Kautionistens indfrielse af ikke opsagt gæld.
| Sagsnummer: | 426/1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lis Frisenette, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - indfrielse
|
| Ledetekst: | Kautionistens indfrielse af ikke opsagt gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 13. juli 1983 underskrev klageren en låneaftale, hvorefter indklagede ydede hende et lån på 143.000 kr. 121.975,44 kr. af provenuet blev anvendt til indfrielse af hendes studielån. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 2.000 kr.
Som sikkerhed for lånet hånpantsatte klageren en livsforsikringspolice på 150.000 kr., ligesom hendes far og bror kautionerede for lånet.
Den 11. oktober 1989 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren, hvoraf fremgik, at hun var i restance med 3 ydelser ialt 6.000 kr.
Den 23. oktober indbetalte klagerens far restgælden bortset fra restancen på 6.000 kr. Klageren underskrev herefter et nyt lånedokument med en hovedstol på 6.000 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at den skete indfrielse af lånet er ugyldig.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun undervejs i lånets løbetid blev bevilget henstand af ydelserne af indklagede. Denne henstand var tiltrådt af kautionisterne. I forbindelse med, at hun blev bevilget henstand med ydelserne i efteråret 1989, oplyste en medarbejder hos indklagede hende om, at henstand i- følge lånedokuments bestemmelser kunne ske uden tiltrædelse fra kautionisterne.
Den 20. oktober 1989 meddelte kautionisterne hende, at de, såfremt hun ikke satte sine månedlige ydelser op til 2.500 kr., ville opsige kautionsforpligtelsen over for indklagede. Den 21. oktober 1989 kontaktede kautionisterne hende påny og meddelte, at de havde aftalt en møde med indklagede den 23. oktober 1989, og de på dette møde agtede at indfri hendes lån. Klageren protesterede herimod og forslog, at der blev afholdt et møde med indklagede 5 til 8 dage senere, da hun var bortrejst på tidspunktet for det aftalte møde. Klageren kontaktede tillige indklagede og meddelte, at hun under ingen omstændigheder ville acceptere, at lånet blev indfriet af kautionisterne, idet dette ville bringe hende i en meget ubehagelig situation. Efter klagerens hjemkomst erfarede hun at indklagede havde modtaget indfrielsesbeløbet fra hendes far.
Hun har overfor indklagede anført, at den af kautionisterne foretagne indfrielse er ugyldig, idet kautionisterne alene har ret til at opsige kautionsforholdet med samme varsel over for indklagede som indklagede har over for hende. Indklagede har da også efterfølgende over for hende erkendt, at man begik en fejl, da man tillod kautionisten at indfri lånet uden at iagttage opsigelsesvarslet. Klageren kunne, såfremt opsigelsesvarslet var iagttaget, eventuelt have haft mulighed for at skaffe andre kautionister.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren henvendte sig til kautionisterne med henblik på at opnå henstand med restancen på lånet. I den forbindelse rettede klagerens far henvendelse til indklagede, hvor han fik oplyst, at restgælden på lånet var vokset med 15.998 kr. siden lånets oprettelse i 1983. På baggrund heraf nægtede klagerens far at give henstand med restancen, men ønskede i stedet at blive frigjort for sin kautionsforpligtelse med øjeblikkelig virkning, hvorfor han indbetalte restgælden eksklusive restancen, ialt 154.549,12 kr. Kautionisten har ret til at opsige kautionen over for hoveddebitor, og kautionisten er under alle omstændigheder først frigjort overfor pengeinstituttet, hvis enten debitor eller kautionisten selv har indfriet forpligtelsen. Indklagede kan ikke bedømme, om kautionisterne har overholdt opsigelsen overfor debitor.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede findes i forhold til klageren at have været berettiget til at imødekomme kautionistens ønske om straks at indfri restgælden på klagerens lån hos indklagede bortset fra restancen på 6.000 kr., idet en sådan indfrielse ikke i sig selv kan betragtes som en opsigelse i forhold til klageren, men må sidestilles med en overdragelse af fordringen til kautionisten. Ankenævnet kan ikke tage stilling til, hvorledes retsstillingen herefter er i forholdet mellem kautionisten og klageren, herunder hvorvidt og i givet fald med hvilket varsel kautionisten over for klageren kan opsige gælden til indfrielse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.