Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med erhvervelse af garantbeviser i perioden 2002-2008.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes erstatningskrav vedrørende rådgivning om erhvervelse af garantbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Medio oktober 2008 havde klager M for 100.000 kr. garantbeviser i Sparekassen Spar Mors, der tidligere har heddet Bjergby-Flade Sparekasse. H havde for 30.000 kr. garantbeviser i sparekassen.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Ved brev af rettede klagerne henvendelse til Morsø Bank og anførte, at de ikke var blevet informeret om, at de indsatte beløb var ansvarlig kapital. De havde brugt kontiene på helt almindelige vilkår svarende til højrentekonti.

Ved brev af 15. januar 2009 besvarede Morsø Bank klagernes henvendelse. Banken henviste til, at M var blevet garant i sparekassen i september 2002 med et indskud på 2.000 kr., og at M i denne forbindelse havde fået udleveret et garantbevis, hvoraf garantikapitalens status fremgik. M’s kapitalindskud var efterfølgende forhøjet flere gange. H var blevet garant i april 2003 med et indskud på 5.000 kr. og havde også efterfølgende forhøjet sit garantindskud. Ifølge bankens oplysninger var der fra sparekassens side ydet ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital. Klagerne havde årligt modtaget indbydelse til garantmøder, som indikerede, at der ikke var tale om almindelige indlån. Klagerne havde ikke reageret herpå. Bl.a. med henvisning hertil fandt banken ikke at kunne imødekomme klagen.

Under sagen er fremlagt et eksempel på et garantbevis udstedt af Bjergby-Flade Sparekasse, hvoraf fremgår:

" GARANTBEVIS

Garantbevis i henhold til lov om banker og sparekasser.

BJERGBY-FLADE SPAREKASSE

erkender herved af:

[navn, adresse]

som garantikapital at have modtaget:

Kr. …

hvorved ovennævnte er indtrådt som garant i sparekassen.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentesfra datoen for bevisets udstedelse i overensstemmelse med sparekassens til enhver tid gældende vedtægter.

Garantbeviset og de hertil knyttede garantrettigheder kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Garantbeviset kan ikke kræves indløst af garanten, og det kan kun kræves indløst af sparekassen i de i vedtægterne nævnte tilfælde.

Garanten er stemmeberettiget ved valg af sparekassens repræsentantskab. Hver garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Valg til repræsentantskabet afholdes i overensstemmelse med sparekassens valgregulativ."

Under sagen er endvidere fremlagt kontooversigter for 2006 og 2007 for henholdsvis M og H med angivelse af konto/aftaleoplysninger. M havde en budgetkonto og lønkonto samt Garantibevis nr. … og G-konto nr. … Ud for hver af de fire konto/aftaleoplysninger er anført oplysninger for "Renteindtægt/Udgift" og "Indestående/Gæld". H havde en ejendomskonto samt Garantibevis nr. … og G-konto nr. … Kontooversigterne for 2006 havde nederst en tekst "… Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors" og få medindflydelse. Du får høj indlånsrente p.t. ….. samt mulighed for Garantkassekredit ….". Kontooversigterne for 2007 havde en stort set tilsvarende tekst.

Af posteringsoversigt for M’s garantbeviskonto fremgår, at M indsatte 2.000 kr. den 20. september 2002, 3.000 kr. den 1. april 2003, 46.000 kr. den 1. juli 2003, 25.000 kr.. den 9. juli 2003, 2.000 kr. den 1. marts 2004, 30.000 kr. den 1. december 2004, 3.000 kr. den 4. marts 2005, 4.000 kr. den 2. januar 2006, 4.000 kr. den 3. januar 2007 og 6.000 kr. den 2. januar 2008, mens han hævede 25.000 kr. den 30. maj 2008. Tilskrevne renter er straks overført til G-kontoen.

Af posteringsover for H’s garantbeviskonto fremgår, at H indsatte 5.000 kr. den 1. april 2003 og 25.000 kr. den 9. juli 2003.

Parternes påstande.

Klagerne har den 27. januar 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 100.000 kr. til M og 30.000 kr. til H.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de aldrig er blevet informeret om risikoen for at kunne miste indeståendet på de i alt 130.000 kr. De brugte kontiene på almindelige vilkår og hævede og indsatte, som de havde behov for. De betragtede kontiene som højrentekonti.

På intet tidspunkt er det fremgået, hvilke betingelser der var for deres opsparingskonti.

De føler sig ført bag lyset, idet de aldrig har modtaget nogen form for information om vilkår. Vilkårene er forsætligt ikke blevet omtalt, da de så aldrig ville have sat pengene ind.

Morsø Bank har anført, at efter det for banken oplyste, er der af sparekassen blevet ydet ordentlig og redelig information i forbindelse med indskud på garantbeviser om garantikapitalens status som ansvarlig kapital.

På oprettelsestidspunktet blev der for M’s vedkommende udleveret garantbeviser i papirformat, der beskrev betingelserne for at være garant, herunder at indskud var ansvarlig kapital. Først på et bestyrelsesmøde i sparekassen den 23. oktober 2002 blev det besluttet, at der ikke fremover skulle udstedes garantbeviser.

Klagerne er årligt i egenskab af garanter blevet indbudt til garantmøder, hvor der er blevet orienteret om sparekassens økonomi, ligesom der blev afholdt valg til repræsentantskab mv. Klagerne var stemmeberettigede ved disse valg og har således som garanter haft rettigheder, som normalt er tillagt en ejer-/aktionærkreds, hvilket i sig selv burde have affødt en reaktion fra klagerne. Tilskrevne renter af garantbeviset blev overført til en særlig konto, G-konto. Dette viser en klar adskillelse mellem kontiene, og at der ikke for garantbevisernes vedkommende var tale om almindelige indlån.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Peter Blok, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen – udtaler:

Klageren M havde siden september 2002 og klageren H siden april 2003 i Sparekassen Mors (Bjergby Flade Sparekasse) indsat beløb på en konto benævnt "Garantbevis", således at M i oktober 2008 havde et indestående på 100.000 kr. på sin garantbeviskonto, mens H havde et indestående på 30.000 kr. på sin konto.

Det må efter det oplyste lægges til grund, at M i forbindelse med oprettelsen i september 2002 fik udleveret et garantbevis, hvoraf det fremgik, at indeståendet på garantkontoen som garantikapital hæftede for sparekassens forpligtelser. Også det forhold, at klagerne som indehavere af garantbeviser blev indkaldt til garantmøder til valg af repræsentantskab m.v. indikerede, at indeståender på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til G-kontoen.

Vi finder herefter, at det må lægges til grund, at klagerne vidste eller burde have vidst, at deres indestående på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som de risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Et medlem – Carsten Holdum, der efter Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 2, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagernes påstand om, at de ikke fik rådgivning om risikoen forbundet med garantbeviser. Jeg bemærker, at garantbevisets formulering om, at "Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser" ikke er tilstrækkelig rådgivning.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Klagen tages ikke til følge.