Forsinket fremsendelse af dokumenter til tinglysning.
| Sagsnummer: | 780/1994 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldesen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Forsinket fremsendelse af dokumenter til tinglysning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. januar 1994 underskrev klagerne omprioriteringsaftale med indklagede, hvorefter indklagede skulle forestå omprioritering af klagernes ejendom. Ved omprioriteringen skulle hjemtages et kontantlån på 677.000 kr. i henhold til et allerede foreliggende tilbud fra Nykredit. Ved samme lejlighed underskrev klagerne nødvendige dokumenter, herunder pantebrevet til Nykredit. Af omprioriteringsaftalen fremgår bl.a.:
"Fremsendelse til låneudbetaling i Realkreditinstituttet sker i den rækkefølge, udbetalingsanmodningerne underskrives i [indklagede], og hvor udbetalingsbetingelserne er opfyldt. Mængden af udbetalingsanmodninger medfører, at [indklagede] forbeholder sig ret til 8 dages ekspeditionstid herefter.
Kontohaver kan ikke gøre [indklagede] ansvarlig som følge af forsinkelser som skyldes årsager [indklagede] er uden indflydelse på.
Kontohaver er orienteret om mulighederne for kurssikring af det tilbudte kreditforeningslån: Der ønskes ikke indgået kurskontrakt/fastkursaftale."
Ved en fejl fra indklagedes side fremsendtes pantebrevet til Nykredit først til tinglysning den 25. februar 1994. Pantebrevet blev modtaget retur hos indklagede den 7. marts 1994; samme dag blev sagens ekspedition drøftet med klager A.
Ved mødet den 7. marts 1994 blev indklagedes ekspeditionsfejl vedrørende fremsendelsen af pantebrevet til tinglysning ikke oplyst. Indklagede og klageren drøftede tidspunktet for lånets hjemtagelse, herunder kurssikring. Klageren valgte at undlade kurssikring.
Den 28. april 1994 henvendte klager A sig til indklagede for en drøftelse af omprioriteringssagen. I denne forbindelse blev klageren gjort bekendt med indklagedes ekspeditionsfejl vedrørende den forsinkede fremsendelse til tinglysning. Samme dag etableredes kurskontrakt om lånets udbetaling.
Ved skrivelse af 2. maj 1994 stillede klageren krav om betaling af erstatning som følge af indklagedes ekspeditionsfejl.
Ved skrivelse af 27. maj 1994 tilbød indklagede at betale klageren erstatning. Indklagede oplyste, at såfremt pantebrevet var blevet sendt til tinglysning den 21. januar, ville man have modtaget det retur fra tinglysning tirsdag den 3. februar 1994; lånet ville herefter kunne være sendt til hjemtagelse i kreditforeningen den 10. s.m., således at renten ville være fastsat på grundlag af kursen den 11. februar 1994. Havde klagerne ønsket at hjemtage lånet umiddelbart efter den 7. marts 1994, ville udbetaling af lånet være sket på grundlag af kursen den 16. s.m. På grundlag af forskellen i obligationskursen den 11. februar 1994 og 16. marts 1994 tilbød indklagede at betale klageren en erstatning på 11.000 kr. Under en korrespondance mellem indklagede og klagernes advokat accepterede klagerne erstatningsbeløbet for det tab, de var påført indtil den 16. marts 1994, men stillede krav om dækning af det tab, som de havde lidt i perioden 16. marts til 28. april 1994. Dette afviste indklagede.
Klagerne har ved klageskema af 1. december 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 37.505 kr. svarende til kursværdien af den forøgede obligationsgæld opstået som følge af kursfaldet i fra den 16. marts til den 28. april 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede i lyset af Ankenævnets praksis for beregning af erstatning ved forsinket hjemtagelse af kontantlån omberegnet erstatningsbeløbet på 11.000 kr. til 16.794 kr. og betalt klagerne yderligere 5.794 kr. Klagernes endelige påstand fremkommer efter, at dette beløb er fratrukket. Der er herefter ikke tvist om størrelsen af det beløb, som klagerne kræver betalt.
Klagerne har anført, at indklagede begik to fejl ved sagens ekspedition. Fejl nr. 1 var den forsinkede fremsendelse af kreditforeningspantebrevet til tinglysning. Fejl nr. 2 var indklagedes undladelse af at oplyse klagerne om fejl nr. 1 den 7. marts 1994. Efter at indklagede har betalt erstatning for fejl nr. 1, vedrører sagen spørgsmålet om indklagedes ansvar for fejl nr. 2. Havde de modtaget korrekt oplysning den 7. marts 1994, ville de have valgt at hjemtage lånet straks. Indklagedes medarbejder handlede imidlertid ansvarspådragende ved at undlade at oplyse, at den langsomme sagsbehandling skyldtes indklagedes fejl, men bibragte dem den opfattelse, at den forlængede sagsbehandling skyldtes omstændigheder, som indklagede ikke havde ansvar for, og at tabet derfor var deres eget problem. Det er meningsløst at forestille sig, at de skulle have valgt at spekulere videre efter den 7. marts 1994 vel vidende, at den første del af kursstigningen (2,35 kurspoint) blot ville eliminere indklagedes erstatningsansvar for fejl nr. 1 og derfor ikke indebære nogen gevinst for dem. Det er i denne forbindelse uden betydning, at de kunne have valgt at hjemtage lånet den 7. marts. Det centrale er, at indklagede bragte dem i en vildfarelse, som var årsag til deres beslutning om at undlade at hjemtage lånet. Det bør påhvile indklagede at sandsynliggøre, at de i den situation havde valgt at spekulere videre, henset til at formålet i første række var at eliminere det erstatningskrav, som påhvilede indklagede. Det er irrelevant, at de på et hvilket som helst tidspunkt under sagen kunne have kurssikret lånet; et sådant argument indebærer reelt, at indklagede så skulle have lov til at behandle en sag efter forgodtbefindende. De havde fra starten valgt at undlade kurssikring og derved accepteret at underkaste sig en sædvanlig og korrekt sagsbehandling.
Indklagede har anført, at det erkendes, at man er erstatningsansvarlig for det tab, klagerne led som følge af den forsinkede fremsendelse af pantebrevet til tinglysning. Indklagede har godtgjort klagerne dette tab. Ved mødet den 7. marts 1994 orienterede indklagede om generelle forventninger til kursudviklingen. Beslutningen om ikke på dette tidspunkt at hjemtage lånet blev alene truffet af klagerne. Man rådede ikke til at afvente kursudviklingen, men redegjorde for sine forventninger til kursudviklingen. Det afvises, at der er grundlag for at pålægge indklagede yderligere erstatningsansvar.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagedes medarbejder den 7. marts 1994 burde have givet klageren oplysning om, at den sene tinglysning af pantebrevet til Nykredit skyldtes, at indklagede først den 25. februar 1994 havde fremsendt pantebrevet, der var underskrevet af klagerne den 20. januar 1994, til tinglysning.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Møgelvang-Hansen og Mette Reissmann - udtaler:
Klagerne ville - hvis sådan oplysning var blevet givet - have haft mulighed for at træffe deres valg vedrørende spørgsmålet om kurssikring på et fyldestgørende grundlag, der bl.a. ville indebære, at de kunne kurssikre straks den 7. marts 1994 samtidig med, at de tog forbehold om at gøre indklagede ansvarlig for det tab, der var lidt som følge af indklagedes fejl. At klagerne under de givne omstændigheder ville have valgt at kurssikre, støttes af, at de kurssikrede straks efter at være blevet bekendt med årsagen til den sene tinglysning af pantebrevet. Vi stemmer herefter for, at indklagede under disse omstændigheder er ansvarlig for det tab, som klagerne led ved ikke at kurssikre den 7. marts 1994, men først den 28. april 1994. Klagernes tab på 37.505 kr. bør forrentes som nedenfor bestemt.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed antages, at klagerne havde handlet anderledes, selv om de den 7. marts 1994 havde fået at vide, at den sene tinglysning skyldtes indklagedes sene fremsendelse af pantebrevet til tinglysning. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 37.505 kr. til klagerne med rente efter renteloven fra den 1. december 1994. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.