Forrentning af indestående på investeringskonto. Spørgsmål om afmelding af betalinger.
| Sagsnummer: | 125 /2001 |
| Dato: | 27-08-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Betalingsformidling - afmelding |
| Ledetekst: | Forrentning af indestående på investeringskonto. Spørgsmål om afmelding af betalinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører forrentningen og renteindberetningen vedrørende klagerens investeringskonto og spørgsmål vedrørende betalinger gennemført via klagerens kassekredit.
Sagens omstændigheder.
Ifølge årsopgørelse for 1999 bestod klagerens engagement med indklagede af en investeringskonto og en kassekredit. Indeståendet på investeringskontoen udgjorde pr. 31. december 1999 17.336,69 kr.; heraf var 425,38 kr. renter tilskrevet i 1999. På kassekreditten, der var ydet med et maksimum på 150.000 kr., var et indestående på 10.323,99 kr.
På baggrund af en henvendelse fra klageren meddelte indklagede ved skrivelse af 12. april 2000, at man havde ydet godtgørelser af renter på op til 4 % p.a. på en indlånskonto tilhørende klagerens søn, 2 indlånskonti tilhørende klagerens mor og 1 indlånskonto tilhørende klagerens ægtefælle.
Klageren fremsendte følgende skrivelse til indklagede den 13. april 2000:
"Jeg har med Tak modtaget Deres Udemærkede Redegørelse af den 12 April år 2000
Alt er som det skal være alt er godkendt og Fremsendt Kontohaverne."
Ved indklagedes skrivelse af 30. maj 2000 blev klageren, som havde varetaget viceværtlignende opgaver på indklagedes ejendom, afskediget.
Ifølge kontoudskrifter for klagerens kassekredit i år 2000 blev denne anvendt til gennemførelse af diverse betalinger, herunder bl.a. B-skat, AM-bidrag, vægtafgift og ejendomsskat.
Den 8. september 2000 blev der betalt ejendomsskat på henholdsvis 5.298,62 kr. og 5.714,30 kr.
Den 20. september 2000 blev der betalt AM-bidrag på 340 kr. og B-skat på 516 kr.
Den 12. oktober 2000 blev en betaling på 1.681,25 kr., der var gennemført den 3. oktober 2000, tilbageført.
Den 22. november 2000 blev der ved udstedelse af check udbetalt 29.209,13 kr., hvilket svarede til et beløb, som den 17. november 2000 var indgået på kontoen.
Efterfølgende blev der ikke foretaget transaktioner på kontoen, bortset fra tilskrivning af renter og provision.
Den 31. december 2000 udviste kassekreditten en negativ saldo på 86.222,42 kr. Pr. samme dato udgjorde indeståendet på investeringskontoen 17.885,99 kr., idet der i 2000 var tilskrevet 549,30 kr. i renter.
Den 1. marts 2001 underskrev klageren en anmodning om overførsel af investeringskontoen til et andet pengeinstitut, P. Overførslen blev ekspederet den 5. marts 2001. Der blev overført 17.964,40 kr. (17.885,99 kr. + rente 78,41 kr.). Af indklagedes skrivelse fremgår, at der på kontoen var indskudt 49.700 kr. og hævet 35.073 kr., således at restbeløbet (uden renter) var 14.627 kr.
Den 7. marts 2001 blev klagerens almindelige løbende konto hos P krediteret 3.337,40 kr. Posteringsteksten var følgende: " Rt. af inv.fond/[indklagede]".
Ved anbefalet skrivelse af 15. marts 2001 opsagde indklagede engagementet med klageren pr. den 15. juni 2001. I skrivelsen er det anført, at engagementet omfattede kassekreditten med en skyld på 86.222,42 kr. plus renter samt investeringskontoen med et indestående på 17.885,99 kr. plus renter.
På grundlag af opsigelsesskrivelsen anmodede klageren om overførsel af investeringskontoen, hvilket indklagede afslog under henvisning til, at denne allerede var overført til P.
Parternes påstande.
Den 30. marts 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at yde en rentegodtgørelse på investeringskontoen, at korrigere renteindberetningerne til skattemyndighederne og at tilbageføre ejendomsskattebetalingerne på 5.298,62 kr. og 5.714,30 kr. den 8. september 2000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i henhold til en aftale indgået med en medarbejder hos indklagede, som ikke længere er ansat, har krav på en forrentning af indeståendet på investeringskontoen på 4% p.a. Rentetilskrivningerne på henholdsvis 425 kr. og 549 kr. er utilstrækkelige. Indklagede bør overføre det rentebeløb, som han i henhold til renteaftalen har tilgode, og berigtige indberetningen til skattemyndighederne. Ifølge P udgør renterne 3.337,40 kr.
Ifølge skrivelsen af 15. marts 2001 havde han et indestående på 17.885,99 kr. plus renter. På trods heraf afslog indklagede at overføre beløbet. Efterfølgende blev det meddelt, at indeståendet var 0 kr.
Gælden på kassekreditten beror på fejludbetalinger, som indklagede er ansvarlig for. Siden afskedigelsen har han ikke henvendt sig i indklagedes afdeling. Indklagede har betalt slettede ejendomsskattebilletter på henholdsvis 5.298,62 kr. og 5.714,30 kr. Betalingen på 1.681,25 kr. beroede ligeledes på en fejl, som han imidlertid fik rettet ved telefonisk henvendelse til indklagede. Checken på 29.209,13 kr. vedrørte et beløb, som ved en fejl var overført til indklagede.
Ved manglende rentetilskrivninger, fejlagtige overførsler, sammenblanding af konti og fejlagtige oplysninger om indestående og skyld har indklagede skabt en "rodebutik", som indklagede selv har ansvaret for at få afviklet.
Indklagede har anført, at klagerens konti til stadighed er blevet forrentet med indklagedes standardrentesatser, og at man aldrig har indgået særlige renteaftaler vedrørende klagerens konti.
Der er sket korrekt indberetning af renter til skattemyndighederne. De 3.337,40 kr. (17.964,40 kr. - 14.627 kr.) udgør samlede tilskrevne renter på investeringskontoen, som jf. gældende bestemmelser uden videre kan udbetales til kontohaver, mens øvrigt indestående er bundet.
Det beroede på en fejl, at investeringskontoen var nævnt i opsigelsesskrivelsen, idet kontoen kort tid forinden var overført til P.
Der blev løbende blevet foretaget betalinger for klageren via kassekreditten. I lighed med foregående år indleverede klageren i starten af 2000 diverse girokort til betaling i løbet af året, herunder til betaling af ejendomsskat. Klageren må have glemt, at disse girobetalinger var indleveret til betaling ved forfald via kreditten.
Klageren fik tilsendt kontoudskrift for kreditten hver 14. dag og har således været bekendt med gennemførelsen af betalingerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens investeringskonto hos indklagede er efter det oplyste blevet forrentet med indklagedes standardrentesatser for konti af den pågældende art, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren på grundlag af en særlig aftale skulle være berettiget til en bedre forrentning.
Det må endvidere lægges til grund, at indklagede på grundlag af årsopgørelserne har foretaget korrekt indberetning til skattemyndighederne.
Det må lægges til grund, at klageren i begyndelsen af 2000 til indklagede indleverede indbetalingskort med henblik på betaling af bl.a. ejendomsskat, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at klageren på et tidspunkt før den 8. september 2000 anmodede indklagede om at undlade at gennemføre betalingerne. Klageren må i øvrigt anses efterfølgende at have accepteret betalingerne. Det bemærkes herved, at klageren efter det oplyste fik tilsendt kontoudskrift for kreditten hver 14. dag, og at han i forbindelse med rettelserne vedrørende beløbene på 1.681,25 kr. og 29.209,13 kr. undlod at forlange ejendomsskattebetalingerne tilbageført.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.