Afgørelse

Rådgivning ved investering i ScandiNotes IV Junior obligationer i 2006.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Max Bank i 2006 har ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens køb af ScandiNotes IV Junior obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2006 kunde i Max Bank.

Den 24. november 2006 købte klageren efter at have modtaget telefonisk rådgivning fra banken for 44.475 kr. inkl. kurtage og kurstillæg. ScandiNotes IV Junior obligationer. Samtalen blev optaget af banken, som under sagens forberedelse har fremlagt afskrift af dele af samtalen.

Banken har oplyst, at klageren som en følge af finanskrisen i 2008 modtog information fra Værdipapircentralen om, at ScandiNotes IV Junior obligationerne var blevet værdiløse.

Ved brev af 23. februar 2009 anmodede klageren banken om at dække tabet ved investeringen i ScandiNotes IV Junior obligationerne.

Ved breve af 6. marts og 30. april 2009 afviste banken klagen.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt en brochure vedrørende ScandiNotes IV, hvoraf fremgår:

"…

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 20. maj 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank tilpligtes at betale en erstatning på 28.000 kr.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at hun før investeringen kontaktede banken, da hun havde mange aktier og ønskede at nedsætte investeringsrisikoen. Dette ændres ikke af, at hun via netbank har foretaget mange små aktiehandler for sin risikovillige kapital.

Hun spurgte til ScandiNotes obligationer - muligvis fordi hun havde set dem omtalt i bankens månedsblad eller lignende.

Efter samtalen med rådgiveren havde hun ikke opfattelsen af, at ScandiNotes IV Junior obligationerne havde en meget høj risiko. De blev købt som "sikre papirer".

Det var formentlig Senior obligationen, som rådgiveren omtalte, men Junior obligationen, der blev købt.

Det fremgår ikke af den fremlagte nota, at banken skal kontaktes, hvis den foretagne investering er forkert. Herudover må det forventes, at banken investerer i det værdipapir, som der er rådgivet om og som hun forventer, bliver købt.

Banken har ikke villet udlevere den båndede samtale. Hun har fået lov at høre samtalen afspillet i banken.

Banken skønmaler hendes viden om aktier og obligationer til at være bedre end realiteten er. Hendes viden om de finansielle markeder er lille, hvilket også fremgår af den båndede samtale.

Hun har aldrig modtaget en brochure om ScandiNotes, som banken påstod i afslagene på hendes klage.

Tabet kan - fratrukket bl.a. fradragsværdi ved delvis indskud af obligationerne på en ratepension - opgøres til 37.584 kr.

Hun er villig til at acceptere et tab på 25 %, da rådgiveren i samtalen oplyste, at hun kunne risikere dette. Erstatningskravet er herefter 28.000 kr.

Max Bank har bl.a. anført, at klageren er en aktiv investeringskunde. Hun handlede via netbank egenhændigt ca. 150 gange i 2008 og ca. 300 gange i 2007.

Klageren blev i samtalen forud for investeringen i ScandiNotes IV Junior obligationerne rådgivet om:

- de 21 danske pengeinstitutter, som er debitorer bag obligationerne, og deres procentvise andel hver især

- at man som investor ikke er sikker på kurs 100, da der ikke er hovedstolsgaranti

- at man kan miste fx ca. 21 % af investeringen, hvis Amagerbanken eller Forstædernes bank går ned

- at investeringen er at sidestille med ansvarlig kapital svarende til hendes aktier i de nævnte banker

Banken har ydet en god, forklarende og dækkende rådgivning, som tager udgangspunkt i markedssituationen i 2006, klagerens generelle viden om værdipapirer og den risiko, som der er ved investering i aktier og obligationer.

Klageren har efter købet modtaget en nota, hvoraf det fremgår, at investeringen er foretaget i Junior obligationen og at banken skal kontaktes, hvis der er uoverensstemmelser i forhold til den afgivne ordre. Klageren har i 2½ år ikke rettet henvendelse til banken angående typen af den købte obligation.

Obligationen herunder dens navn fremgår også af årsudskrifter mm.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at klageren på baggrund af den fra Max Bank modtagne rådgivning måtte indse, at ScandiNotes obligationer var forbundet med en vis risiko, og at de ikke kunne sammenlignes med almindelige stats- og realkreditobligationer. Investering i ScandiNotes obligationer indebærer dog en særlig risiko.

Denne særlige risiko udspringer af, at den samlede mængde af ScandiNotes obligationer er rangordnet i to, tre eller fire kategorier (benævnt trancher). Dette indebærer, at tab, der opstår som følge af manglende betalingsevne hos et af de låntagende pengeinstitutter, i første række skal bæres af indehavere af Junior obligationerne. Værdien af eventuelle Mezzanine obligationer påvirkes, hvis det samlede tab ikke alene kan bæres af Junior obligationerne. Værdien af Senior og eventuelt Super Senior obligationer påvirkes, hvis det samlede tab ikke alene kan bæres af Junior, Mezzanine og eventuelle Senior obligationer.

Banken har fremlagt afskrift af dele af den telefoniske samtale med klageren til belysning af den ydede rådgivning. Ankenævnet finder det herefter ikke bevist, at banken rådgav klageren om den særlige risiko, som er forbundet med ScandiNotes Junior obligationerne eller om de forskellige kategorier af obligationer (trancher). Under disse omstændigheder kan det ikke tillægges betydning, at det af nota, årsudskrifter mm. fremgår, at investeringen er foretaget i Junior obligationen. Bankens oplysning om, at klageren kunne miste 21 % af investeringen, hvis Amagerbanken eller Forstædernes Bank ikke kunne overholde sine betalingsforpligtelser er ikke korrekt, idet tabet i en sådan situation ville være langt større på grund af obligationens trancheopdeling.

Ankenævnet finder herefter, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at undlade at rådgive klageren om denne særlige risiko forud for hendes beslutning om at investere i ScandiNotes obligationer.

Efter sædvanlig praksis pålægger Ankenævnet i sådanne situationer banken at tilbagekøbe klagers ScandiNotes obligationer til anskaffelseskursen.

Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at nedsætte erstatningen ved klagerens investering i ScandiNotes obligationerne med 25 %, hvorfor klageren gives medhold som nedenfor bestemt.

Der er ikke grundlag for, at banken skal dække noget rentetab, eller at klageren skal refundere eventuel modtaget rente af obligationerne, idet afkastet ikke skønnes at afvige væsentligt fra, hvad klageren ellers kunne have opnået.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :