Tvist om manglende igangsætning af omprioriteringssag.
| Sagsnummer: | 550/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Tvist om manglende igangsætning af omprioriteringssag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånetilbud af 15. marts 1994 tilbød Realkredit Danmark et 30-årigt kontantlån på 435.000 kr. til brug for omprioritering af klagerens ejendom. Lånetilbuddet fremsendtes til indklagedes Hadsund afdeling, til hvem klageren havde rettet henvendelse om omprioriteringen. Af en beregning, som Realkredit Danmark vedlagde lånetilbuddet, fremgik, at klageren ved en omprioritering ville opnå en nettobesparelse på første års ydelse på ca. 12.000 kr. i sammenligning med ydelserne på de eksisterende to realkreditlån, der skulle omlægges.
Indklagede har oplyst, at man den 17. marts 1994 fremsendte lånetilbuddet til klageren med opfordring til, at denne rettede henvendelse for at aftale nærmere. Klageren bestrider at have modtaget indklagedes skrivelse, hvoraf kopi er fremlagt.
Den 28. marts 1994 underskrev klageren og ægtefællen hos indklagede pantebrev i henhold til Realkredit Danmarks lånetilbud, hvorefter indklagede foranledigede pantebrevet tinglyst.
Den planlagte omprioritering blev ikke gennemført. Ifølge klageren beroede dette på indklagedes forhold. Ifølge indklagede er årsagen, at klageren ønskede at afvente kursudviklingen.
Klageren har efterfølgende gennemført en omprioritering og hjemtaget et kontantlån på 560.000 kr. gennem Realkredit Danmark. Lånet udbetaltes den 5. maj 1995.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hans tab som følge af den manglende omprioritering. Klageren har opgjort tabet til 49.871,57 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i marts 1994 kontaktede indklagede for en omlægning af to eksisterende kreditforeningslån. Han bestrider at have modtaget indklagedes skrivelse af 17. marts 1994. Med hensyn til underskriften af kreditforeningspantebrevet den 28. marts 1994 havde han i anden sammenhæng et ærinde hos indklagede. Ved denne lejlighed blev han uden nogen form for forklaring anmodet om at underskrive et dokument, hvilket senere har vist sig at være kreditforeningspantebrevet. Senere samme dag underskrev hans ægtefælle, uden han var til stede. Det bestrides, at han i denne forbindelse eller på et senere tidspunkt blev vejledt af indklagede om muligheden for enten at lade det nye lån straksudbetale eller om konsekvenserne af en udbetaling af lånet på et senere tidspunkt. Han har først fået kendskab til lånetilbuddet, da han uden indklagedes bistand fik foretaget en omprioritering af ejendommen i maj måned 1995. Han bestrider endvidere, at han med indklagede aftalte, at hjemtagelse af lånet skulle stilles i bero for at afvente bedre kurser. I mangel af en modsat aftale, har han med føje måttet gå ud fra, at indklagede ville hjemtage kreditforeningslån i umiddelbar tilknytning til underskrivelsen af lånedokumentet. Indklagedes manglende ekspedition af sagen har medført et tab, for hvilket indklagede er erstatningsansvarlig. Han har ved flere lejligheder rykket indklagede for en afslutning af lånesagen.
Indklagede har anført, at ved klagerens underskrivelse af kreditforeningspantebrevet den 28. marts 1994 drøftedes sagens videre forløb. Indklagede rådgav om straksudbetaling sammenholdt med et almindeligt sagsforløb, hvor der først blev foretaget den tinglysningsmæssige ekspedition med senere effektuering. Konklusionen blev, at klageren ikke ønskede at få lånet effektueret straks, men ville afvente bedre kurser. Tinglysning af pantebrevet skulle dog foretages. Der var også enighed om, at klageren selv skulle vende tilbage, når omprioriteringen ønskedes gennemført, eller hvis han ønskede yderligere oplysninger om kurser og lignende. Klageren har på intet tidspunkt rykket for en snarlig afslutning af sagen. Indklagede bestrider på det foreliggende at have pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at klageren og ægtefællen faktisk begge underskrev det pantebrev, der skulle anvendes ved en eventuel omprioritering den 28. marts 1994. Det forekommer herefter lidet sandsynligt, at klageren ikke skulle have modtaget indklagedes skrivelse af 17. marts 1994, hvormed klageren efter skrivelsens indhold fik tilsendt lånetilbud m.v., og hvori han netop opfordredes til at kontakte indklagede med henblik på aftale om underskrift på dokumenter m.v.
På det således foreliggende grundlag finder Ankenævnet det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke modtog fyldestgørende rådgivning fra indklagede om problematikken omkring en eventuel omprioritering. Det kan herefter ikke anses for godtgjort, at klageren og indklagede skulle have indgået aftale om, at omprioriteringen skulle iværksættes straks, og indklagedes oplysning om, at sagen blev sat i bero, fordi klageren traf beslutning om at afvente kursudviklingen, kan ikke forkastes. Der er således ikke grundlag for at anse indklagede erstatningsansvarlig over for klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.