Indsigelse mod manglende kurssikring.
| Sagsnummer: | 749/1994 |
| Dato: | 23-08-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 13. november 1993 solgte klageren og H en fast ejendom med overtagelse 1. december s.å.
I forbindelse med handelen skulle et ejerskiftelån hjemtages af indklagede som sælgers pengeinstitut.
Indklagede har om sagens ekspedition oplyst, at indklagedes Korsør afdeling den 4. januar 1994 fra den medvirkende ejendomsmægler modtog lånetilbud fra Nykredit på et kontantlån på 300.000 kr., idet den resterende del af købesummen den 28. december 1993 var indsat på skødedeponeringskonto hos indklagede. Korsør afdeling aftalte herefter med sælgerne, at disse skulle henvende sig i indklagedes Birkerød afdeling for at underskrive pantebrev m.v. Den 7. januar 1994 henvendte klageren sig i Birkerød afdeling. Den ekspederende medarbejder spurgte klageren, hvorledes han ønskede ejerskiftelånet hjemtaget. Kurssikring blev drøftet, og klageren forespurgte, hvordan dette fungerede i praksis og omkostningerne herved; medarbejderen orienterede klageren herom. På klagerens forespørgsel spurgte medarbejderen, om indklagedes forventninger til den fremtidige kursudvikling. Indklagede forventede da kursstigninger, men det blev oplyst, at det var klagerens egne forventninger til kurserne, der skulle afgøre, om han ønskede at foretage kurssikring. Klageren besluttede sig herefter for ikke at kurssikre.
Klageren har anført, at han på intet tidspunkt er blevet informeret om kurssikring.
På mødet den 7. januar 1994 underskrev klageren aftale om omprioritering. Aftalens fortrykte rubrikker om, hvorvidt kurssikring ønskedes eller ikke ønskedes, er ikke afkrydset. Indklagede har begrundet dette med, at klageren havde fået oplyst, at han kunne tage kontakt med indklagedes Korsør afdeling, hvis han skulle skifte mening med hensyn til kurssikring.
Den 24. januar 1994 underskrev H ejerskiftepantebrevet m.v. Det aftaltes herefter med sælgerne, at Birkerød afdeling skulle gennemføre omprioriteringen.
Efter at Birkerød afdeling havde anmodet klager om skødet på ejendommen til brug for tinglysning af ejerskiftepantebrevet, blev det den 7. februar 1994 konstateret, at skødet var bortkommet. Der udfærdigedes herefter en "Tro og love-erklæring" om skødets bortkomst, og indklagede anmodede klageren om, at brandpolice for ejendommen blev indleveret til brug ved tinglysningen, men sælgerne kunne ikke fremskaffe policen. Der indhentedes derpå en bekræftelse fra forsikringsselskabet på, at ejendommen havde været forsikret indtil overtagelsesdagen den 1. december 1993. Ejerskiftelånspantebrevet fremsendtes herefter til tinglysning.
Ejerskiftelånspantebrevet blev afvist fra tinglysningen som følge af, at køber havde fået tinglyst skødet på ejendommen. Den 7. marts 1994 fremsendte indklagede pantebrevet til købers pengeinstitut med henblik på, at køber tiltrådte pantsætningen; dette skete den 9. marts 1994.
Efter at indklagede havde modtaget pantebrevet retur fra tinglysning, blev det den 30. marts 1994 fremsendt til Nykredit med anmodning om lånets udbetaling. Nykredit afviste at udbetale under henvisning til, at der manglede gældsovertagelseserklæring. Efter indhentelse af gældsovertagelseserklæring fra køber modtog indklagede låneprovenuet den 2. maj 1994.
Den 9. maj 1994 indfriede indklagede bestående realkreditlån og den 10. samme måned et privat pantebrev.
Den 8. juni 1994 fremsendte indklagede ejerskiftepantebrevet til tinglysningskontoret med henblik på annullation af retsanmærkninger.
Den 4., 6. og 9. august 1994 underskrev sælgerne og køber refusionsopgørelse. Efter at indklagede havde modtaget opgørelsen, opgjorde man den 22. august 1994 den til brug for sagen oprettede omprioriteringskonto. Provenuet af skødedeponeringskontoen var forinden den 2. august indsat på omprioriteringskontoen med rentevalør 30. juni s.å.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede modtog sagens papirer i starten af januar 1994. Han henvendte sig herefter mindst to gange om måneden og fik hver gang at vide, at alt var under kontrol. Han er på intet tidspunkt blevet informeret om kurssikring.
Indklagede har anført, at ekspeditionen af sagen har strakt sig over en længere periode. De omstændigheder, der har medført den lange ekspeditionstid, er begrundet i klagerens, H's og købers forhold og kan ikke lægges indklagede til last. Indklagede har indgående drøftet spørgsmålet om kurssikring med klageren. Det fremgår tillige af slutsedlen, at sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at sagens lange ekspeditionstid må tilskrives forhold, som ikke kan lægges indklagede til last. Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren beror herefter alene på, om indklagede har ydet klageren tilstrækkelig rådgivning med hensyn til mulighederne for kurssikring.
Indklagede har anført, at klageren nøje blev vejledt herom, medens klageren har bestridt dette. En stillingtagen til spørgsmålet findes herefter at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor dette spørgsmål i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.