Værdipapirer, formuestyring m.m.
| Sagsnummer: | 526/1991 |
| Dato: | 24-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Værdipapirer, formuestyring m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 17. oktober 1989 indgik klageren en porteføljemanagementaftale med indklagede med et maksimum på 500.000 kr. og en løbende kredit op til 400.000. Af aftalen fremgår:
"Kunden befuldmægtiger banken til at foretage alle handler og øvrige dispositioner, der er omfattet af den nævnte aftale. Banken er således berettiget til på eget initiativ at foretage de handler og dispositioner i henhold til aftaler banken finder rigtige.
Det vil udelukkende være op til bankens vurdering, hvilke papirer banken foretager handel i. Banken er herunder berettiget til efter eget skøn i perioder helt eller delvist at undlade køb respektive salg af værdipapirer.
Tab og på gevinst som følge af ændringer i depotets kursværdi og som følge af investeringernes hensigtsmæssighed, herunder i henseende til den enhver tid gældende skatte-og afgiftslovgivning, bæres alene kunden, og er på enhver måde og til enhver tid banken uvedkommende. (...)"
Indklagede indkøbte herefter for klagerens regning 20 stk. Cementia Warrents til kurs 600. I februar måned 1990 indkøbtes 400 stk. EPA B til kurs 180 og senere er indkøbt andre papirer.
Den 19. juni 1990 kontaktedes klageren telefonisk af en medarbejder hos indklagede, som opfordrede klageren til at tegne aktier i kursniveauet 240 i forbindelse med indklagedes egen emission. Klageren købte herefter 200 stk. aktier. Klageren blev den følgende dag kontaktet af indklagedes medarbejder, som ifølge klageren oplyste, at indklagede havde "brug for hjælp til at holde kursen", hvorfor medarbejderen opfordrede klageren til at købe yderligere 200 stk. aktier. Dette accepterede klageren. Indklagede har bestridt at have anmodet klageren om hjælp til at "holde kursen".
Efter Iraks invasion i Kuwait kontaktede klageren telefonisk indklagede den 2. august 1990 med forespørgsel, om klageren burde afhænde alle papirer, såvel i klagerens investeringsdepot som i klagerens åbne depot. Ifølge klageren gav indklagedes medarbejder udtryk for, at aktiemarkedet ikke ville ændre sig nævneværdigt. Klageren meddelte, at han ville følge medarbejderens vurdering. Ifølge klageren gjorde han imidlertid medarbejderen opmærksom på, at såfremt markedet bevægede sig mere end medarbejderens vurdering om et fald på 2-3%, eller andre forhold ændrede markedsvurderingen, ønskede klageren omgående kontakt. Var det ikke muligt at kontakte klageren, skulle indklagede selv foretage nødvendige dispositioner. Indklagede har bestridt, at der ved telefonsamtalen den 2. august 1990 blev aftalt afhændelse af klagerens aktieportefølje.
Som følge af et faldende kursniveau for de aktier, som indgik i klagerens sikkerhedsdepot, overførte klageren i august og oktober 1990 yderligere aktier til sikkerhedsdepotet.
Den 2. november 1990 fremsendte indklagede materiale vedrørende Cementia aktier til klageren.
Den 15. januar 1991 anmodede indklagede med henblik på overholdelse af marginkravet klageren om at indbetale 30.000 kr. i forbindelse med faldende kursværdi af sikkerhedsdepotet. Klageren besvarede henvendelsen i skrivelse af 3. februar 1991, hvori han gennemgik engagementets forløb og med henvisning hertil stillede krav om, at indklagede refunderede alle renter beregnet siden 2. august 1990 på investeringsengagementet samt fremtidigt nedsatte renten til 0, indtil klagerens tab på ca. 120.000 kr. i sikkerhedsdepotet og ca. 50.000 kr. i det åbne depot var indtjent. Endvidere krævede klageren, at indklagede sikkerhedsmæssigt optog egne aktier til købskursen. Klageren ville herefter være villig til at stille yderligere sikkerhed. Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at indklagedes svar på klagerens henvendelse af 3. februar 1991 ikke foreligger skriftligt.
Efter at der var ført forskellige forhandlinger mellem parterne anmodede indklagede i skrivelse af 11. juli 1991 klageren om, at "foranledige, at Deres engagement flyttes. Vi imødeser, at engagementet er indfriet hos os inden 14 dage fra dato". I engagementet indgik en checkkonto med en debetsaldo på 211.138,80 kr. og et maksimum på 400.000 kr. og en kassekredit med et indestående på 5.691,22 kr. og et maksimum på 100.000 kr.
Klagerens engagement overførtes herefter til andet pengeinstitut. I denne forbindelse blev klageren den 9. august 1991 af sit nye pengeinstitut debiteret for 148,27 kr., som var trukket i mellemregning af indklagede for betaling af depotgebyr vedrørende sikkerhedsdepotet, ligesom klageren den 22. august 1991 af indklagede er debiteret 400 kr. i overførselsomkostninger vedrørende samme depot.
I skrivelse af 22. september 1991 krævede klageren gebyret på 400 kr. tilbagebetalt. I samme skrivelse stillede klageren spørgsmål om, hvorledes der var forholdt med renter for 1990 af nogle obligationer, som havde ligget i klagerens åbne depot, og som i december 1989 var blevet overført hertil fra et andet pengeinstitut.
Indklagede meddelte i skrivelse af 2. oktober 1991, at obligationerne var overført ex-kupon, således at renten pr. 1. januar 1990 var tilskrevet klagerens konto i det tidligere pengeinstitut.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille klageren, som om klagerens aktieportefølje var afhændet den 2. august 1990, herunder at refundere renter opkrævet efter denne dato, at betale klageren renter pr. 2. januar 1990 af de overførte obligationer samt at refundere de 400 kr., som er opkrævet i gebyr for overførsel af sikkerhedsdepotet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det ved oprettelsen af engagementet var klagerens forudsætning, at indklagede havde fornøden ekspertise vedrørende investeringsengagementer og konstant ville overvåge markedet. Klageren fremhævede, at hans krav til ekspertise ikke alene gjaldt i opgangstider, men særligt hvor markedet gik den anden vej. Klageren finder ikke, at indklagede har overvåget engagementet, men alene har indkøbt aktier, som kun overvågedes udfra indklagedes egen margininteresse. Således har indklagede undladt at kontakte klageren vedrørende Cementia papirernes kursfald fra 600 til 50, EPAs kursfald fra 180 til 125 samt indklagedes egne aktiers kursdyk fra 240 til 165. Ved klagerens henvendelse den 2. august 1990 blev det aftalt, at såfremt indklagedes medarbejders forventning om, at aktiemarkedet ikke faldt med mere end 2-3%, ikke holdt stik, skulle klagerens aktier afhændes - også selv om han ikke kunne kontaktes. Såfremt den omhandlede telefonsamtale er optaget på bånd, bør indklagede fremlægge dette. Klageren har endvidere anført, at han på indklagedes foranledning tegnede yderligere 200 stk. aktier ved indklagedes emission i tillid til indklagedes vurdering, hvorefter aktien hurtigt ville nå kurs 260. Han føler det urimeligt at skulle betale overførelsesomkostninger vedrørende et engagement, som indklagede selv har forlangt flyttet, selv om det ikke var misligholdt. Klageren finder endvidere, at indklagede må være ansvarlig for de manglende renter af obligationerne.
Indklagede har anført, at det bestrides, at man har anmodet klageren om hjælp til at "holde kursen" vedrørende indklagedes emission. For så vidt angår klagerens henvendelse den 2. august 1990 bestrides det, at der skulle være aftalt en afhændelse af klagerens aktiebeholdning, og dette bestyrkes også af det videre hændelsesforløb. Klageren har således de følgende måneder haft kontakt med forskellige medarbejdere hos indklagede og indvilget i at stille yderligere sikkerhed og ikke i denne forbindelse anmodet om salg af aktierne eller givet udtryk for, at der var en aftale herom. Der forefindes ikke båndoptagelser af stedfundne telefonsamtaler. Med hensyn til renteafkastet af obligationerne har indklagede henholdt sig til det i skrivelsen af 2. oktober 1991 anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det efter det foreliggende ikke godtgjort, at klageren den 2. august 1990 instruerede indklagedes medarbejder om, at klagerens samlede aktiebeholdning skulle sælges, såfremt kurserne faldt mere end forventet af medarbejderen. Det findes heller ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere i øvrigt i forbindelse med investeringsaftalen har gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelser, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.
Efter det af indklagede oplyste om, at den omhandlede obligationspost blev overført til klagerens åbne depot hos indklagede excl. renter pr. 1. januar 1990, findes der ikke at være grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren disse renter.
Overførselen af klagerens engagement til et andet pengeinstitut i 1991 skete efter anmodning fra indklagede, der ikke har gjort gældende, at engagementet var misligholdt. På denne baggrund findes indklagede ikke at være berettiget til at beregne sig gebyrer i forbindelse med overførselen, og indklagede bør derfor tilbagebetale klageren det omhandlede gebyr på 400 kr. for overførsel af sikkerhedsdepotet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger tilbagebetale klageren det opkrævede overførselsgebyr på 400 kr. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.