Afgørelse

Indsigelser ved lånefinansieret køb af aktier i DiBa Bank

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for DiBa Bank i forbindelse med en lånefinansieret investering i bankens aktier.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han i 2002 købte 11 aktier i DiBa Bank. Det er ikke oplyst, at denne investering var lånefinansieret.

Klageren har anført, at han i forbindelse med en aktieudvidelse i foråret 2007 modtog et prospekt fra banken. På et efterfølgende møde tilbød banken at låne ham 500.000 kr. til at købe aktier i banken for.

Banken har anført, at klageren på mødet oplyste, at han havde fortrudt, at han ikke havde investeret i flere af bankens aktier. Han havde i bankens "DiBa Posten" læst, at banken havde en aktieemission og han ønskede at købe flere aktier.

Klageren optog den 13. marts 2007 et lån i banken på 355.000 kr. med en variabel rente på "for tiden" 6,5 %. Af låneaftalen fremgår:

"…

Beløbet investeres i Diba-aktier, der samtidig stilles til sikkerhed for lånet i nedenstående depot. Den højere risiko ved investering i enkeltaktier er drøftet.

…"

Af en fremlagt bevillingsansøgning fremgår, at lånet er afdragsfrit de første fem år og derefter afvikles over 10 år.

Ved mail af 1. august 2011 udtrykte klageren utilfredshed over for banken vedrørende den lånefinansierede investering i bankens aktier.

Ved en mail af 23. august 2011 afviste banken klagen.

Klageren har anført, at han gennem flere år har forsøgt at komme overens med banken om en afvikling af lånet, uden at det har været muligt at komme til et resultat. Han har for at få en afslutning på sagen derfor været nødt til at stoppe betalingerne for at fremtvinge en retssag.

Ved brev af 3. juli 2012 opsagde banken klagerens engagement til fuld indfrielse grundet misligholdelse. Af brevet fremgår:

"…

Såfremt beløbet kr. 271.899,66 + renter, provision og omkostninger ikke er indbetalt senest 10 dage fra dato, vil de i sikkerhedsdepot nr. … til sikkerhed deponerede effekter blive tvangssolgt og vort resttilgodehavende vil uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso.

Som følge af opsigelsen vil der om 10 dage fra dags dato blive beregnet en misligholdelsesrente på 22,5 % p.a. af det aktuelle træk til betaling sker.

…"

Den 24. september 2012 indgav klageren en klage til Ankenævnet.

Den 9. oktober 2012 var klageren i fogedretten, som bestemte, at sagen skulle udsættes på klagerens indgivelse af et processkrift.

Klageren tilskrev fogedretten den 14. oktober 2012.

Bankens advokat tilskrev fogedretten den 22. oktober 2012. Banken fastholdt, at den indbragte sag skulle fremmes til udlæg.

Den 25. oktober 2012 var klageren og bankens advokat i fogedretten. Fogeden tilkendegav, at det ville være betænkeligt at fremme sagen, inden der foreligger en afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet, idet det ikke kan udelukkes, at en sådan afgørelse kan have betydning for sagen. Fogedretten afsagde kendelse herom.

Den 8. november 2012 påkærede bankens advokat fogedrettens afgørelse for landsretten.

Parternes påstande

Den 24. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagen således, at DiBa Bank skal tilbageføre købet af aktierne, alternativt erstatte hans tab.

Klageren ønsker desuden en vurdering af, om banken har "brudt markedsføringsloven ved at have fremsendt tilbud om køb af deres aktier i forbindelse med aktieudvidelsen i 2007".

DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han blev tilbudt at købe DiBa Bank aktier for 500.000 kr. finansieret ved lånoptagelse i banken.

Han blev oplyst om, at udbyttet fra aktierne i store træk ville dække renten og at han efter en årrække kunne sælge aktierne, indfri lånet og beholde den store fortjeneste.

Han var skeptisk, men han lod sig overbevise og sagde "ja tak" til aktier for 350.000 kr.

Aktierne faldt voldsomt i værdi. Allerede ved udgangen af 2008 var aktierne kun knap 40.000 kr. værd.

Han kunne se, at det ville gå helt galt, hvis han ikke foretog sig noget. Det ville ikke blive uden udgift for ham, som banken havde lovet. Han begyndte at betale afdrag på lånet.

Han var flere gange i banken for at tale med en såkaldt rådgiver R.

Han fik aldrig noget godt råd om at begrænse sit tab ved at sætte en limit på aktien, hvorefter den skulle sælges.

Efterfølgende kan han godt se, at R naturligvis ikke kunne rådgive ham til at sælge, da det ville gå ud over bankens aktiekurs, hvis for mange af bankens kunder udbød deres aktier på samme tid.

R fortalte, at det var op til ham selv, om han ville beholde eller sælge aktierne.

Allerede i 2007 var der en artikel i "DiBa Posten", hvoraf det fremgik, at banken regnede med, at det blev en langvarig krise. Derfor havde det måske været en god i idé at afgrænse aktien og hans lån med et mindre tab til følge.

I 2009, 2010 og 2011 betalte han renter og afdrag på lånet, der var nede på 255.000 kr. Aktierne er blot 24.000 kr. værd – altså ca. 10 % af restgælden.

I årene 2007-2011 er der betalt 117.000 kr. i rente og 100.000 kr. i afdrag.

Bankens krav mod ham er kommet op på 290.000 kr. og er kun stigende - især på grund af en rente på 22,5 %.

Der var - også forud for § 46 i lov om finansiel virksomhed - regler for god bankskik og om, hvordan banken skal opføre sig over for sine kunder.

DiBa Bank har blandt andet anført, at rådgiveren i forbindelse med den lånefinansierede investering gjorde specielt opmærksom på, at aktiekøb af denne type uden risikospredning var forbundet med stor risiko. På denne baggrund blev der i lånedokumentet tilføjet: "Beløbet investeres i DiBa-aktier, der samtidig stilles til sikkerhed for lånet i nedenstående depot. Den højere risiko ved investering i enkeltaktier er drøftet."

Klageren var via sin erhvervsvirksomhed nøje bekendt med investering i værdipapirer herunder aktier.

I forbindelse med aktiekursernes fald oplyste rådgiver R, at det var klageren selv og hans forventninger, som var afgørende for, om han skulle gå ud af sin investering, hvilket han valgte ikke at gøre.

Rentesatsen på klagerens lån følger bankens forretningsgang og den normale rentemæssige indplacering, som fremgår af bankens hjemmeside og Almindelige Forretningsbetingelser.

Renten fastsættes blandt andet ud fra låneformål, risiko og sikkerhedernes værdi/risiko ved realisation.

§ 46 i lov om finansiel virksomhed er først trådt i kraft efter klagerens lånoptagelse.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnets kompetence omfatter formueretlige tvister - også kaldet civilretlige krav. Ankenævnet kan således tage stilling til, om DiBa Bank har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med klagerens lånefinansierede investering i aktier i banken.

Klageren ønsker endvidere for eksempel en vurdering af, om banken har "brudt markedsføringsloven".

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke er omfattet af nævnets kompetence at påse overholdelse af regelsæt som for eksempel markedsføringsloven, bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder eller bekendtgørelsen om investorbeskyttelse. Offentligretlige regelsæt kan imidlertid efter omstændighederne få betydning for fastlæggelsen af det erstatningsretlige ansvarsgrundlag i en sag ved Ankenævnet.

Ankenævnet lægger til grund, at DiBa Bank i foråret 2007 anbefalede klageren at optage lån i banken til køb af bankens aktier.

Ankenævnet bemærker, at forbuddet mod, at et pengeinstitut yder lån til køb af egne aktier, ikke på dette tidspunkt var indføjet i lov om finansiel virksomhed.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen – udtaler herefter:

Det fremgår af låneaftalen, at klagerens var blevet rådgivet om den højere risiko, der var forbundet med investering i enkeltaktier. Vi finder det ikke godtgjort, at bankens medarbejder tilkendegav, at investeringen var uden risiko, og der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på anden måde begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med den lånefinansierede investering. Det bemærkes herved, at klageren hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer.

To medlemmer – Søren Geckler og Morten Bruun Pedersen – udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af DiBa Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra DiBa Bank, og at banken havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunden. Vi finder, at DiBa Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. At det er i strid med redelig investeringsrådgivning at anbefale kunder lånefinansieret køb af egne aktier understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det nu er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital.

Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge.

Der afsiges afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.