Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Debitorskifte, henstand.

Sagsnummer: 556/1992
Dato: 17-05-1993
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Ole Simonsen
Klageemne: Kaution - omfang
Ledetekst: Debitorskifte, henstand.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 16. november 1988 erkendte klageren hos indklagede at have modtaget et lån på 25.000 kr., som skulle afvikles med 1.000 kr. månedligt, første gang den 30. november 1988. For lånet afgav klagerens bror og mor selvskyldnerkaution. Det fremgår af sagen, at lånet blev etableret med klageren som debitor, som følge af at klagerens bror ikke kunne låne yderligere hos indklagede. Klageren har oplyst, at de løbende ydelser på lånet ikke er indbetalt af ham, men af hans bror eller mor.

I skrivelse af 7. marts 1990 til klageren oplyste indklagede:

"Efter samtale med selvskyldnerkautionisten fra ovennævnte udlån, (klagerens mor) kan afviklingen på lånet påbegyndes ca. 1/3-1992.

Vi beder Dem venligst med Deres underskrift på vedlagte genpart tiltræde dette, idet lånet således henstår afdragsfrit fremtil denne dato".

Klagerens underskrift er ikke påført i skrivelsen, som klageren har bestridt at have modtaget.

I februar 1991 aftaltes det med indklagede, at klagerens mor indtrådte som debitor for lånet, således at klageren herefter var selvskyldnerkautionist. Aftalen herom bekræftedes ved skrivelse af 12. februar 1991 til klageren. Klageren har underskrevet genpart af skrivelsen den 18. februar 1991. Som indledning til skrivelsen er anført:

"Vedr. udlån nr. ....... stort kr. til rest kr. 27.903,64".

Ved skrivelse af 18. februar 1992 anmodede indklagede klageren om at kontakte indklagede med henblik på at aftale afviklingen af kautionsforpligtelsen, da indklagede havde overgivet sit øvrige engagement med lånets debitor til inkasso. Af skrivelsen fremgik, at lånets restgæld var 29.458 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for det omhandlede lån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at lånets afvikling med 1.000 kr. månedligt var aftalt mellem indklagede, hans bror samt mor. Det var underforstået, at han ikke skulle medvirke ved lånets afvikling. Klageren var (og er) således ikke kunde hos indklagede. Klageren har modtaget kontoudtog ultimo 1988 og 1989, men har ikke hørt yderligere fra indklagede før indklagedes skrivelse af 12. februar 1991. Klageren finder, at indklagede har undladt at orientere klageren om, at lånet ikke blev afviklet i henhold til gældsbrevets indhold.

Indklagede har anført, at klageren ved indklagedes skrivelse af marts 1990 blev orienteret om, at lånet henstod afdragsfrit frem til 1. marts 1992. Klageren har endvidere løbende modtaget kontoudskrifter, hvoraf er fremgået, at lånets afvikling var stillet i bero. Hertil kommer, at det af indklagedes skrivelse af 12. februar 1991 fremgår, at lånets restgæld på daværende tidspunkt var 27.903,64 kr. Klageren, som har underskrevet skrivelsen, måtte derfor indse, at lånets afvikling var sat i bero.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren findes ved sin underskrift på genparten af skrivelsen af 12. februar 1991 fra denne dato at have kautioneret for et lån med moderen som debitor på 27.903,64 kr. Da spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde tiltrådt udsættelsen af afviklingen af det oprindelige lån, herefter ikke ses at være af betydning for klagerens forpligtelser over for indklagede

Den indgivne klage tages ikke til følge.