Skift af forsikringsselskab, invaliditetsforsikring.
| Sagsnummer: | 243 /1996 |
| Dato: | 11-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
|
| Ledetekst: | Skift af forsikringsselskab, invaliditetsforsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Efter forslag fra en medarbejder i et pengeinstitut, der efterfølgende er fusioneret med indklagede, tegnede klageren i tilknytning til en pensionsordning hos indklagede den 1. december 1989 en forsikring i AP Pension, der indeholdt en invalidepension på 50.000 kr. årligt.
Samtidig blev en forsikring i Topdanmark med en invaliderente på 60.000 kr. årligt stillet i bero. Klageren havde tegnet denne forsikring den 1. december 1988.
Af regulativ for præmiefritagelse og invalideydelse vedrørende forsikring i AP Pension fremgår bl.a.:
"Definition af invaliditet
Ret til invalideydelse og/eller præmiefritagelse har den forsikrede, der på grund af sygdom eller ulykkestilfælde mister sin erhvervsevne uden at det skyldes forsæt, således at erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne.
Nedsættelsen af erhvervsevnen, der berettiger til udbetaling af invalideydelse og/eller præmiefritagelse, foreligger, når den forsikrede ikke længere skønnes at være i stand til - bedømt under hensyn til hans nuværende tilstand, hans uddannelse og tidligere virksomhed - at tjene mere end 1/3 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.
.....
Dokumentation
4. AP Pension kan til enhver tid kræve dokumentation for, at forsikredes erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder. AP Pension kan forlange de oplysninger, der anses for nødvendige til bedømmelse heraf.
Præmiefritagelsens respektive invaliderentens ikrafttræden og ophør.
......
6. AP Pension kan gøre ret til fortsat præmiefritagelse respektive fortsat udbetaling af invaliderente betinget af, at forsikrede tilkendes offentlig invalidepension, der svarer til en nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder."
Af forsikringsvilkårene vedrørende forsikringen i Topdanmark fremgår bl.a.:
"8. Tab af erhvervsevne.
.......
B. Hvilke skader er dækket
1. Forsikringen giver ret til præmiefritagelse og/eller forsikringsydelsen ved erhvervsevnetab, hvis forsikredes erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykkestilfælde bliver nedsat med 2/3 eller mere, jfr. punkterne D og E.
2. Fastsættelsen af graden af erhvervsudygtighed sker på grundlag af en lægelig vurdering og oplysninger om, hvad forsikrede er i stand til at tjene, når erhvervsudygtigheden tages i betragtning.
Bedømmelse af indtægtsmulighederne sker under hensyntagen til forsikredes nuværende helbredstilstand, uddannelse og de funktioner, der indgik i forsikredes tidligere virksomhed, idet arbejdsmulighederne skal bedømmes både inden for forsikredes eget fag, tidligere arbejdsområde og inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til forsikredes hidtidige beskæftigelse.
Herefter sker fastsættelsen af graden af erhvervsudygtighed ved en sammenligning af indtægtsmulighederne med en normal arbejdsindtægt for en person på samme alder med lignende uddannelse i samme egn.
D. Invaliderente/invalidepension
Hvis forsikringen omfatter invaliderente eller invalidepension, sker udbetaling efter følgende regler, såfremt forsikredes erhvervsevne nedsættes med 2/3 eller mere af den fulde erhvervsevne.
.......
4. Udbetalingen fortsætter under forudsætning af, at forsikredes erhvervsevne ikke ved lægelig behandling, omskoling, genoptræning, uddannelse eller i øvrigt bedres i en sådan grad, at forsikrede ikke længere er berettiget til at modtage forsikringsydelse ved erhvervsevnetab, jf. pkt. 8 B.
Forsikrede skal underrette Topsikring, hvis helbredstilstanden bedres.
5. Topsikring kan til enhver tid kræve dokumentation for, at forsikrede opfylder betingelserne for, at der kan udbetales invaliderente."
I august 1992 pådrog klageren sig en skade, der medførte, at han måtte opgive sin hidtidige beskæftigelse. Klageren modtog herefter invaliditetsydelse fra AP Pension og Topdanmark på henholdsvis 50.000 kr. og 10.000 kr. årligt.
Fra 1. september 1994 ophørte udbetalingen fra AP Pension med den begrundelse, at klageren, der nu var under revalidering, ikke var tilkendt offentlig førtidspension. AP Pension havde i december 1993 gjort fortsat udbetaling betinget heraf. Klageren har oplyst, at Topdanmark fortsætter udbetalingen indtil endt revalidering.
Ved en kendelse af 21. august 1995 fastslog Ankenævnet for Forsikring, at AP Pension i henhold til forsikringsbetingelserne havde været berettiget til at gøre fortsat udbetaling betinget af, at klageren blev tilkendt offentlig førtidspension. Da dette ikke var sket, fandt nævnet ikke, at det kunne pålægges selskabet at udbetale yderligere erstatning.
Ved klageskema af 16. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte den invaliditetsydelse, han har mistet ved at skifte fra Topdanmark til AP Pension.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i 1989 i forbindelse med udarbejdelse af hans budget meddelte, at man kunne give et godt tilbud på kapitalpension/invalidepensionsforsikring. Han blev henvist til indklagedes forsikringsrådgiver, der tilbød en forsikring med væsentlig lavere præmie end forsikringen i Topdanmark. På forespørgsel meddelte forsikringsrådgiveren udtrykkeligt, at vilkårene for de to forsikringer var ens. Dette har nu vist sig ikke at være tilfældet, idet udbetalingen fra AP Pension er betinget af, at han tilkendes offentlig pension, mens Topdanmark har accepteret at forsætte udbetalingen, indtil revalideringen er afsluttet. Forsikringsrådgiveren burde have gjort ham opmærksom på forskellen i forsikringsvilkårene. Indklagede har ydet mangelfuld rådgivning og har ved salget af forsikringen varetaget sine egne interesser på hans bekostning. Indklagede har herved handlet i strid med Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutters rådgivning, og bør erstatte hans tab ved at skifte forsikring.
Indklagede har anført, at forsikringen i AP Pension i tilknytning til en pensionsordning hos indklagede blev drøftet ved flere lejligheder i 1989. Klageren indleverede forsikringsvilkårene vedrørende forsikringen i Topdanmark med henblik på indklagedes vurdering af, om der var mulighed for at tilbyde klageren samme dækning som hidtil. Klageren kunne opnå samme invaliditetsydelse på i alt 60.000 kr. til en lavere præmie ved at tegne en forsikring med årlig invaliditetsydelse på 50.000 kr. i AP Pension og fastlåse forsikringen i Topdanmark. Fælles for begge forsikringer var, at ydelsen ville komme til udbetaling, hvis klagerens erhvervsevne blev nedsat med 2/3 eller derover. Klageren traf selv beslutning om at skifte forsikringsselskab, og det bestrides, at klageren er blevet vildledt eller rådgivet forkert. Indklagede er uden indflydelse på forsikringsselskabernes individuelle vurdering af invaliditetsgraden.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har oplyst, at klageren overgav sin police i Topdanmark til indklagede med henblik på, at indklagede kunne vurdere, om en forsikring hos AP Pension ville give klageren samme dækning som den, der var givet i forsikringen hos Topdanmark. Det bemærkes herved, at det må antages, at indklagede havde et samarbejde med AP Pension. Ankenævnet finder, at indklagede herved påtog sig at yde klageren professionel rådgivning vedrørende et forsikringsforhold, der var tilknyttet en pensionsordning oprettet hos indklagede. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede ved den skete rådgivning tilkendegav over for klageren, at hans dækningsmuligheder ikke ville blive forringet ved et skifte fra Topdanmark til AP Pension, og at klageren på dette grundlag besluttede sig for at skifte forsikring. Efter Forsikringsankenævnets kendelse lægges det til grund, at et forsikringsvilkår, der begrundede, at AP Pension kunne undlade at fortsætte udbetalingen af invalidepensionen, ikke fandtes i forsikringen med Topdanmark.
På det således foreliggende grundlag finder Ankenævnet, at indklagedes rådgivning over for klageren har været mangelfuld, og at indklagede derfor er erstatningsansvarlig for det tab, som skyldes, at forsikringsbetingelserne i AP Pension afviger fra forsikringsbetingelserne i Topdanmark. Dette indebærer, at indklagede må anses som ansvarlig i det omfang, Topdanmark efter sine forsikringsbetingelser ville være forpligtet til at udbetale forsikringsydelser, som der ikke er pligt til at udbetale efter forsikringsbetingelserne hos AP Pension. Eventuelle kulancemæssige udbetalinger fra Topdanmark kan således ikke medføre, at der foreligger et erstatningsberettiget tab. Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om betalingerne fra Topdanmark eller en del af disse er sket, uden at Topdanmark har været forpligtet hertil. Med disse bemærkninger gives der klageren medhold i klagen, således at det