Afgørelse

Klage over bankens rådgivning vedrørende placering af pensionsmidler.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med placering og forvaltning af klagerens pensionsmidler i Danske Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1944, er kunde i Danske Bank.

I januar 2007 blev klagerens ratepensionsordning på ca. 2.300.000 kr. overført fra pensionsselskabet P til banken og indsat på ratepensionskonto -846 med tilhørende depot -940.

Ifølge det oplyste udgjorde værdien af klagerens samlede formue mindst 8.900.000 kr.

Ved brev af 22. januar 2007 til klageren sendte banken et investeringsforslag for klagerens ratepension, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Ratepension placeres 100 % i aktier med relativ lav risiko.

Midlerne foreslås placeret i følgende papirer:

A.P. Møller – ca. 230.000 (4 stk.)

Danske Bank – ca. 250.000

Danisco – ca. 200.000

TrygVesta – ca. 250.000

Statoil – ca. 250.000

…

Deutsche Bank – ca. 250.000

…

Volkswagen – ca. 250.000

...

Sparinvest Value – ca. 300.000

…

Danske Invest Aktier Højt Udbytte – ca. 300.000

...

…"

Den 24. januar 2007 blev klagerens ratepension investeret i overensstemmelse med bankens investeringsforslag.

Af bankens kundeoplysninger om klageren fremgår, at klagerens risikoprofil var forsigtig, og at han gik ind for aktiv styring af sine midler.

Klageren har oplyst, at han som følge af en fejloperation i foråret 2007 blev uarbejdsdygtig, hvorfor han ønskede at påbegynde udbetaling af sin ratepension.

Ved brev af 2. maj 2007 sendte banken et tilbud på ratepension med udbetalingsstart den 1. juli 2007 og en løbetid på 13 år. Værdien af klagerens ratepension blev pr. 2. maj 2007 fastsat til 2.684.000 kr. Af forudsætningerne for bankens prognoseberegning i tilbuddet fremgik blandt andet:

"…

Forudsætninger for prognoseberegning

Rente

Forudsætningerne i Deres beregning er baseret på investeringsvalg i Puljeinvest.

Depot for Ratepension

Med Følgende fordeling for Ratepension:

…

I beregningen indgår afkast af aktier. Der gøres opmærksom på, at investering i aktier må betragtes som mere risikobetonet end investering i obligationer.

…"

Ved brev af 25. september 2007 til banken vedrørende klagerens ratepension bekræftede klageren overfor banken, at han ønskede at blive kontaktet vedrørende salg af aktier for fremtidige udbetalinger.

Ved brev af 9. oktober 2007 til klageren sendte banken kopi af klagerens beholdningsoversigt samt klagerens kundeoplysninger. Det fremgik heraf, at klagerens samlede værdipapirbeholdning pr. 9. oktober 2007 havde en kursværdi på 6.170.026 kr.

Af klagerens årsoversigt for 2007 fremgår, at den samlede kursværdi af hans pen-sionsmidler i banken pr. 31. december 2007 udgjorde 5.424.040 kr.

Banken har oplyst, at klageren den 2. februar 2008 var til møde i banken med henblik på drøftelse af kursudviklingen på aktierne. Ifølge det oplyste var der på daværende tidspunkt et urealiseret tab på investeringerne på ca. 900.000 kr. Banken har anført, at klageren på mødet besluttede at se tiden an, da han ikke ønskede at realisere tabet.

Ved brev af 19. marts 2008 til banken udtrykte klageren utilfredshed med bankens forvaltning af hans pensionsmidler. Af brevet fremgår blandt andet:

"…

Vedrørende ratepension [-846] – under udbetaling. Gælder også de øvrige pensioner indestående hos Jer.

Jeg gentager hermed vores aftale om køb/salg af aktier/papirer for nuværende og fremtidige dispositioner, hvor jeg kontaktes for dispositioner fra i dag og fremover.

Anviste positioner i perioden har været dårlige, stort set samtlige.

Hvad næsten værre er, at der ingen rådgivning/tilbagemelding har været i hele perioden om udviklingen på aktiemarkedet og anbefalinger som det allervigtigste.

…

Jeg er ikke blevet ringet op om rådgivning én eneste gang om ovenstående!

Derfor er jeg skuffet og ærgerlig over ovenstående fra jeres side.

…"

Ifølge det oplyste opfordrede banken i efteråret 2008 klageren til at sælge ud af aktiebeholdningen, hvilket klageren imidlertid ikke ønskede.

Ved brev af 16. november 2008 til banken klagede klageren over udviklingen i hans ratepension, herunder med henvisning til hans brev af 19. marts 2008. Herudover fremgår det blandt andet af klagerens brev, at han var interesseret i mindst mulig udbetaling og helst kun udbytte fra aktierne og en mindre del fra salg af aktier.

Banken har oplyst, at klageren telefonisk blev informeret om, at det ikke var muligt at stoppe udbetalingerne fra ratepensionen, men at klageren i stedet blev foreslået at overføre nogle af aktierne i pensionsdepotet til frit regi, så klageren, hvis kurserne på aktierne steg igen, ville nyde godt heraf.

Af klagerens årsoversigt for 2008 fremgår, at den samlede kursværdi af hans pensionsmidler i banken pr. 31. december 2008 udgjorde 2.173.726 kr.

Den 12. marts 2009 blev der afholdt møde mellem klageren og banken vedrørende investeringerne. Klageren fremsendte dagen efter et referat til banken, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Jeg gav udtryk for, at forvaltningen af disse ordninger havde været fuldstændig uden den aftalte overvågning i hele perioden siden ordningerne blev overladt til banken primo 2007.

[Bankens medarbejder] bekræftede den gang, at han som rådgiver blev opdateret flere gange i timen af husets eksperter!

Ved mindst to møder for ca. 5 år siden i Skive afdelingen gav jeg allerede dengang udtryk for en meget forsigtig investeringspolitik for at flytning af ordningerne kunne komme på tale.

…

Ved møde i jan. 2007 foreslog jeg endvidere ca. 20 % aktier og 80 % i mellemlange obligationer. […] Hele [ratepensionen] skulle efter [bankens medarbejderes] mening i aktier, der jo ville være under overvågning.

Jeg pointerede at selvpensionen og kapitalpensioner skulle placeres helt udenfor risiko for fald i værdi, eftersom de ved udbetaling kun blev beskattet med 0 % henholdsvis 25 % / 40 %!!

…"

I forlængelse af ovenstående brev anførte klageren i brev af 16. marts 2009 til banken, at han som følge af overførslen af hans ratepension til banken var gået glip af en bonus på 440.000 kr.

Ved brev af 27. marts 2009 til banken anførte klageren, at banken i strid med MiFID-reglerne ikke havde udarbejdet en risikoprofil for ham. Klageren anmodede samtidig banken om at erstatte et tab på 4.500.000 kr.

Den 26. november 2009 var klageren til møde i banken. Klageren ønskede at fastholde en aktieandel på 100 %, da han ikke ville realisere et tab. Ifølge det af banken oplyste, blev konflikten mellem klagerens lave risikovillighed og hans ønske om at fastholde aktieandelen drøftet, hvilket dog ikke førte til en omlægning af klagerens depoter. Der er ikke mellem parterne enighed om det præcise indhold af mødet.

Af klagerens årsoversigter for 2009 og 2010 fremgår, at den samlede kursværdi af hans pensionsmidler i banken pr. 31. december 2009 udgjorde 3.703.575 kr., mens kursværdien pr. 31. december 2010 udgjorde 4.308.571 kr.

Ifølge det oplyste er der i perioden blevet foretaget følgende udbetalinger på klagerens ratepension: 98.040,75 kr. i 2007, 206.907,36 kr. i 2008, 110.955,85 kr. i 2009 og 126.771,96 kr. i 2010, i alt 542.675,92 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte hans tab.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han på møde i banken i januar 2007 sagde, at han ønskede 80 % korte og mellemlange kreditforeningsobligationer og 20 % gode stabile aktier.

Bankens medarbejdere sagde, at hele porteføljen kunne sættes i aktier uden nævneværdig risiko, da disse blev overvåget af et professionelt team i huset.

Det bestrides, at han selv skulle have givet udtryk for ønske om enkelt-aktier som anført af banken. Alle aktier blev forslået af banken. Den samlede portefølje blev således investeret i aktier på bankens initiativ.

Han havde ingen erfaring med eller mulighed for at følge udviklingen, hvilket banken også havde påtaget sig.

Han modtog ingen beslutningsreferater fra mødet i januar 2007 eller efterfølgende møder, og der er aldrig udarbejdet en risikoprofil for ham.

I foråret 2007 blev han uarbejdsdygtig, hvorfor han måtte påbegynde udbetaling af ratepensionen 2-3 år før han havde regnet med. Banken burde på daværende tidspunkt have omlagt hans depot til sikre papirer for en stor del af pensionen. Han hørte imidlertid ingenting fra banken.

Banken rådede ham senere til at sælge aktierne, men han fik fra anden side rådgivning om at fryse aktierne og se tiden an, da hans privatøkonomi hang sammen. Havde han fulgt bankens råd, havde det været med store tab til følge.

Han har efter pres fra banken solgt ud af nogle af aktierne i ratepensionsordningen, og i stedet købt de dårligste af aktierne for sine frie midler og indlagt dem på depot til salg på et bedre tidspunkt.

Banken har ved deres dårlige og manglende rådgivning handlet ansvarspådragende, hvorfor banken skal erstatte hans tab på investeringerne.

Danske Bank har anført, at klageren ikke ønskede, at ratepensionsopsparingen skulle være omfattet af en pensionsordning, idet han gerne ville have en tæt dialog med sin investeringsrådgiver, og selv komme med ønsker og forslag til investering i enkeltaktier.

Klageren traf selv den endelige beslutning om investering i de enkelte aktier.

På baggrund af klagerens samlede pensionsopsparing vurderede banken på daværende tidspunkt ikke, at klagerens ønske om at placere 25 % af midlerne i aktier var ufornuftigt. Klageren havde på daværende tidspunkt en lang tidshorisont for investeringen, da han havde øvrige opsparingsordninger og yderligere frie midler.

Det bestrides, at klageren fremsatte ønske om, at 20 % af midlerne skulle investeres i aktier, mens resten skulle placeres i obligationer.

Det er ikke korrekt, at banken har tilbudt at overvåge klagerens beholdning af aktier. Den service tilbyder bankens finanscentre ikke.

Klageren valgte efterfølgende mod bankens anbefaling at påbegynde udbetaling af ratepensionsmidlerne. Banken gjorde klageren opmærksom på, at det var mere hensigtsmæssigt at påbegynde udbetaling af en opsparing, der ikke var placeret i aktier.

Som følge af en gunstig udvikling i investeringen af klagerens ratepensionsmidler blev der i august 2007 overført yderligere pensionsmidler til banken, som ligeledes på klagerens foranledning blev investeret i aktier.

Klageren, som har stor erfaring med aktiehandel, kom ofte selv med forslag til investeringer over for investeringsrådgiveren.

Fra 4. kvartal i 2007 sås en begyndende negativ udvikling på klagerens pensionsopsparinger i takt med, at den finansielle krise tog til. Klagerens handler blev færre ligesom hans kontakt til investeringsrådgiveren også blev mindre hyppig.

På trods af bankens anbefalinger om at realisere en del af aktierne og købe obligationer i stedet fastholdt klageren, at han ikke ønskede at sælge aktierne med tab.

Bankens anbefalinger er ikke udtryk for en indeståelse for, at investeringer udvikler sig som forventet. Banken har således ydet klageren korrekt investerings- og pensionsrådgivning, hvorfor banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af bankens kundeoplysninger om klageren, at klagerens risikovillighed i januar 2007 var lav.

Ankenævnet finder på den baggrund, at bankens investeringsforslag af 22. januar 2007 som udgangspunkt var i strid med klagerens risikoprofil.

Det må imidlertid lægges til grund, at klageren accepterede bankens investeringsforslag for ratepensionsmidlerne, der udgjorde en mindre del af klagerens samlede formue på over 8 millioner kr.

Det findes ikke godtgjort, at banken skulle have anført, at aktieinvesteringerne var risikofrie. Klageren måtte således indse, at bankens forslag beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe beslutningen om køb af aktierne og bære risikoen herfor, ligesom klageren også senere selv måtte bære risikoen ved at fastholde aktieandelen mod bankens anbefaling i stedet for at omlægge depoterne.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.