Indsigelse om manglende effektuering af stop loss i forbindelse med en valutaterminsforretning i NOK/CHF
| Sagsnummer: | 291 /2016 |
| Dato: | 23-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende effektuering af stop loss i forbindelse med en valutaterminsforretning i NOK/CHF |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Indsigelse om manglende effektuering af stop loss i forbindelse med en valutaterminsforretning i NOK/CHF.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i daværende Sparbank Vest (nu Spar Nord Bank) og optog i 2007 et valutalån i CHF svarende til 4.200.000 DKK (i det følgende benævnt CHF-lånet) i forbindelse med køb af et sommerhus. Ligeledes i 2007 indgik klageren to valutaswapaftaler i NOK/CHF i regi af et af ham ejet anpartsselskab S til en samlet værdi af godt 7.000.000 DKK. I 2008 indgik klageren i privat regi en valutaswapaftale i NOK/CHF på 653.000 CHF svarende til en værdi af ca. 3.200.000 DKK.
I september 2013 blev der udarbejdet en rammeaftale om rente- og valutaprodukter med en tabsline på 1.000.000 DKK. Rammeaftalen skulle genforhandles efter et år. Under sagen er der fremlagt et ikke-underskrevet eksemplar af aftalen.
Ligeledes i september 2013 udløb den private valutaswapaftale, og klageren indgik den 26. september 2013 en valutaterminsforretning i NOK/CHF på 653.000 CHF. Ifølge bankens bekræftelse til klageren var forretningen indgået ”i henhold til indgået rammeaftale”. Endvidere fremgik af bekræftelsen, at klageren skulle kontakte banken straks, såfremt han ikke var enig i indholdet.
Fra slutningen af 2013 og frem blev der holdt flere møder mellem klageren og banken. Ifølge en af klageren fremlagt opgørelse over de historiske positioner i hans samlede engagementer i banken havde tabet på den private valutaterminsforretning på daværende tidspunkt oversteget 1.000.000 kr.
I februar 2014 underskrev klageren en ny rammeaftale, hvor tabsline blev forhøjet til 1.200.000 DKK.
Den 5. maj 2014 holdt klageren et møde med banken. Mødet omhandlede dels S’ engagementer dels klagerens private engagementer. På baggrund af mødet sendte banken den 25. juni 2014 følgende brev til klageren:
”Genforhandling/bekræftelse af aftaler
I fortsættelse af vores møde d. 5/5 2014 bekræftes hermed det aftalte:
[S]:
Pr. 30.6.2014 (dvs. ved udløb af nuværende valutatermins kontrakter) sælges nuværende aktiebeholdning, og provenu ved salg + indestående på sikringskonto vil blive brugt til indfrielse af terminskontrakter, samt minimering af træk på kassekredit.
Restengagementet vil herefter maksimalt udgøre tkr. 100 i form af kassekredit…..
[Klager]:
1) Indestående på sikringskonto tkr. 1450 nedbringer chf. lån.
2) Der aftales stop loss på chf. lån på kurs hhv. 595 (halvdelen nedlukkes ved denne kurs) / 621 (hele forretningen lukkes ned ved denne kurs)
3) SWAP CHF/NOK lukkes ned, såfremt kursen overskrider 85 i nedadgående retning
4) Aktiedepot (Danske Bank og AP Møller) her overvejes hvilken kurs, disse skal sælges helt eller delvist. Kurs i nedadgående retning for Danske Bank kunne være 145, og kurs 11.000 for AP Møller.
Så snart vi har ovenstående aftaler effektueret, vil der blive søgt omkring kassekredit kr. 500.000. Som sikkerhed for denne kassekredit vil der blive stillet sikkerhed i anparterne i [..], samt anparter i S.
For en god ordens skyld bedes du lige bekræfte, at ovenstående er accepteret af dig.
Bemærk at jeg har ferie fra d. 27.6 til den 21.7 og derfor ikke kan træffes i denne periode. Jeg går ud fra, at du effektuerer salg af værdipapirer mm. således at ovenstående kan effektueres når jeg er tilbage.”
Banken har oplyst, at der med den i pkt. 3 nævnte ”SWAP” menes valutaterminsforretningen.
Den 26. juni 2014 svarede klageren følgende i en mail til banken, for så vidt angik hans egne forretninger:
”……
Angående mit eget – kan vi vente til efter sommerferien med at effektuere det, men naturligvis gør som det aftalte, så kan du lave KK aftale og sikkerhedsstillelsesdoks. som er klar når jeg kommer hjem fra ferie.”
Samme dag, den 26. juni 2014, havde klageren og banken en telefonsamtale. Banken har ud fra en lydfil af samtalen refereret følgende, som ikke er bestridt af klageren:
”Der er tale om en kort samtale, hvor bankens medarbejder ringer til klageren for at høre, om klagerens forretninger skal forlænges. De drøfter kursudviklingen i CHF og NOK. Bankens medarbejder fortæller om bevægelser i både NOK og CHF og det lyder som om, at klageren allerede vidste dette.
Telefonsamtalen slutter med, at klageren siger at han vil vende tilbage vedr. [S]-forretninger.”
Banken har oplyst, at den efter sommerferien løbende var i telefoniske drøftelser med klageren. Klageren har bestridt, at der var adskillige telefonsamtaler.
Den 29. august 2014 underskrev klageren en kontrakt om en kassekredit med en kreditramme på 500.000 kr., konto -400.
Den 14. november 2014 sendte banken en mail til klageren med et generelt indhold, som også var sendt til andre kunder, vedrørende usikkerheden omkring CHF-kursen. Banken skrev bl.a. følgende:
”Vi har modtaget følgende besked fra Spar Nords rente- og valutaafdeling. Nedenfor belyses den usikkerhed som vi mener der er i forbindelse med kommende chf kurs. Med baggrund heri mener vi at man bør gå ud af sin chf finansiering. Vil du vende tilbage vedr. din holdning hertil? TAK
…………”
Klageren kvitterede for mailen den 15. november 2014 bl.a. med besked om, at ”jeg tjekker lige op hvad andre har af anbefalinger mm.”
Den 24. november 2014 skrev banken og spurgte, om den skulle lave dokumenter klar til omlægning af CHF-lånet. Klageren svarede samme dag, at han ville vende tilbage.
Klageren har anført, at der efter hans opfattelse var indgået en aftale om stop loss ved NOK kurs 85, jf. bankens brev af 25. juni 2014. Banken har bestridt dette og har afvist, at den har anvendt udtrykket ”stop loss” ved valutaterminsforretninger.
Klageren har fremlagt en valutakursoversigt, der viser, at kursen på NOK den 5. december 2014 faldt fra 85,31 til under 85.
Af en udskrift for kreditkonto -400 fremgår, at der den 15. december 2014 ”iflg. telefon d.d.” blev hævet 250.000 kr. til sikringskonto. Banken har oplyst, at de resterende 250.000 kr. på kreditten blev brugt til betaling af renter på CHF-lånet og indskud i et K/S-projekt. Klageren har oplyst, at han i midten af december blev kontaktet af banken med et krav om yderligere sikkerhed på ca. 250.000 kr.
Den 23. december 2014 bad klageren om at få omlagt CHF-lånet til DKK inden årsskiftet. CHF-lånet blev omlagt den 30. december 2014.
I februar 2015 blev der afholdt et nyt møde mellem banken og klageren, og i maj 2015 underskrev klageren en ny rammeaftale om rente- og valutaprodukter, hvor tabsline blev forhøjet til 2.000.000 DKK.
Den 24. november 2015 skrev banken følgende til klageren:
”I fortsættelse af vores tidligere drøftelser vedr. dit private engagement, blev der givet frist frem til 31.8.2015 til at finde anden bank. Efter denne dato ville det underskrevne pant i ejd. [..] blive lyst, hvilket jo er sket.
Hermed mangler vi et enkelt punkt, nemlig salg af aktier eller nedlukning af swap. Jeg går ud fra at du fortsat foretrækker salg af aktier? Giv mig lige en hurtig tilbagemelding herpå, og jeg vil så eksekvere det aftalte salg af aktierne, til nedbringelse af gælden i Spar Nord.”
Klageren svarede, at han havde lagt alle sine bankforhold til en bankbroker, og at han henstillede til, at banken afventede et møde med bankbrokeren.
Af en fremlagt salgsnota fremgår, at klagerens private beholdning i Danske Bank og AP Møller aktier blev solgt den 4. januar 2016.
Den 29. marts 2016 blev valutaterminsforretningen lukket ned til en kurs på NOK 78,88, hvorved klageren ifølge differenceafregningsnotaen realiserede et samlet kurstab på 1.932.604,17 kr.
Klagerens advokat gjorde herefter indsigelse over for banken ved breve af henholdsvis 10. maj, 17. juni og 7. juli 2016.
Følgende fremgår af rammeaftalerne om handel med finansielle instrumenter:
”8. Overskridelse af forretningsline og/eller tabsline
….Såfremt forretningsline eller tabsline overskrides har Spar Nord ret, men ikke pligt, til at
- lukke kundens forretninger helt eller delvist efter eget valg
- stille krav om supplerende sikkerhed…
- træffe anden aftale med kunden…
- Risiko og hæftelse
Kunden er bekendt med og er fuldt indforstået med risikoen ved indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter.
Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå, uanset aftalen om maksimum på tabsline.
Det er Kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf, uanset at forretningerne gennemføres efter rådgivning fra Spar Nord.
Spar Nord påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Spar Nord er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende. ...”
Parternes påstande
Den 15. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en erstatning 599.529 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han indgik en aftale med banken den 5. maj 2014, som blev bekræftet skriftligt ved referat af 25. juni 2014.
Han accepterede bankens bekræftelse af aftalen ved mail af 26. juni 2014.
Aftalen var klar og tydelig og medførte, at CHF/NOK skulle lukkes (stop loss), såfremt kursen i NOK oversteg 85 i nedadgående retning. Denne kurs blev opnået den 5. december 2014, hvilket banken som professionelt pengeinstitut var eller burde være bekendt med.
Uanset den klare aftale disponerede banken ikke som aftalt, hvorfor banken har misligholdt den indgåede aftale og er erstatningsansvarlig.
Det økonomiske tab, som bankens ansvarspådragende adfærd medførte, udgør det påstævnte beløb og er en påregnelig følge.
De aftaler, som banken bekræftede i referatet af 25. juni 2014, blev effektueret. Det eneste, som han ikke var enig i, var pkt. 4 om salg af aktiedepotet. Det medførte, at han undersøgte muligheden for, at en anden bank overtog engagementet, ligesom der pågik overvejelser om, til hvilke kurser salget skulle ske. Det forhold, at der ikke blev indgået nogen endelig aftale om salg af aktier, fremgår af bankens mail af 24. november 2014, hvor banken anførte, at enten skulle aktierne sælges, eller swapaftalen nedlukkes. Aktierne blev solgt ved årsskiftet 2014/15.
Det var banken, der via opkobling til kurslister, børser mv. kunne modtage oplysninger, der var nødvendige for at gennemføre stop loss aftalen. Derfor var banken forpligtet til at foretage kursovervågning.
Hvis det er et krav, at en aftalt stop loss skal fremgå af et særskilt dokument, er det banken, der er ansvarlig for, at et sådant oprettes.
Rammeaftalerne er fraveget i det omfang, der er indgået individuelle ændringsaftaler efterfølgende. Dette skete den 5. maj 2014.
Da aftalerne blev indgået i 2015, var han ikke bekendt med, at betingelserne for stop loss aftalen havde været opfyldt den 5. december 2014. Bankens efterfølgende krav og tiltag skete således i strid med den indgåede aftale om stop loss.
Pkt. 1 i referatet om nedbringelse af CHF-lånet med 1.450.000 kr. blev effektueret uden yderligere korrespondance eller tiltrædelse af dokumenter. Endvidere blev kassekreditten på 500.000 kr. oprettet.
Spar Nord Bank har anført, at der ikke er indgået en aftale om stop loss på NOK/ CHF.
Banken lagde i referatet af 25. juni 2014 op til fire ændringer af klagerens engagement. Der skete en nedbringelse af CHF-lånet med indestående fra sikringskontoen den 24. september 2014, men de tre øvrige forhold krævede, at der blev indgået aftale herom. Dette var klageren ikke villig til.
Under pkt. 2 referatet foreslog banken, at der blev indgået en stop loss aftale på CHF-lånet. Der blev ikke indgået en sådan aftale, da klageren ikke ønskede dette.
Klageren ønskede at fortsætte sine valutaforretninger. Efter at han havde rådført sig med andre uden for banken, blev CHF-lånet indfriet den 30. december 2014 uden, at der forinden var indgået aftale om stop loss.
Under pkt. 3 i referatet fremgår ikke nogen aftale om stop loss. Det fremgår heller ikke, hvem der skal sørge for, at valutaterminsforretningen lukkes. Det fremgår således ikke, at banken påtager sig at lukke forretningen ved et kursfald til under kurs. Da klageren ikke ønskede en stop loss, blev der ikke indgået nogen aftale herom.
Der skete først salg af aktierne i januar 2016.
Klageren bekræftede aldrig indholdet af referatet, idet han havde en anden forventning til udviklingen på valutamarkederne. Klageren ønskede således ingen ændringer i forretningerne.
Klageren ville gerne udskyde beslutningerne. Dette drøftede han og banken adskillige gange pr. telefon uden, at det lykkedes banken at få en aftale i stand med klageren om stop loss på CHF-lånet eller lukning af valutaforretningen. Klageren ønskede ikke dette.
Banken var ikke i henhold til rammeaftalen forpligtet til at lukke klagerens valutaforretning ved overskridelse af tabsline. Banken overvåger ikke indgåede forretninger.
Banken indgik en ny aftale med klageren. I stedet for en aftale om stop loss blev der aftalt en højere tabsline, og klageren underskrev en ny rammeaftale i maj 2015.
Klageren har ikke tidligere været af den opfattelse, at der var indgået en aftale om stop loss, idet klageren gennem hele forløbet har været imod, at der blev indgået sådanne aftaler eller i øvrigt blev stillet sikkerhed for engagementet.
Det bestrides således, at banken har påført klageren et tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog i 2007 et valutalån i CHF i daværende Sparbank Vest (nu Spar Nord Bank). I 2008 indgik klageren en valutaswapaftale i NOK/CHF på 653.000 CHF svarende til ca. 3.200.000 DKK. Valutaswapaftalen udløb i 2013 og blev afløst af en valutaterminsforretning i NOK/CHF på et tilsvarende beløb. Ifølge den underliggende rammeaftale om handel med finansielle instrumenter var banken, ved overskridelse af forretnings- og/eller tabsline, berettiget men ikke forpligtet til at lukke klagerens forretning.
Rammeaftalen skulle genforhandles hvert år. I maj 2014, hvor modværdien af CHF-lånet var faldet ca. 1.000.000 kr., blev klagerens samlede engagement, herunder CHF-lånet og valutaterminsforretningen, drøftet på et møde den 5. maj 2014 mellem klageren og banken. Den 25. juni 2014 sendte banken et referat af mødet, hvor banken bad klageren om bl.a. at bekræfte aftalen om, at valutaterminsforretningen skulle lukkes, såfremt kursen på NOK faldt til under 85.
Den 5. december 2014 faldt kursen på NOK til under 85. I februar 2015 blev der indgået en ny rammeaftale, hvor tabsline blev forhøjet til 2.000.000 kr. I marts 2016 blev valutaterminsforretningen lukket til en kurs på NOK 78,88, hvorved det tab, som klageren realiserede, var større end det tab, han ville have realiseret ved en nedlukning ved kurs 85.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der er indgået aftale om, at Spar Nord Bank var forpligtet til at lukke valutaterminsforretningen, hvis kursen på NOK faldt til under kurs 85. Ankenævnet bemærker herved, at brevet af 25. juni 2014 indeholder en gengivelse af bankens opfattelse af parternes aftale, som banken bad klageren bekræfte, og at klageren aldrig bekræftede denne aftale. At der ikke er indgået en sådan aftale understøttes i øvrigt af den efterfølgende korrespondance mellem banken og klageren, og af det forhold, at der i februar 2015 blev indgået en ny rammeaftale, hvor tabsline blev forhøjet.
Ankenævnet finder således ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.
Klageren får ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.