Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til pengeinstitut.

Sagsnummer: 415/1999
Dato: 04-04-2000
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
Ledetekst: Krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er forpligtet til at dække klagerens omkostninger ved mortifikation af et ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til indklagede.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med salg af sit sommerhus i sommeren 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede, da det af tingbogen fremgik, at et ejerpantebrev på 90.000 kr., der var tinglyst i forbindelse med hans erhvervelse af ejendommen i 1984, havde meddelelse til indklagede, hvor klageren er kunde.

Indklagede har oplyst, at pantebrevet blev udleveret til klageren i forbindelse med indfrielsen af et lån i juli 1992.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække hans omkostninger i forbindelse med mortifikationen af ejerpantebrevet. Herudover bør indklagede betale de omkostninger, han i forhold til køber af ejendommen vil blive påført.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er uforstående over for, at indklagede, som han i øvrigt ikke skylder noget, ikke skulle være i besiddelse af ejerpantebrevet.

Han har hos indklagede gennemset en sagsmappe fra 1984 indeholdende budgetter for det omhandlede lån, men intet ejerpantebrev. Han har ikke modtaget ejerpantebrevet. Indklagede bør kunne fremlægge en kvittering for eventuel udlevering.

Indklagede har anført, at i forbindelse med indfrielse af et lån, vil håndpant i form af et ejerpantebrev blive udleveret til kunden. Dette er indklagedes faste procedure. Indklagede foranlediger ikke et ejerpantebrev aflyst, da et sådant kan genanvendes af kunden som sikkerhed ved senere lån, ligesom aflysning også vil påføre kunden et ekspeditionsgebyr.

Siden indfrielsen af klagerens lån har denne alene haft en indlånskonto samt et værdipapirdepot. Ejerpantebrevet har derfor ikke ligget til sikkerhed for andet engagement, og indklagede har ikke haft nogen interesse i at beholde det.

I overensstemmelse med princippet i bogføringslovens § 10, opbevarer man ikke kvitteringer, bilag eller korrespondance i mere end 5 år efter udløbet af oprindelsesåret. Klageren har henvendt sig mere end 7 år senere, og indklagede kan derfor ikke godtgøre, at ejerpantebrevet blev udleveret i sin tid.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det engagement, som ejerpantebrevet må antages at have været pantsat til sikkerhed for, blev indfriet i 1992.

I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis findes det herefter ikke på nuværende tidspunkt at kunne pålægges indklagede at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klageren. Det er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren omkostningerne ved mortifikation af ejerpantebrevet eller omkostninger, som klageren måtte være påført i forhold til køber af ejendommen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.