Kautionssikret lån.
| Sagsnummer: | 158/1989 |
| Dato: | 23-08-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Kaution - omfang |
| Ledetekst: | Kautionssikret lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 29. januar 1986 optog klagerens søn til brug for drift af en landbrugsejendom hos Håndværkersparekassen (nu indklagede) en kassekredit på 100.000 kr. Rente- og provisionssatserne for kreditten var variable og udgjorde ved oprettelsen henholdsvis 9% p.a. og 2,5% p.a. For kreditten påtog klageren sig selvskyldnerkaution.
Den 14. januar 1987 forhøjedes denne kredit med 100.000 kr. til 200.000 kr. Klageren underskrev påtegningen om forhøjelse som selvskyldnerkautionist.
Den 16. januar 1987 optog klagerens søn et lån hos indklagede på 300.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.400 kr. Klageren påtog sig også selvskyldnerkautionsforpligtelse for dette lån.
Den 29. juni 1987 underskrev klageren et kautionsdokument, hvori det under overskriften: "UBEGRÆNSET KAUTION" bl.a. hedder:
"Til sikkerhed for opfyldelse af ... forpligtelser af enhver art nuværende og fremtidige over for ... indestår underskrevne som selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling herunder for renter, provision og omkostninger ..."
Den 10. juli 1987 optog klagerens søn hos indklagede et lån på 379.080 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.300 kr. Klageren underskrev ikke dette dokument.
Den 22. februar 1988 blev klagerens søns kassekredit forhøjet til i alt 850.000 kr. Klageren underskrev kontrakten herom som selvskyldnerkautionist.
Den 23. juni 1988 underskrev klageren et dokument om ubegrænset kaution med samme indhold som det den 29. juni 1987 underskrevne.
Med virkning fra den 1. juli 1988 bevilgede indklagede klagerens søn en overtræksret på 100.000 kr. på kassekreditten. Overtræksretten skulle bortfalde efter 3 måneder. Klageren underskrev dokumentet vedrørende overtræksretten som selvskyldnerkautionist.
Ved påtegninger på kassekreditkontrakten af 5. juli og 30. december 1988 blev kassekredittens maksimum nedskrevet til henholdsvis 500.000 kr. og 375.000 kr.
Ved skrivelse af 31. marts 1989 til klagerens rådgiver redegjorde indklagede for ovenstående forhold og for, at klagerens søn havde optaget yderligere to lån og en kredit. Lånene var på henholdsvis 76.275 kr. og 125.000 kr., og kredittens maksimum var 130.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren principalt ikke, subsidiært kun delvis, er bundet af de afgivne erklæringer om ubegrænset kaution og om, at der med tilbagevirkende kraft sker nedsættelse af den debiterede rente på de lån som klageren måtte hæfte for som selvskyldnerkautionist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstandene har klageren bl.a. anført, at han ved underskrivelsen af erklæringerne om ubegrænset kaution ikke blev informeret om, hvilke lån der på underskrifttidspunkterne var omfatte af kautionserklæringerne, og at debitor for lånene ikke var til stede ved underskriften, således at engagementets størrelse kunne drøftes med ham. Hverken han eller hans revisor har på noget tidspunkt fået tilsendt en kopi af de underskrevne erklæringer. Rentesatserne på de til klagerens søn ydede lån har fulgt indklagedes sædvanlige rentesatser, og dette må i et tilfælde som det foreliggende, hvor der i kraft af klagerens kautionserklæringer - i det omfang disse opretholdes - har været fuld sikkerhed, være urimeligt, idet indklagede ikke har haft nogen som helst risiko i forbindelse med ydelse af de pågældende lån.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at klageren ud over at underskrive de to erklæringer om ubegrænset kaution tillige har underskrevet såvel den oprindelige kassekreditkontrakt som samtlige forhøjelsespåtegninger og dokumentet vedrørende lånet på 300.000 kr. Det bestrides således, at klageren kan have været uvidende om omfanget af engagementet på de tidspunkter hvor han underskrev erklæringer om ubegrænset kaution. Rentesatserne på de ydede lån har til stadighed fulgt indklagedes sædvanlige satser for udlån af den pågældende type.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste findes der ikke at foreligge forhold, som kan medføre bortfald eller nedsættelse af de kautionsforpligtelser, klageren har påtaget sig over for indklagede. Der findes heller ikke at være grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte renten for de kautionssikrede lån.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.