Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.

Sagsnummer: 548/2009
Dato: 09-03-2010
Ankenævn: John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Karin Ladegaard
Klageemne: Check - udenlandsk check
Check - falsk check
Ledetekst: Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
Indklagede: Vordingborg Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om Vordingborg Bank har pådraget sit et erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med returnering af en falsk check indsat på klagernes konto som depositum for leje af et sommerhus.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H, der er kunder i Vordingborg Bank.

Klagerne har anført, at de i marts 2009 modtog en check på 3.500 EUR som depositum for leje af et sommerhus til en udlænding. Depositummet udgjorde 150 EUR, hvorfor de et par dage efter modtagelsen af checken blev kontaktet af lejeren, som bad dem returnere det overskydende beløb via Western Union.

Den 30. marts 2009 kl. 10.14 indsatte M den modtagne check, der var trukket på en irsk bank og udstedt til H, på parrets konto i Vordingborg Bank. Modværdien af checkbeløbet udgjorde 26.036,50 kr.

Klagerne har anført, at M umiddelbart efter indsætning af checken henvendte sig i nærmeste Western Union kiosk med henblik på returnering af beløb til lejeren. Den pågældende kiosk ønskede ikke at modtage betaling for overførslen ved brug af dankort, hvorfor M henvendte sig i banken, hvor han blev ekspederet af samme medarbejder, som havde modtaget checken ved indsætningen. M oplyste, at han skulle hæve penge fra checken igen i kontanter, som skulle tilbagebetales via Western Union, idet tilbagebetaling skulle gå stærkt og derfor ikke kunne ske via banken. Vordingborg Bank har anført, at M henvendte sig samme dag kl. 10.49. Medarbejderen erindrer ikke, at M skulle have givet oplysning om betalingens karakter, men blot at pengene skulle overføres via Western Union i den lokale kiosk, og at dette ikke kunne ske ved brug af dankort. M hævede 21.327,50 kr.

Den 27. april 2009 hævede Vordingborg Bank 26.434,57 kr. fra klagernes konto som følge af, at checken på 3.500 EUR var returneret som falsk.

Parternes påstande.

Klagerne har den 27. maj 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vordingborg Bank skal tilbageføre 26.434,57 kr. til deres konto.

Vordingborg Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at M ved anmodningen om udbetalingen af et beløb til brug for overførslen via Western Union oplyste bankens medarbejder om, at det var penge fra den tidligere indsatte check, som skulle hæves til brug for tilbagebetalingen via Western Union.

Bankens medarbejder burde på grundlag af M’s oplysninger om baggrunden for kontanthævningen have advaret om risikoen ved den udenlandske check, som var på et ret stort beløb. Det er en skærpende omstændighed, at det var en check fra en irsk bank.

Ved tilbageførslen af checkbeløbet oplyste banken telefonisk, at de skulle være forsigtige med checks af netop denne type, hvilket støtter, at banken burde have advaret dem.

Vordingborg Bank har anført, at indsætningen og den senere kontanthævning blev ekspederet af samme medarbejder. Det var sidste bankdag i måneden, og medarbejderen havde derfor travlt som følge af mange udbetalinger af løn og pension.

M oplyste ikke om baggrunden for den modtagne check og heller ikke, hvor stor en del, der skulle returneres til checkudstederen, hvorfor medarbejderen opfattede sagen som en ren rutineekspedition. Medarbejderen fandt derfor ikke anledning til at oplyse særskilt om checkindløsningsreglerne og risikoen for manglende honorering af checken.

Medarbejderen erindrer ikke, at M ved udbetalingen af beløbet på 21.327,50 kr. skulle have givet oplysning om betalingens karakter, men blot at beløbet skulle overføres via Western Union i den lokale kiosk, hvilket ikke kunne ske ved brug af dankort.

Det bestrides, at banken kan pålægges ansvar som følge af klagernes tab. Det havde været ønskeligt, om kassereren havde "lugtet lunten", men det ligger ikke i en kasserers job- og ansvarsbeskrivelse, at han blandt flere hundrede daglige ekspeditioner skal kunne kombinere de sparsomme oplysninger, der gives ved to selvstændige ekspeditioner og uopfordret rådgive om, hvilke former for bedrageri der florerer internationalt.

Det bemærkes, at indløsning af udenlandske check er en almindelig forekommende transaktion også for private kunder. Det er heller ikke usædvanligt, at der returneres større beløb via Western Union i en tid, hvor kunder benytter tjenester som Forex og PayPal. At checken er trukket på en irsk bank, er ikke en skærpende omstændighed.

Den senere telefoniske oplysning i forbindelse med tilbageførsel af checken skal ses som et udtryk for den holdning, at man som kunde også selv bærer et ansvar og bør vise fornøden agtpågivenhed. Dette gælder særligt ved modtagelse af beløb, som åbenlyst afviger fra det aftalte beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at klagernes tab ved modtagelsen af den falske check ikke udgør beløbet 26.434,57 kr., som blev hævet fra klagernes konto ved tilbageførslen af den falske check, men alene beløbet på 21.327,50 kr., som M efter det oplyste hævede til brug for overførslen via Western Union.

Det kan ikke anses for godtgjort, at M i forbindelse med anmodningen om hævningen af beløbet på 21.327,50 kr. meddelte den ekspederende medarbejder de nærmere omstændigheder i forbindelse med checkens modtagelse, men alene at en del af beløbet fra den tidligere på dagen indsatte check skulle returneres via Western Union. Ankenævnet finder ikke, at disse oplysninger var tilstrækkelige til, at bankens medarbejder indså eller burde have indset, at klagerne var i færd med at blive udsat for et bedrageri i forbindelse med checken, og at medarbejderen som følge heraf burde have advaret M. Da bankens medarbejder således ikke kan anses at have handlet erstatningspådragende, er der ikke grundlag for at pålægge Vordingborg Bank erstat­nings­ansvar for de tab, klagerne har lidt.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Klagen tages ikke til følge.