Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med aftale om formuepleje

Sagsnummer:	319 /2016
Dato:	23-05-2017
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:	Værdipapirer - formuestyring
Ledetekst:	Spørgsmål om ansvar i forbindelse med aftale om formuepleje
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med en aftale om formuepleje med Danske Bank.

Sagens omstændigheder

Ved brev af 23. marts 2010 sendte Danske Bank et forslag til klageren om placering af 750.000 kr. i Flexinvest Fri, som var et formueplejeprodukt i banken. Forslaget blev stillet på baggrund af klagerens investeringsprofil, som var lav risiko, hvilket svarede til, at andelen af aktier højst kunne udgøre 40 % af klagerens samlede investeringer på aftalen, og en tidshorisont på mere end syv år.

Samme dag underskrev klageren en aftale med om Flexinvest Fri, hvorefter banken blev bemyndiget til at stå for investeringen af klagerens indskud på ordningen inden for den valgte investeringsramme, som var klagerens risikovillighed og tidshorisont. Banken har fremlagt et eksempel på en Flexinvest Fri aftale, da det af klageren underskrevne eksemplar er bortkommet. Af aftalen fremgik i øvrigt blandt andet:

”…

Banken investerer i op til fire forskellige investeringsforeningsafdelinger, der er specielt udviklet til Flex­i­nvest Fri. Investeringsforeningsafdelingerne investerer i

• korte danske obligationer
• danske obligationer
• udenlandske obligationer
• aktier.

…”

Ved brev af 24. marts 2010 bekræftede banken klagerens tilmelding til Flexinvest Fri. Det fremgik, at der var oprettet en konto for klageren med et tilknyttet depot, og at investeringerne skulle foretages ud fra en forsigtig risikovillighed og med en tidshorisont på over syv år. Banken anførte, at den ”sammensætter løbende investeringsstrategien, der indgår i Flexinvest Fri og den fordeling, der retter sig efter din tidshorisont og din risikovillighed”. For klagerens vedkommende ville dette for tiden indebære en fordeling med 24 % i korte danske obligationer, 31 % i danske obligationer, 22 % i udenlandske obligationer og 23 % i aktier.

I oktober 2010 og marts 2014 indskød klageren yderligere midler på Flexinvest Fri ordningen.

I april 2016, hvor ordningen havde en værdi på i alt cirka 3,4 mio. kr., foretog banken blandt andet følgende handler på klagerens Flexinvest Fri depot:

Dato	Danske Invest Flexinvest	Salg/køb		Kurs	Kursværdi kr.
13. april 2016	Danske obligationer	Køb	1.146	103,500	118.611,00
13. april 2016	Aktier	Salg	824	147,200	121.292,80
27. april 2016	Danske obligationer	Salg	750	100,666	75.499,50
27. april 2016	Aktier	køb	887	126,994	112.643,68

Klageren gjorde indsigelse mod handlerne. Klageren anførte, at der den 13. april 2016 havde været udsigt til et udbytte pr. den 20. april 2016 på 22,90 kr. pr. stk. Danske Invest Flexinvest Aktier, mens udbyttet var 2,40 kr. pr. stk. på Danske Invest Flexinvest Danske Obligationer. Klageren beregnede, at hun som følge af handlerne med de pågældende investeringsbeviser var blevet påført et udbyttetab på netto 16.119,20 kr. svarende til udbyttet på de solgte Aktier (22,90 kr.x824 stk.=18.869,60 kr.) med fradrag af udbyttet på Danske Obligationer (2,40 kr.x1.146 stk.=2.750,40 kr.). Klageren opgjorde endvidere et kurstab på 2.125,50 kr. på køb og salg af 750 stk. Danske Obligationer ((103,50-100,666)x750=2.125,50 kr.).

Banken afviste et krav fra klageren om erstatning.

Parternes påstande

Den 9. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken med overlæg påførte hende et nettotab på 16.119,20 kr. ved omlægningen den 13. april 2016. De forventede udbytter var offentliggjort på bankens hjemmeside og udbetaling af udbytterne ventede kun på, at investeringsforeningens regnskab blev godkendt på generalforsamling den 20. april 2016, hvilket var en formssag.

Som følge af omlægningen blev hun afskåret fra at modtage udbytte. Dem der ejede de solgte aktiebaserede investeringsbeviser i den korte periode indtil de blev genkøbt til hende har oppebåret udbyttet på 18.869 kr., som hun derimod gik glip af.

Hvis omlægningen ikke var sket, havde man efter udbyttebetalingen kunnet geninvestere for yderligere 16.119,20 kr. hvilket havde forøget den nominelle værdi af hendes depot, som danner grundlag for fremtidige afkast, idet kurserne efterfølgende faldt grundet udbetaling af udbytte.

Banken har ikke opfyldt sin pligt til at disponere således, at hun opnår det bedste afkast.

På baggrund af forespørgsler til banken om den uforståelige disposition modtog hun tre forskellige uforståelige forklaringer. Hun foretog en fjerde forespørgsel via en advokat, og banken begrundede da omlægningen med blandt andet usikkerhed omkring Brexit, men uden at forklare, hvordan denne usikkerhed tilsyneladende var elimineret to uger efter, hvor de netop købte obligationsbaserede investeringsbeviser blev solgt, og de netop solgte aktiebaserede investeringsbeviser blev genkøbt.

Danske Bank har anført, at banken har handlet investeringsmæssigt forsvarligt og inden for den fuldmagt og de retningslinjer, som klageren med sin tilmelding til Flex­invest Fri har accepteret. Ud fra bankens forventninger til markedet er der sket løbende tilpasninger.

Banken har på forskellig måde har forsøgt at forklare klageren, at hun ikke lider et tab ved, at nogle investeringsbeviser sælges syv dage før udbyttebetaling, da værdien af udbyttet er indlagt i værdien af investeringsbeviserne, og derfor er afspejlet i salgsprisen. Ligeledes ville klageren ikke have opnået en gevinst, hvis investeringsbeviserne omvendt var blevet købt lige inden udbyttebetaling.

Det gør endvidere ikke nogen skattemæssig forskel, om et udbytte udbetales eller hjemtages som en kursgevinst, hvorfor det heller ikke i forhold til skat har nogen betydning om et investeringsbevis sælges før eller efter udbyttebetalingen.

Udbytte er således ikke en faktor som skal afholde banken fra at købe eller sælge.

Banken har også redegjort for den investeringsmæssige baggrund for dispositionerne, både forenklet og mere detaljeret.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse investeringerne for klageren under Flexinvest Fri ordningen.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at handlerne med investeringsbeviserne i klagerens Flexinvest Fri ordning i Danske Bank er sket med henblik på at tilpasse beholdningerne til den valgte investeringsramme, som var klagerens risikovillighed og tidshorisont. Det forhold, at der i forbindelse med tilpasningerne den 13. april 2016 – en uge før udbetaling af udbytte – blev omlagt investeringsbeviser med udsigt til højt udbytte til investeringsbeviser med udsigt til lavt udbytte, kan ikke i sig selv anses for en fejl.

Det må endvidere som anført af banken lægges til grund, at handlerne den 13. april 2016 ikke i sig selv medførte et tab for klageren, da udbyttebetalingerne den 20. april 2016 alt andet lige medførte et tilsvarende fald i kursen på de omhandlede investeringsbeviser.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.