Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af aktier i Roskilde Bank

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning for tab på deres lånefinansierede køb af aktier i Roskilde Bank.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der er ægtefæller og kunder i Roskilde Bank, købte før 1996 hver 60 stk. af bankens egne aktier til deres kapitalpensionsdepoter.

I efteråret 2005 gennemførte Roskilde Bank en aktieemission. Banken har anført, at en række risikofaktorer vedrørende køb af bankens aktier blev oplyst i bankens børsprospekt. Af prospektet fremgår:

"…

Investorer bør tage følgende forhold i betragtning i deres beslutning om at investere i de udbudte aktier. Forholdene er væsentlige i vurderingen af den med investeringen forbundne risiko.

Udstederrisiko
Udsteder af aktierne er Roskilde Bank A/S.
Investorer tager således risiko på Roskilde Bank A/S.
Roskilde Bank A/S er reguleret af den finansielle lovgivning i Danmark og er under tilsyn af Finanstilsynet.
Roskilde Bank A/S’ årsrapporter er tilgængelige på bankens hjemmeside www.roskildebank.dk
Udover ovenfor anførte er der ikke særlige risikofaktorer ved Roskilde Bank A/S.

Værdipapirrisiko
Det er altid forbundet med en vis risiko at investere.
Ved investering i aktier bliver man medejer af det selskab, der købes aktier i. Ved at købe aktier investeres der i virksomhedens evne til at tjene penge. Afkastet af investeringen hidrører primært fra kursstigninger og sekundært fra udbytter. Det er derfor væsentligt, at investorerne gør sig klart, at der er risiko for at tabe penge ved investering i aktier i forbindelse med kursfald eller i værste tilfælde helt at miste sin investering, såfremt selskabet går konkurs.

Risikoen ved aktieinvesteringer kan generelt opdeles i selskabs-, branche- og markedsrisici.

? Selskabsrisici er forhold, der alene påvirker den pågældende virksomheds aktie. Blandt disse forhold kan eksempelvis nævnes: skærpede konkurrenceforhold, svigtende ledelse, tab af omsætning, tab på kunder m.v.

? Brancherisici er forhold, der påvirker den pågældende branche. …

? Markedsrisici er forhold, der vil påvirke hele aktiemarkedet. …

…"

I forbindelse med emissionen tilbød banken ved breve af 18. august 2005 klagerne et lån til køb af Roskilde Bank aktier. Af brevet underskrevet af bankens daværende direktør fremgår:

"…

Roskilde Bank har gennem de seneste år oplevet en meget kraftig vækst. …

…

Roskilde Bank er klar til fortsat kundetilgang og vækst i forretningsomfanget. Derfor har banken valgt at udvide aktiekapitalen med 17 %. …

…

Vi tror du også bliver glad for at være aktionær i banken. Nu har du muligheden. På vedlagte blanket kan du afkrydse hvor mange aktier du ønsker at købe. …

…"

I slutningen af august 2005 ydede banken klagerne to 10-årige lån på 101.000 kr. med afdragsfrihed i 10 år. Rentesatsen var variabel, for tiden 4 % pr. år. Hvert af lånene blev anvendt til køb af 150 stk. Roskilde Bank aktier, som blev lagt i depot nr.
-715 og -863, hvori banken fik sikkerhed for lånene. Klagerne havde desuden andre depoter med beholdninger af bankens aktier.

Klagerne har henvist til, at det af bankens almindelige bestemmelser for lånene i afsnittet om force majeure fremgår:

"…

Roskilde Banks ansvarsfrihed gælder ikke hvis:

* Roskilde Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet

* lovgivningen under alle omstændigheder gør Roskilde Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.

…"

I august 2006 blev begge klagernes lån forhøjet med ca. 100.000 kr., som blev anvendt til køb af yderligere 82 stk. Roskilde Bank aktier til hvert af depoterne.

I oktober 2006 foretog banken et aktiesplit i forholdet 1:2. Klagernes beholdninger i depoterne øgedes herved fra 232 stk. til 464 stk. Roskilde Bank aktier.

I december 2006 solgte M 55 stk. Roskilde Bank aktier fra sit depot nr. -863, hvorefter beholdningen var 409 stk.

I marts 2007 gennemførte Roskilde Bank en aktieemission. Banken har anført, at en række risikofaktorer vedrørende køb af bankens aktier blev oplyst i bankens børsprospekt. Af prospektet fremgår:

"…

Roskilde Banks samlede risiko kan vurderes ud fra en sondring mellem risici, forbundet til de nye aktier, og risici der er relateret til bankens forretningsaktiviteter.

I det følgende beskrives en række risikofaktorer som kan have indflydelse på Roskilde Banks fremtidige økonomiske stilling, aktiviteter og resultater. Realiseres en eller flere af de beskrevne risikofaktorer, vil kursen på Roskilde Banks aktier kunne falde, og aktionærerne vil kunne miste en del af eller hele deres investering. De anførte forhold skal ikke betragtes som værende udtømmende for alle risici, …

…"

Klagerne har henvist til, at følgende fremgår af prospektet:

"…

… at prospektet ikke indeholder væsentlig fejlinformation af regnskabsmæssig karakter.

…

Bankens primære kundegrupper er mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt private kunder med primær beliggenhed på Sjælland.

Banken ønsker at sikre en fornuftig spredning af sine engagementer på brancher.

Det overvåges løbende at der er en acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher.

…

Bankens aktionærstrategi indeholder følgende hovedpunkter:

…

? Sikre højt informationsniveau

…

4. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Det er bestyrelsens opgave og ansvar at forestå den overordnede strategiske ledelse samt udøve tilsyn og kontrol med direktionens daglige ledelse af banken. Bestyrelsen og direktionen i forening forestår ledelsen af bankens anliggender, og skal sørge for en forsvarlig organisation af bankens virksomhed.

…

Bestyrelsen giver endvidere direktionen retningslinier og anvisninger med hensyn til ledelsen af banken og påser:

at bankens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarlig i forhold til selskabets drift,

…

at banken drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis (god skik).

…

Bestyrelsen har således stedse fuld opmærksomhed på bankens risikostyring og følger regelmæssigt op herpå ved bestyrelsens møder hvor der til hvert møde gives en meget udførlig afrapportering.
Hertil kommer at banken er under stadig kontrol af Finanstilsynet. Banken oplyser i sin årsrapport om risikostyring.

…"

Ved brev af 9. marts 2007 fra banken underskrevet af bankens daværende direktør fremgår:

"…

Resultatet for 2006 bekræfter at det går rigtig godt! Vi er klar til fortsat kundetilgang og vækst i forretningsomfanget. Derfor har banken valgt at udvide aktiekapitalen med 10 % til i alt nominelt 126 mio. kr.

Som aktionær har du forkøbsret til at købe yderligere aktier i Roskilde Bank.

…"

M og H fik ultimo marts 2007 forhøjet deres lån med ca. 20.000 kr. og købte henholdsvis 51 stk. og 56 stk. aktier. M og H’s beholdninger i depoterne -863 og -715 var herefter 460 og 520 stk. Roskilde Bank aktier.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt en graf for kursudviklingen på Roskilde Bank aktien, som overordnet viser et vedvarende fald fra sommeren 2007.

Banken har anført, at der i oktober 2007 blev sendt et brev til klagerne vedrørende nye regler for værdipapirhandel. Klagerne har anført, at de aldrig har modtaget brevet.

Ved mail af 18. juni 2008 blev klagerne opfordret til inden 30. juni s.å. at få lavet investeringsprofiler. Banken har anført, at klagerne via netbank svarede på spørgsmål i en risikotest til brug for udfærdigelse af investeringsprofiler. Klagernes risikovillighed er angivet som henholdsvis 8 og 9 ud af 10. Klagerne har anført, at de afviste at underskrive den fremsendte investeringsprofil, da den var usand, idet de ikke havde modtaget tilhørende rådgivning. Af profilerne fremgår:

"…

Jeg er blevet oplyst om, at jeg ud fra en investeringsmæssig betragtning har forholdsmæssigt mange Roskilde Bank aktier, men jeg ønsker ikke at sælge dem eller dele deraf. Jeg vender selv tilbage til banken når/hvis jeg senere ønsker at nedbringe/sælge beholdningen.

…

Du/I bekræfter at være blevet gjort opmærksom på at der altid er risiko forbundet med at investere i værdipapirer, og at banken ikke påtager sig at indestå for at det forventede afkast rent faktisk kan realiseres eller tab kan undgås.

…"

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet A/S fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Klagerne har henvist til "Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank i henhold til § 352 a i lov om finansiel virksomhed" af 17. juni 2009, som er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside. Af redegørelsen fremgår:

"…

Finanstilsynet var bekendt med Roskilde Bank A/S’ store risikovillighed og vækst. Det førte til en meget intensiv tilsynsindsats både i 2005, 2006 og 2007. Tilsynsindsatsen førte til en del påbud og risikooplysninger om bedre styring af bankens risici, og krav om at banken enten selv måtte fastsætte et øget solvensbehov eller ville få fastsat et højere solvenskrav af Finanstilsynet.

Banken og dennes revision angav, at tilsynets påbud blev efterlevet, hvorfor tilsynet ikke havde grundlag for at anfægte, at banken i det væsentlige blev drevet inden for lovens rammer. Da tilsynet desuden havde henledt bankens ledelse på de påtagne risici, havde Finanstilsynet ikke mulighed for at gribe yderligere ind.

Der er senere gennemført ændringer i lovgivningen, som har til formål at sikre, at offentligheden får kendskab til en række af de informationer, som Finanstilsynet kun har kunnet give til ledelsen i de finansielle virksomheder.

…

Finanstilsynet gennemførte i perioderne 23.-27. oktober og 30.-31. oktober 2006 en funktionsundersøgelse med henblik på en vurdering af bankens opgjorte individuelle solvensbehov.

…

Resultatet af gennemgangen blev forelagt bankens direktion den 17. november 2006. Tilsynet redegjorde her desuden for, hvor "skævt" banken lå på en række nøgletal beregnet på basis af den seneste kvartalsrapportering.

Bankens ledelse oplyste på mødet, at man ikke fandt, at banken var ude i nogen usædvanlig risiko. …

Tilsynet fastholdt, at bankens solvensbehov skulle være højere end det af banken udmeldte og henviste i den forbindelse til de breve, der var udsendt til institutterne i februar 2006 vedrørende ejendomsboblen.

…

På baggrund af bankens indberetning af det øgede solvensbehov iværksatte Finanstilsynet en undersøgelse af, hvorvidt banken var forpligtet til at offentliggøre det øgede solvensbehov i forhold til børsmarkedet. …

…

Finanstilsynet forelagde spørgsmålet for Fondsrådet. Fondsrådet vurderede, at fastsættelsen af det højere solvensbehov var intern viden, som Roskilde Bank A/S var forpligtet til at offentliggøre. Det afgørende var, at markedet ikke af den hidtil offentliggjorte information kunne se, at den kapitalforhøjelse, som banken foretog, skete for, at banken kunne opfylde det forhøjede individuelle solvensbehov. Roskilde Bank A/S var kendt som en ekspansiv bank, som måtte formodes at ville fortsætte denne politik. Når banken herefter forøgede kapitalgrundlaget meget betydeligt - uden overfor markedet nærmere at redegøre herfor - ville investorerne få det indtryk, at årsagen var en fortsættelse af den hidtidige politik. Situationen var imidlertid en ganske anden, idet bankens fastsættelse af solvensbehovet først var sket efter tilsynets undersøgelse og med risikoen for, at tilsynet ville fastsætte et solvenskrav. Fondsrådet fandt ikke, at der var grundlag for selvstændigt at kræve, at det offentliggørelsen også fremgik, at banken ikke havde fastsat solvensbehovet alene.

På baggrund af tilsynets undersøgelse pålagde Fondsrådet på sit møde den 18. december 2006 banken at offentliggøre sit individuelle solvensbehov, hvilket skete i selskabsmeddelelse af 20. december 2006. Banken opfyldte dog ikke dette påbud, før Finanstilsynet havde advaret om, at en manglende opfyldelse ville føre til, at Finanstilsynet ville offentliggøre påbuddet. Siden da har banken oplyst sit solvensbehov i forbindelse med aflæggelse af regnskaber.

…

Der kan næppe være tvivl om, at bankens risikovillighed og vilje til vækst har været bevidst og velkendt for aktionærer, bestyrelse og direktion i banken. Det er selvsagt mere spekulativt om aktionærer, bestyrelse og direktion til fulde havde forstået omfanget af de påtagne risici.

…"

Klagerne har fremlagt "Sammenfatning af Advokatundersøgelse af visse forhold i Roskilde Bank" af 5. august 2009, der er tilgængelig på Finansiel Stabilitets hjemmeside. Af redegørelsen fremgår:

"…

Det er advokaternes vurdering, at Roskilde Banks sammenbrud i det væsentligste var forårsaget af en kombination af

? bankens høje risikoprofil (høj udlånsvækst, stor koncentration og satsning på ejendomsmarkedet og en beskeden solvensoverdækning som "buffer" mod fremtidige tab)

? bankens mangelfulde håndtering af kreditsager og en dårlig kreditkultur

? den negative udvikling på ejendomsmarkedet samt

? den negative udvikling på pengemarkedet og aktiemarkedet.

Det er kun de to førstnævnte årsager, der vedrører bankens egne forhold, og som derfor er vurderet. Det er vurderingen, at disse forhold har forårsaget en betydelig del af bankens samlede tab.

Risikoprofilen

Den af Roskilde Bank valgte risikoprofil, kendetegnet ved en i forhold til sammenlignelige banker meget høj udlånsvækst (53 % i 2005 og 59 % i 2006), en stor koncentration (ca. 45 %) inden for ejendomsinvestering og projektudvikling, og fastsættelse af en beskeden solvensoverdækning, er primært et valg, der er truffet og gennemført af bankens markante og stærke administrerende direktør gennem en meget lang årrække, [NN]. Direktøren har haft som sit mål at udvikle Roskilde Bank fra at være en lokal bank for Roskilde-området til at være en betydelig sjællandsk bank. Med sin betydelige gennemslagskraft har han evnet at gennemføre sin vækstpolitik med fuld opbakning fra såvel sin ledergruppe som ledere og medarbejdere i bankens filialer. Vækstpolitikken er tillige løbende blevet taget til efterretning af bankens bestyrelse.

Vækstpolitikken er gennemført på trods af mange og vedholdende påbud og risikooplysninger fra Finanstilsynets side. Roskilde Banks skriftlige svar på Finanstilsynets henvendelser efterlader det indtryk, at banken ikke har taget advarslerne alvorligt. Tværtimod har banken fastholdt den valgte vækststrategi under påberåbelse af bankens kapitalberedskab og den gode bonitet i udlånsporteføljen, den betydelige ekspertise inden for ejendomsudviklingssektoren og den store efterspørgsel af denne ekspertise i markedet, bankens særlige ekspertise til at vælge de kunder og projekter, der er bedst egnede, og det forhold, at banken tager højde for byggerisikoen og salgsrisikoen, således at banken kun løber en "marginal" risiko.

Bankens svar til Finanstilsynet giver ikke en reel beskrivelse af virkeligheden.

…"

Parternes påstande.

Klagerne har den 12. maj 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank tilpligtes at ophæve deres lån til køb af aktier i Roskilde Bank samt at tilbagebetale betalte ydelser på lånene fra 1. marts 2007.

Roskilde Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at banken i forbindelse med salg af bankens egne aktier ikke oplyste om risici ved investeringerne.

De blev kontaktet på deres mobiltelefon og indgik da aftale om køb af aktierne, som efterfølgende blev fremsendt til underskrift. Det fremgår af tidligere afgjorte sager i nævnet, at samme fremgangsmåde har været anvendt overfor andre af bankens kunder, hvorfor dette må anses for at have været bankens almindelige praksis.

De blev ikke oplyst om massive udlån til ejendomssektoren. Risici herved var bankens direktion og bestyrelse bekendt, idet Finanstilsynet siden 2005 har givet banken 25 påbud.

De blev helt frem til bankens kollaps kun oplyst om, at køb af bankens aktier var en god investering, og at banken var en meget sund bank. Formentlig var bankens rådgivere ikke bekendt med bankens situation. Salget af aktierne skete på baggrund af tillid til bankens rådgivere og falske oplysninger.

Alle, der har læst bankens børsprospekt, er ikke i tvivl om, at sandheden om banken ikke blev fortalt.

I august 2007 oplyste bankens direktør, at banken ikke tog unødige risici på ejendomsmarkedet.

Bankens salg af egne aktier havde kun til formål at forbedre bankens solvens og var for banken et spørgsmål om overlevelse.

Hvis de havde kendt til sandheden om banken, ville de naturligvis aldrig have lånt penge til køb af bankens aktier. De kendte heller ikke til den tidligere direktørs aktieoptionsprogram, som forgyldte ham med over 100 millioner kr., hvis bankens aktiekurs blev sendt i vejret.

Bankens bemærkning om en foretagen kreditvurdering af dem er tvivlsom, idet deres økonomi både i 2005 og 2006 var ganske stram; desuden fik banken sikkerhed i aktierne.

De var i 2007 økonomisk pressede og overvejede at sælge aktierne. Banken overtalte dem til at låne og investere yderligere. Da kursen faldt, blev de forsikret om, at det kun var midlertidigt.

De har aldrig modtaget bankens brev af oktober 2007 vedrørende de nye regler for værdipapirhandel. Banken har ikke ved den efterfølgende kontakt med dem fulgt op på brevets indhold eller kontaktet dem med oplysning om, at deres andel af bankens aktier var for stor. De burde være blevet rådgivet til at sprede deres investeringer. Først ved bankens mail af 18. juni 2008 blev de opfordret til at få lavet en investeringsprofil.

Banken opfyldte ikke kravene i de nye regler om investeringsrådgivning.

Banken burde have forudset de forhold, som førte til bankens konkurs, og banken er derfor i henhold til de almindelige bestemmelser for lånene erstatningsansvarlig.

Roskilde Bank har anført, at ændringer i klagernes engagement altid blev drøftet i detaljer med deres rådgiver.

Aftalerne om køb af bankens aktier blev ikke indgået telefonisk. Klagerne havde mulighed for at overveje investeringerne, inden de efterfølgende underskrev dokumenterne.

Klagerne traf selv beslutningen om at låne til køb af aktierne og har accepteret, at de investerede for lånte midler. De var bekendt med, at der var en høj risiko forbundet med investering i aktier.

I forbindelse med långivningen foretog banken en kreditvurdering og fandt, at klagerne var i stand til at påtage sig de pågældende forpligtelser.

Banken har ikke ydet en fejlagtig eller mangelfuld rådgivning.

Der er i børsprospekterne fra 2005 og 2007 oplyst om mulige risikofaktorer, og bankens branchemæssige udlånsfordeling er offentliggjort i årsrapporterne fra 2005, 2006 og 2007. Banken må afvise at have handlet i strid med lovgivningen ved at være eksponeret i ejendomssektoren.

Banken kunne ikke forudse finanskrisen, som viste sig at have stor betydning for bankens situation.

Klagerne har fra før 1996 gennem deres pensionsordninger løbende investeret i Roskilde Bank aktier og er bekendt med, at kursen på aktier kan svinge.

Klagerne har haft mulighed for løbende at sælge aktierne og indfri lånet.

Banken har opfyldt kravene til investeringsrådgivning. Klagerne kunne have taget imod tilbuddet om at få udfærdiget fuldstændige investeringsprofiler.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klagerne at optage lån til køb af aktier i banken.

To medlemmer – John Mosegaard samt Erik Sevaldsen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler herefter:

Vi finder, at det nævnte forhold ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klagerne. Vi finder heller ikke grundlag for at fastslå, at banken på anden måde begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klagerne, hvorved bemærkes, at klagerne hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer.

Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg - udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger vægt på, at lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet hertil kom fra Roskilde Bank, at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som dog ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning har overtrådt reglerne om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.