Overskridelse af 20%-reglen i bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 4
| Sagsnummer: | 297 /1997 |
| Dato: | 12-12-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ratepension - 20 %-reglen
|
| Ledetekst: | Overskridelse af 20%-reglen i bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 4 |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren har hos indklagede en ratepensionskonto med et tilhørende værdipapirdepot. Den 1. december 1995 anmodede klagerens ægtefælle, som siden depotets oprettelse som fuldmægtig for klageren har instrueret indklagede om køb og salg af værdipapirer, om køb af 100 stk. aktier i Wessel Vett.
Indklagede effektuerede købsordren, og aktierne blev erhvervet til kurs 281.
Inden effektueringen af købsordren var værdien af pensionsordningen 158.574 kr.; heraf udgjorde de tidligere erhvervede 100 stk. Wessel Vett aktier 26.600 kr.
Indklagede har oplyst, at man ved en revisionsmæssig kontrol i september 1996 konstaterede, at 20%-grænsen i bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 4, var blevet overskredet ved købet af de yderligere 100 stk. aktier i december 1995. Af en foretaget beregning den 24. september 1996 fremgår, at klageren den 1. december 1995 maksimalt ville have kunnet købe for 5.115 kr. svarende til yderligere 18 stk.
Indklagede har oplyst, at klagerens ægtefælle primo oktober 1996 telefonisk blev orienteret om overskridelsen af 20%-grænsen, og om at klageren var nødt til at sælge 82 aktier i Wessel og Vett. Ægtefællen accepterede salget af aktierne, som den 7. oktober 1996 blev solgt til kurs 394. Klageren bestrider, at et salg blev accepteret, idet ægtefællen da var bortrejst. Indklagede har heroverfor anført, at samtalen muligt blev ført med klageren.
Den 15. august 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre fondshandelen af 7. oktober 1996.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i januar 1994 købte 30 aktier i Wessel Vett til kurs 600. I maj 1994 blev købt yderligere 70 stk. til kurs 486. Break even ville herved være kurs 524. Efter købet af de 100 aktier i december 1995 var break even nu 404. Salget af 82 aktier i oktober 1996 til kurs 394 skete derfor med tab. Hun finder, at der er tale om en overdreven beskyttelse af hende, og bestemmelsen i bank- og sparekasseloven er baseret på novicer i børshandelens verden. Indklagede burde have ventet med at sælge, idet aktiemarkedet var stigende.
Indklagede har anført, at det følger af bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 4, at kursværdien af aktier udstedt af en enkelt emittent ikke må overstige 20% af de samlede midler på en pensionsopsparing. Beregningen af 20%-grænsen finder sted på investeringstidspunktet. Såvel pensionsopspareren som pengeinstituttet skal påse, at bestemmelsen overholdes. En overskridelse af grænsen medfører, at pensionsordningen skal afgiftberigtiges med 60% i henhold til pensionsbeskatningsloven. Som følge heraf var det, efter at overskridelsen af 20%-grænsen var konstateret, nødvendigt, at klageren afhændede de for meget købte aktier, og klagerens ægtefælle eller klageren selv accepterede dette. Salgskursen var 394 mod købskurs 281. Klageren opnåede således en fortjeneste.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det beroede på en fejl fra indklagedes side, at man i december 1995 tillod, at der til klagerens ratepensionsdepot blev købt yderligere 100 stk. aktier i Wessel Vett som sket.
Ankenævnet finder, at nedbringelsen, der skete til kurs 394, må anses som sket med en del af den i strid med bestemmelsen købte post aktier, der blev købt til kurs 281.
Idet Ankenævnet forudsætter, at der ikke som følge af det skete indtræder beskatning af klagerens ratepensionsdepot,
Klagen tages ikke til følge.