at annullere ordren om kontraktens lukning. Faxmeddelelsen er fremlagt og bærer påtegning om at være afsendt 11/04/94 06:37.
Den 20. april 1994 blev kontrakten efter aftale med klageren lukket til kurs 81,70.
Ifølge indklagede var den officielle kurs på den omhandlede future følgende:
11. april 1994: 85,75 12. april 1994: 85,85 13. april 1994: 85,50 14. april 1994: 84,45
Klageren har den 7. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning svarende til, at kontrakten var blevet lukket ved kurs 85.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det, da han den 14. april 1994 blev kontaktet af indklagede, ikke længere var muligt at lukke forretningen, idet kursen allerede var under 85. Indklagede anbefalede at holde kontrakten, mens han fortsat ville henholde sig til faxmeddelelsen af 11. april.
Indklagede har anført, at man har handlet i overensstemmelse med indgåede aftaler. Klageren gav først på et møde den 11. januar 1995 udtryk for utilfredshed med afviklingen af kontrakten. Parterne havde yderligere et møde den 20. marts 1995, som efterfulgtes af en telefonsamtale den 23. s.m., hvor sagen blev afsluttet. Klagerens krav må i givet fald anses for bortfaldet som følge af passivitet. Ifølge faxmeddelelsen af 11. april skulle kontrakten ikke lukkes på kurs 85, men først når kursen gik under 85. Det var derfor ikke muligt at lukke kontrakten den 14. april 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Klageren havde den 5. april 1994 sendt en telefaxmeddelelse til indklagede med instruks vedrørende sin futures-kontrakt, men denne instruks blev - ubestridt - ændret under en følgende telefonsamtale mellem parterne. Ved sin telefaxmeddelelse af 11. april 1994 gav klageren indklagede instruks om, at futures-kontrakten skulle lukkes, hvis kursniveauet passerede 85. Efter det om kursudviklingen oplyste passerede kursen for kontrakten den 14. april 1994 85. Indklagede kontaktede denne dag klageren, og det lægges til grund, at det aftaltes, at forretningen ikke skulle lukkes, og at indklagede således - hvad der bestyrkes af det tidsrum, der forløb, før klageren gjorde indsigelse mod indklagedes manglende lukning af forretningen - handlede i overensstemmelse med de senest modtagne instrukser ved ikke at lukke forretningen. Vi finder herefter, at klageren måtte indse, at han herved påtog sig risikoen for den fremtidige kursudvikling. Som følge heraf stemmer vi for ikke at tage klagerens påstand til følge.
To medlemmer - Niels Busk og Peter Nedergaard - udtaler:
I telefaxskrivelse af 11. april 1994 gav klageren indklagede indklagede en instruks om behandlingen af sin futures-kontrakt, og denne instruks er ikke blevet fulgt. Vi finder ikke blot på grundlag af indklagede angivelse herom, at klageren under telefonsamtalen den 14. april 1994 afgav en anden instruks, og stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.