Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån.
| Sagsnummer: | 165/1998 |
| Dato: | 02-10-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån |
| Ledetekst: | Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i anledning af, at klagerens ejendom i 1986 blev prioriteret med et inkonvertibelt obligationslån 11% frem for et konvertibelt obligationslån.
">Sagens omstændigheder.Til finansiering af klagerens og dennes daværende ægtefælles køb af en fast ejendom indhentede indklagede lånetilbud af 19. november 1985 hos Nykredit. Af lånetilbudet fremgår bl.a.:
"Herved tilbydes nedennævnte lån
Pante- | Serie | Rente | Af- | Lån- | Sene- | Beregnet kurtage) | Første | Heraf | Effektiv |
Et af følgende enhedslån med kvartårlige terminer | |||||||||
275.000 | 42. | 11 | 20 | OBL.LÅN | 103,50 | 280.748 | 8.644 | 7.669 | 10,84 |
314.000 | 2. | 9 | 20 | OBL.LÅN | 90,50 | 279.903 | 8.604 | 7.171 | 10,84" |
Indklagede har oplyst, at det ene af disse lån var inkonvertibelt, mens det andet var konvertibelt.
Den 4. februar 1986 underskrev klageren og ægtefællen et pantebrev til Nykredit vedrørende et lån på 275.000 kr. med en rente på 11% p.a. Af pantebrevets forside fremgår:
"Lånet kan kun indfries med obligationer""
Af pantebrevets side 2 fremgår bl.a.:
"4. Indfrielse kan ske med obligationer svarende til obligationsrestgælden pr. indfrielsesdagen eller med så stort et kontantbeløb, at obligationsrestgælden kan udtrækkes og indløses til pari. Det vil fremgå af pantebrevets forside, hvis lånet alene kan indfries med obligationer."
Lånet blev udbetalt den 4. april 1986 til kurs 108,75.
I forbindelse med skilsmisse overtog klageren pr. 1. januar 1989 ejendommen med indestående prioriteter. Ved overtagelsen blev der via en advokat optaget et tillægslån i ejendommen til betaling af ægtefællens boslodskrav.
I november 1993 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på en omprioritering af ejendommen. Indklagede oplyste, at Nykreditlånet var inkonvertibelt.
I en årsopgørelse udsendt af Nykredit den 21. januar 1994 er lånets restgæld anført til 228.395 kr. og kursværdien til 324.321 kr.
">Parternes påstande.Den 6. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 96.000 kr. svarende til overkursen på lånet pr. 1. januar 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
">Parternes argumenter.Klageren har anført, at hverken hun eller ægtefællen var bekendt med, at lånet var inkonvertibelt, idet indklagede havde undladt at oplyse herom i forbindelse med hjemtagelsen af lånet. Det bestrides, at hun var bekendt med betydningen af, at lånet blev hjemtaget til overkurs, eller at hun burde være bekendt hermed. Først ved henvendelsen til indklagede i november 1993 blev hun bekendt med pantebrevets særlige indfrielsesvilkår, og hvilken betydning disse havde for hendes mulighed for at omprioritere. Før modtagelsen af årsopgørelsen den 21. januar 1994 havde hun heller ikke fra Nykredit modtaget oplysning om, at lånet var inkonvertibelt. Indklagede har pådraget sig ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen og bør erstatte hendes tab herved. Tabet udgør overkursen på 96.000 kr. ved indfrielse af lånet på det tidspunkt, hun blev bekendt med, at lånet er inkonvertibelt. Det bestrides, at kravet er forældet, idet hun frem til november 1993 var i utilregnelig uvidenhed om sit krav, jf. 1908-loven § 3. Kravet forældes først den 1. november 1998.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ekspederende medarbejder ikke erindrer omstændighederne omkring låneoptagelsen, men at det må antages, at der har været ydet sædvanlig rådgivning om valget mellem de to alternative finansieringsmuligheder, der blev tilbudt af Nykredit. Det inkonvertible lån er formentlig valgt på baggrund af klagerens og ægtefællens privatøkonomi og det forhold, at lånet blev udbetalt til overkurs. Det må endvidere antages, at advokaten informerede klageren om betydningen af de særlige indfrielsesvilkår ved overtagelsen af lånet i forbindelse med skilsmissen. Det af klageren rejste krav er forældet, idet dette er gjort gældende mere end 5 år efter låneoptagelsen. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at tabet er udokumenteret, og at der ved opgørelsen af kravet i hvert fald skal ske fradrag for overkursen ved låneoptagelsen.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.Ved lånetilbud af 19. november 1985 afgav Nykredit tilbud om 2 alternative lån, henholdsvis et konvertibelt og et inkonvertibelt obligationslån. Ankenævnet finder på grundlag heraf, at fordele og ulemper ved de to lånetyper må være gennemgået med klageren forud for låneoptagelsen. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af det af klageren og ægtefællen underskrevne pantebrev til Nykredit, at lånet kun kan indfries med obligationer. Når endvidere henses til, at lånet blev udbetalt til overkurs, finder Ankenævnet, at klageren måtte være klar over, at pantebrevet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne indfries til overkurs. Efter alt foreliggende findes der herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.
Ankenævnet finder det herefter ikke fornødent at tage stilling til spørgsmålet om forældelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.