Krav om erstatning ved forsinket overførsel af beløb til fransk bank.
| Sagsnummer: | 440 /2003 |
| Dato: | 19-05-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - ekspeditionstid
Betalingsoverførsel til udlandet - gennemførelse |
| Ledetekst: | Krav om erstatning ved forsinket overførsel af beløb til fransk bank. |
| Indklagede: | Basisbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning ved en forsinket overførsel af et beløb fra klagerens konto hos indklagede til en konto i en fransk bank.
Sagens omstændigheder.
Den 2. november 2003 anmodede klageren, der er bosiddende i Frankrig, indklagede om at overføre 99.000 kr. fra sin konto hos indklagede til sin konto i en fransk bank.
Den 3. november 2003 ekspederede indklagede overførslen.
Ved telefaxskrivelse af 17. november 2003 meddelte klageren, at det overførte beløb ikke var modtaget på hans franske konto, og at beløbet tilsyneladende var forsvundet. Han havde i mellemtiden skaffet beløbet på anden vis og anmodede derfor indklagede om at annullere overførslen og tilbageføre pengene til kontoen hos indklagede.
Ved telefaxskrivelse af 25. november 2003 meddelte klageren indklagede, at pengene endnu ikke var tilbageført til hans konto hos indklagede; han forventede at blive holdt skadesløs.
Den 1. december 2003 indgik beløbet på 99.000 kr. på ny på klagerens konto hos indklagede. Indklagede godtgjorde klageren overførselsgebyret.
Den 3. december 2003 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 27. februar 2004 indsatte indklagede 769,35 kr. med rentevalør den 4. december 2003 på klagerens konto med henvisning til § 13 i lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han formoder, at baggrunden for overførselstiden er, at pengeinstitutterne drager fordel af det overførte beløb i tidsrummet mellem beløbet hæves på hans konto i Danmark, og frem til det indgår på kontoen i Frankrig. Beløbene kan placeres på aktiemarkedet i den mellemliggende periode med henblik på opnåelse af gevinster her. Pengeinstitutterne må tilbagebetale ham den profit, de har haft i denne periode.
Han har brugt betydelig tid på at kontakte indklagede, indklagedes korrespondentbanker samt forskellige afdelinger af modtagende pengeinstitut i Frankrig. Ingen vidste, hvor det overførte beløb befandt sig.
Han skønner, at hans direkte udgifter til telefon, fax og frimærker beløber sig til 90 EUR.
Indklagede har anført, at overførslen af beløbet til Frankrig "hang" i systemet. Ifølge oplysninger fra indklagedes samarbejdspartner vedrørende overførslen var det det modtagende pengeinstitut, forholdet beroede på.
Efter at man har tilbageført overførslen og samtlige gebyrer samt betalt kompensation efter bestemmelsen i lov om grænseoverskridende pengeoverførsler, har klageren ikke krav på yderligere.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede ekspederede den 3. november 2003 klagerens anmodning om overførsel af beløbet på 99.000 kr. fra klagerens konto hos indklagede til klagerens konto i en fransk bank. Beløbet nåede imidlertid ikke frem til klagerens konto i det franske pengeinstitut.
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om grænseoverskridende pengeoverførsler, at indklagede i den situation ud over at tilbagebetale overførselsbeløbet skal betale klageren "påløbne renter af overførselsbeløbet beregnet efter rentelovens § 5, stk. 1, idet renten beregnes fra den dag, hvor afsenders instituts krav over for afsender om tilstrækkelig finansiel dækning og nødvendige oplysninger for at gennemføre overførslen er opfyldt, til den dato, hvor overførselsbeløbet stilles til rådighed for afsender og samtlige gebyrer, som afsender har betalt i forbindelse med overførslen".
Indklagede har godtgjort klageren gebyrerne ved overførslen samt betalt klageren en rentekompensation på 769,35 kr. indsat på klagerens konto med rentevalør 4. december 2003. Ankenævnet finder, at klageren ikke har krav på yderligere godtgørelse, og finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at godtgøre klageren dennes krav om betaling af 90 EUR for forskellige udgifter til telefon, porto mv.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.