Afgørelse

Indsigelse om at køb af aktiebaserede investeringsbeviser var sket uden aftale herom.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes gennemførelse af køb af 260 stk. investeringsbeviser i en aktiebaseret investeringsforeningsafdeling.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev i foråret 2002 kunde hos indklagede.

I forbindelse med etableringen af kundeforholdet drøftedes på et møde den 28. maj 2002 placeringen af et beløb på 165.000 kr. Ifølge indklagede havde klageren forinden mødet modtaget brochure på forskellige afdelinger af investeringsforeningen Sparinvest, blandt andet Korte Obligationer og Value Aktier.

Ved fondsnota af 31. maj 2002 afregnede indklagede klagerens køb af 260 stk. investeringsbeviser i "Sparinvest Value Aktier" til kurs 249,80 svarende til et afregningsbeløb på ca. 65.000 kr.

Ultimo februar 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede og gjorde indsigelse mod købet af investeringsbeviserne i maj 2002. Investeringsbeviserne blev herefter solgt med et kurstab på ca. 15.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at beløbet på 165.000 kr. var blevet frigjort i forbindelse med en hushandel. Efter en samtale med indklagede var der enighed om, at 65.000 kr. skulle anbringes på en sikker måde, som ikke gav tab. Hun foreslog selv køb af obligationer, men fik at vide, at der kunne blive tale om et vist kurstab.

Herefter blev aktier drøftet, hvilket blev afvist som for risikofyldt. Investeringsafdelingerne Value Aktier og Korte Obligationer blev foreslået. Hun gik fra mødet i den overbevisning, at de 65.000 kr. var blevet anbragt i en investeringspulje uden risiko for tab, men med en lidt bedre forrentning end på en konto hos indklagede.

Hun modtog notaen om, at der var investeret for 65.000 kr. i Sparinvest Value Aktier. Hun læste ikke papiret så godt igennem og registrerede ikke, at der var tale om aktiekøb, men forlod sig på, at alt var som aftalt med indklagede, nemlig at der var investeret på en måde, så der ikke måtte være tab.

Ved en henvendelse i februar 2003 spurgte hun itl investeringen. Hun blev da klar over, at der var tabt ca. 15.000 kr. Den medarbejder, der havde gennemført købet af papirerne, var da til stede og var tydeligt berørt af indsigelsen mod købet.

Indklagede har anført, at på mødet hvor placeringen af klagerens midler blev drøftet, blev det også nævnt som en mulighed at investere i lange realkreditobligationer, men efter at klageren var oplyst om, at der kunne opstå kurstab i forbindelse med en rentestigning, var dette ikke længere interessant.

Indklagedes medarbejder orienterede grundigt om investering i investeringsbeviser, opbygning af porteføljer og krav til tidshorisont og risikovillighed. Medarbejderen fremhævede, at afdelingen Value Aktier var en aktieafdeling og fortalte om den måde, hvorpå aktierne blev udvalgt, og at der var tale om aktier fra hele verden og ikke alene danske aktier. Tidligere års afkast blev nævnt, herunder at der kunne forekomme store udsving både med negativt og positivt afkast.

Konklusionen på drøftelserne blev, at klageren indsatte 100.000 kr. på 24 måneders opsigelse. For de resterende 65.000 kr. blev der købt Sparinvest Value Aktier.

Ved henvendelsen i februar 2003 blev klageren meget overrasket over kurstabet. Hun gav ordre om, at investeringsbeviserne straks skulle sælges.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede fremsendte umiddelbart efter mødet den 28. maj 2002, hvor placeringen af klagerens midler blev drøftet, en fondsnota til klageren, hvoraf tydeligt fremgik, at klageren havde erhvervet 260 stk. investeringsbeviser i "SparInvest Value Aktier". Klageren, som først i februar 2003 rettede henvendelse til indklagede om købet, findes herefter at være afskåret fra at gøre gældende, at hun ikke havde afgivet ordre om dette.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.