Ved skrivelse af 28. november 1991 bevilgede indklagede, der er et finansieringsinstitut, og som da var ejet af fire pengeinstitutter, klageren et billån på 111.845 kr.
I gældsbrevet, som klageren efterfølgende underskrev, var om forrentning anført:
"Lånets rentesats, som er variabel, fastsættes og reguleres i forhold til Danmarks Nationalbanks rente ved træk på folio. Dette medfører, at såfremt denne rente ændres, vil renten på lånet blive reguleret tilsvarende. Lånets årlige nominelle rente udgør d.d. 14,820% p.a."
Ved skrivelse af 23. april 1992 meddelte indklagede, at det som følge af, at foliorenten med virkning fra den 1. april 1992 var afskaffet, ville renten på klagerens lån herefter blive fastsat ved gennemsnittet af de dagligt noterede pengemarkedssatser nedrundet til nærmeste kvarte procentpoint i indklagedes fire aktionærpengeinstitutter. Klageren undlod at underskrive og returnere en genpart af skrivelsen om tiltrædelse af ordningen.
Indklagede har oplyst, at renten på klagerens lån har udviklet sig således:
Pålydende | ||
02.12.1991 | Etablering | 13,900 |
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte renten på klagerens lån til en ikke nærmere angivet sats.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke har tiltrådt ændringen afrentereguleringsfaktoren.
Indklagede har anført, at den ændrede rentereguleringsklausul i lighed med den tidligere har til hensigt, at afspejle udviklingen i rentemarkedet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må i overensstemmelse med indholdet af gældsbrevet lægges til grund, at det imellem parterne oprindeligt var aftalt, at renten skulle reguleres i overensstemmelse med ændringer i Nationalbankens dagældende foliorente. Denne reguleringsklausul kunne ikke opretholdes efter, at Nationalbanken afskaffede denne rente.
Ankenævnet finder ikke, at den rentereguleringsklausul, som indklagede har indført i stedet for foliorenten, kan kritiseres.
Som følge heraf