Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest var mangelfuld.
| Sagsnummer: | 832/2009 |
| Dato: | 07-03-2011 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bankens rådgivning vedrørende Aktiv BoligInvest var mangelfuld. |
| Indklagede: | Roskilde Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning om risiko i forbindelse med salg af produktet Aktiv BoligInvest. Aktiv BoligInvest var et investeringskoncept udbudt af Roskilde Bank, hvor investor skulle optage lån i sin faste ejendom og investere provenuet i investeringsforeningen BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder.
Klageren og hans hustru indgik den 13. december 2006 aftale med Roskilde Bank om produktet Aktiv BoligInvest.
I forbindelse hermed valgte klageren at optage et afdragsfrit 30-årigt 5 % lån. Hovedstolen udgjorde 1.034.000 kr. Af aftalen fremgår det i øvrigt, at både provenu og sparede afdrag skulle investeres i BankInvest Højrentelande.
Roskilde Bank har under sagen fremlagt den med klageren indgåede aftale om Aktiv BoligInvest. Banken har i den forbindelse meddelt, at der i kundemappen i dag alene beror side 1, men at bankens medarbejder er sikker på, at side 2 også er udskrevet til klageren. Dette er ikke bestridt af klageren, hvorfor det lægges til grund af Ankenævnet.
Af side 2 i aftalen om Aktiv BoligInvest fremgår bl.a.:
"…
Jeg/vi er bekendt med at
…
· Beregningerne er baseret på en langsigtet investering
…"
Af investeringsaftale indgået mellem banken og klageren samt dennes hustru den 20. december 2006 fremgår det, at Roskilde Bank løbende skulle købe BankInvest Højrentelande til ægteparrets værdipapirdepot -921 for de kontante beløb, der stod på konto -813. Samme dag blev der således købt 9.300 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 108,50 for 1.009.050 kr., som blev indlagt i værdidepotet.
Den 15. marts 2007 optog klageren et nyt realkreditlån med en hovedstol på 588.000 kr. Indklagede har i den forbindelse antaget, at dette lån blev anvendt til indfrielse af det tidligere lån, da lånet af 15. marts 2007 stadig ses at være det eksisterende lån. Dette er ikke bestridt af klageren.
Den 19. april 2007 fik klageren udbetalt et udbytte af investeringsbeviserne i BankeInvest Højrentelande på 132.525 kr. Samme dag blev der købt yderligere 774 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 98,20 for 76.000 kr.
Den 31. marts 2008 blev der udtaget 10.074 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande fra klagerens depot som blev solgt til kurs 94,75 for 955.000 kr. Samme dag blev der købt 10.886 stk. investeringsbeviser uden ret til udbytte i BankInvest Højrentelande til kurs 82,50 for 898.100 kr. Salget og købet skete efter det oplyste af skattetekniske grunde.
I oktober 2008 skiftede klageren bank til Nordea. Den 27. oktober 2008 solgte klageren sine investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til kurs 52,70 og realiserede derved et tab.
Banken har anført, at bankens medarbejdere, i forbindelse med kundemøder angående Aktiv BoligInvest, anvendte et såkaldt støtteark, og at alle kunder ved samme lejlighed modtog et faktaark om BankInvest Højrentelande. Både støtteark og faktaark er fremlagt under sagen.
Af faktaarket om BankInvest Højrentelande fremgår det bl.a.:
"…
BankInvest Højrentelande går efter at give investorerne et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomhedsobligationer udstedt i lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark.
Investering i lande med høj rente er attraktivt set i lyset af den meget lave rente i Europa, Japan og USA. Høj rente hænger nøje sammen med risiko, idet lande med en højere rente end i Danmark ofte er præget af vækst og inflation. Det er hele idéen bag BankInvest Højrentelande. BankInvest udvælger nøje de lande, hvor den fundamentale økonomi er i bedring. Det er for eksempel lande i Latinamerika, Østeuropa, Asien og Afrika, hvor forholdet mellem afkast og risiko vurderes som værende så attraktivt, at der er udsigt til et ekstra afkastpotentiale. Afkastudviklingen i afdelingen har de seneste år dokumenteret denne evne.
…
Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne fastsat til mindst 7 kroner pr. bevis. Dermed er investor sikret en løbende udbetaling i stil med traditionelle obligationer. Målet er, at årets afkast kan dække minimumsudlodningen. I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue.
…"
Den anbefalede investeringshorisont for BankInvest Højrentelande er i faktaarket fastsat til minimum 1-3 år. Risikoen blev ved en investering i BankInvest Højrentelande af BankInvest vurderet som lav.
Af støttearket, som blev anvendt ved kundemøder, fremgår bl.a. følgende:
"…
Investeringsidé
Har du friværdi i fast ejendom, kan det sammenlignes med at have penge i banken der bare venter på at blive hævet.
Problemet er bare at du ikke får renter af friværdien hvis du ikke gør noget aktivt.
For at få pengene til at yngle, kan du tage lån i ejendommen, for eksempel Totalkreditlån, og investere beløbet i BankInvest højrentelande.
Dermed skaber du en forrentning af friværdien, nemlig forskellen på lånerenten og afkastet fra BankInvest Højrentelandene.
…
Sund økonomi
Vælger du et realkreditlån med fast rente, er risikoen yderst begrænset, men gevinstmulighederne også mindre.
…
Investeringshorisont
Investeringshorisonten bør være minimum 7-10 år.
Kurserne på Højrenteobligationer svinger relativt meget – men det er også årsagen til den gode rente. Med en lang investeringshorisont har kortsigtede kursudsving mindre betydning.
…
Risiko
Ud over kursudsving er risikoen ved investering i Højrenteobligationer at udstederen misligholder sine forpligtelser.
…"
Endvidere er der i støttearket vist en graf over hvor stort et kursstab investor kan tåle uden at tabe penge, ud fra en forudsætning om en lånerente på 5 % p.a. og en rente på Højrenteobligationerne på 8 % p.a.
Roskilde Bank har under sagen fremlagt rapport fra Finanstilsynet af 19. december 2006 udarbejdet efter en ekstraordinær undersøgelse på god skik området af Roskilde Bank den 14. december 2006. Af rapporten fremgår det bl.a. om bankens rådgivning i forbindelse med ydelse af lån til brug for investering i værdipapirer:
"…
Banken oplyste, at der generelt stilles krav om, at der udarbejdes en investeringsprofil for alle kunder, som ligger til grund for rådgivning i forbindelse med investering i værdipapirer. Gennemgangen af de konkrete sager betryggede Finanstilsynet om, at denne procedure generelt følges.
…"
Af rapportens samlede konklusion på undersøgelsen fremgår bl.a.:
"…
På baggrund af gennemgangen af bankens forretningsgange og konkrete kundesager samt arbejdsredskaber til udarbejdelse af investeringsprofiler er undersøgerne betrygget om, at kravene til rådgivning og information i god skik reglerne generelt efterleves, og at bankens rådgivning generelt dokumenteres på en systematisk og tilstrækkelig måde.
…"
Roskilde Bank har under sagen fremlagt et generelt notat til brug for Ankenævnets behandling af klager over Roskilde Banks rådgivning om Aktiv BoligInvest. Notatet tager udgangspunkt i dels Roskilde Banks generelle forretningsgange for rådgivning vedrørende investering i Aktiv BoligInvest og BankInvest Højrentelande, og dels disse forretningsganges overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Der redegøres endvidere bl.a. for risikoklassificeringen af Aktiv BoligInvest og af BankInvest Højrentelande.
Parternes påstande.
Klageren har den 23. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank skal betale 454.948,10 kr.
Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han og hans hustru ikke henvendte sig til Roskilde Bank i 2006 med et ønske om at investere, men for at få hjælp til at købe en billigere bolig. Efter anbefaling fra deres rådgiver lånte de imidlertid 1.000.000 kr. i totalkredit og investerede dem i BankInvest Højrentelande, som et led i det banken kaldte Aktiv BoligInvest.
De blev præsenteret for en beregning hvorefter investeringen skulle give et afkast, som kunne betale 7 års rente på i alt 361.900 kr., derefter skulle investeringsbeviserne sælges og lånene indfries, hvorefter de til slut ville stå tilbage med en gevinst på minimum 130.000 kr.
Deres risikovillighed blev på intet tidspunkt drøftet, ligesom man heller ikke kom ind på, hvor mange penge de havde råd til at tabe.
Da investeringsbeviserne begyndte at falde i kurs henvendte han sig to gange til banken, hvor han begge gange blev frarådet at sælge papirerne. I stedet blev han rådgivet til at optage yderligere lån og investere hele deres resterende friværdi.
Efter krakket i Roskilde Bank skiftede han og hans hustru bank til Nordea, hvor de efter rådgivning valgte at sælge papirerne i BankInvest Højrentelande for at begrænse deres tab.
Deres rådgiver i Roskilde Bank kendte gennem alle årene til deres forsigtighed vedrørende deres opsparing og friværdi, og vidste hvor gammeldags de var, hvorfor de føler sig dårligt rådgivet.
Roskilde Bank har bl.a. anført, at rådgivningen om Aktiv BoligInvest i denne sag er sket i overensstemmelse med bankens forretningsgang og den uddannelse, som den enkelte rådgiver har modtaget, som gennemgået i det fremlagte notat.
Bankens interne forretningsgange har været i overensstemmelse med de gældende regler om god skik.
Alle bankens kunderådgivere er blevet undervist af formuekonsulenter fra investeringsafdelingen, og som led i denne undervisning har de grundigt fået beskrevet produktet og dets muligheder og risikoelementer. Det har været et fast punkt i undervisningen, at kunderådgiveren i sin rådgivning af kunden skulle gøre det klart, at der var tale om en langsigtet investering, ligesom risikofaktorer skulle oplyses.
Kundernes økonomiske situation, herunder evnen til at servicere et eventuelt lån, blev vurderet ud fra bankens almindelige kreditmæssige retningslinjer. På den baggrund blev det afgjort, hvorvidt kunden var egnet til produktet. Der blev taget udgangspunkt i den enkelte kundes individuelle situation, idet der var tale om afdragsfrie lån.
Der blev således foretaget en kreditvurdering, der viste om klageren var kreditværdig samt i stand til at bære et eventuelt tab.
Hvis kunden blev fundet egnet, blev der foretaget en vurdering af kundens ejendom efter samme procedure som ved en sædvanlig lånesag.
Det har været indeholdt i forretningsgangen for Aktiv BoligInvest, som blev opdateret forud for ikrafttræden den 1. november 2007 af investorbeskyttelsesreglerne (MiFID), at der skulle udarbejdes investeringsprofil for kunder, som havde produktet Aktiv BoligInvest.
Ingen investorer er blevet rådgivet i strid med deres egne oplysninger om risikovillighed og tidshorisonten for investeringen. Er klageren uenig heri, må han i overensstemmelse med de sædvanlige bevisregler selv medvirke til at fremskaffe oplysninger, der skulle begrunde, at dette ikke var tilfældet, herunder ved fremlæggelse af risikoprofiler fra nuværende bankforbindelser og af økonomiske forhold i øvrigt. Roskilde Bank er ikke længere i besiddelse af disse oplysninger i alle sager, bl.a. fordi en stor del af bankens kunder er blevet overdraget til andre pengeinstitutter.
Det var fast kutyme at udlevere både støtteark og faktaark på kundemødet, og at kunderne skulle have mulighed for at læse materialet, inden de traf beslutning om at indgå i investeringen.
Materialet indeholder udelukkende korrekte og relevante oplysninger, der fremtræder i et let tilgængeligt sprog. Materialet indeholder en afbalanceret beskrivelse af investeringens fordele og de med investeringen forbundne risici.
På investeringstidspunktet var der ved investering i højrentelandeobligationer ikke tale om investeringer med stor risiko for tab. BankInvest havde på investeringstidspunktet kategoriseret højrentelandeobligationerne som værende lav risiko med en anbefalet investeringshorisont på 1-3 år. Risikoen ved investering i Aktiv BoligInvest var dog højere end ved den "rene" investering i BankInvest Højrentelande, men dog ikke højere end lav.
Klageren blev gjort opmærksom på, at investeringen indebar en risiko for tab, og at den foretagne investering var baseret på en lang investeringshorisont. Klageren må selv bære risikoen for eventuelle tab, der lides ved realisation af investeringsbeviserne. Roskilde Bank har således ikke i forbindelse med rådgivningen ydet nogen garantier vedrørende indfrielseskurser.
De store kursfald, der har været i BankInvest Højrentelande, har manifesteret sig under finanskrisen, som det i den forbindelse gøres gældende, at hverken Roskilde Bank eller BankInvest burde have været i stand til at forudse.
Med henvisning til bl.a. klagerens årsoversigt for 2006 er det bankens opfattelse, at klageren havde solide økonomiske forhold, hvorfor banken således ikke burde fraråde klageren at investere i Aktiv BoligInvest under henvisning til den med investeringen forbundne risiko.
Den pågældende rådgiver i forhenværende Roskilde Bank har oplyst, at klageren i forbindelse med aftalen af 13. december 2006 om Aktiv BoligInvest blev orienteret om de mulige kursudsving, og at investeringen skulle ses over en periode på minimum 7-10 år.
På baggrund af materialet kunne klageren i øvrigt ikke være uvidende om produktets risiko og investeringshorisont.
Klageren blev oplyst om investeringshorisonten på minimum 7-10 år, hvorefter klageren måtte forvente, at der kunne blive tale om et tab på arrangementet hvis arrangementet opsagdes tidligere end 7 år.
Klageren må selv bære risikoen for tab, idet han er gået ud af investeringsarrangementet efter ca. 2 år.
Hvis Ankenævnet måtte nå frem til, at indklagede har begået en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen om det lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande, må en eventuel erstatning udmåles efter, hvad tabet ville være, hvis banken på nuværende tidspunkt blev pålagt at betale erstatning. I øvrigt må de modtagne udbyttebetalinger herefter modregnes i det opgjorte kurstab. Hvis erstatningsudmålingen foretages med udgangspunkt i forholdene på nuværende tidspunkt, og hvor indklagede således må stilles som om, at investeringsbeviserne ikke var blevet solgt, må det lægges til grund, at klageren også ville have modtaget udbyttebetaling i 2009 og 2010, som ligeledes bør modregnes.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Vedrørende aftalen om Aktiv BoligInvest bemærker Ankenævnet, at støttearket ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om de risici, der er forbundet med at indtræde i en aftale om Aktiv Boliginvest. Der er således navnlig ikke i tilstrækkelig grad redegjort for, at realisation af investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, når den af investorerne angivne tidshorisont er udløbet, eventuelt ikke vil kunne ske til en kurs, der sætter investorerne i stand til at indfri realkreditlånet. Roskilde Bank har under sagens behandling anerkendt, at denne risiko burde have været omtalt i støttearket eller under den individuelle rådgivning om Aktiv BoligInvest.
Denne risiko er i særlig grad aktuel ved aftalen om Aktiv Boliginvest, idet hele den realiserede friværdi er investeret i ét investeringsbevis, nemlig BankInvest Højrentelande, der på grund af de sikkerheder, der ligger bag investeringsbeviset, er konjunkturfølsomme, hvilket sammenholdt med investeringsbevisets bestemmelse om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed ved beviset.
Da støttearket således ikke gav investorerne en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de risici, der er knyttet til produktet "Aktiv Boliginvest", finder Ankenævnet, at det må påhvile Roskilde Bank at godtgøre, at klageren forud for indgåelse af aftalen om Aktiv Boliginvest har modtaget fyldestgørende rådgivning om risikoen ved produktet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken forinden klagerens indgåelse af aftale om Aktiv Boliginvest har rådgivet klageren fyldestgørende om risici forbundet hermed.
På den anførte baggrund finder Ankenævnet, at Roskilde Bank begik en ansvarspådragende fejl ved rådgivning om det lånefinansierede køb af BankInvest Højrentelande.
Henset til den manglende rådgivning af klageren, er det uden betydning for opgørelsen af hans tab, at klageren valgte at sælge investeringsbeviserne før udløbet af investeringshorisonten.
Banken skal derfor betale erstatning som nedenfor bestemt.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Roskilde Bank skal inden 4 uger erstatte klagerens tab som følge af investeringen i Aktiv BoligInvest, som det måtte opgøres ved klagerens udtrædelse af engagementet den 27. oktober 2008.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.