Ophør.
| Sagsnummer: | 384 /1992 |
| Dato: | 18-11-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Ophør. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. maj 1988 afholdtes et møde i indklagedes Frederikshavn afdeling med klageren, som var forretningsfører i et af klagerens mor personligt drevet vognmandsfirma. Det aftaltes på mødet, at firmaets kassekredit med virkning fra 20. marts 1988 forhøjedes med 1,5 mio. kr. til ialt 2,7 mio. kr., ligesom det aftaltes, hvorledes der skulle stilles sikkerhed for engagementet. Ved kreditaftale af 3. juni 1988 forhøjedes kreditten som aftalt; i kreditaftalen var anført, at kreditten skulle nedskrives kvartårligt med 250.000 kr., første gang den 1. august 1988.
Den 1. juli 1988 afholdtes møde med klageren og dennes og firmaets revisor vedrørende et generationsskifte, hvor klageren skulle overtage firmaet. Ifølge indklagede anmodede klageren i denne forbindelse om yderligere trækningsmuligheder, indtil generationsskiftet var bragt på plads, hvilket indklagede accepterede på betingelse af, at klageren kautionerede for ethvert træk på kassekreditten ud over det ved kreditaftalen af 3. juni aftalte. Ved kautionserklæring af 13. juli 1988 kautionerede klageren for "ethvert træk - udover det til enhver tid bevilgede maksimum - på debitors (firmaets) kassekredit nr. [.....], jvf. kreditkontraktens bestemmelser".
Ved skrivelse af 18. august 1988 meddelte indklagede klagerens revisor, at man i princippet kunne acceptere, at generationsskiftet blev gennemført som skitseret af klageren med nogle nærmere præciserede ændringer. Samtidig meddelte indklagede, at trækket på kassekreditten pr. dato androg 2.828.000 kr., og at maksimum androg 2.450.000 kr. Indklagede ville være indforstået med, at overtrækket på de tidligere aftalte vilkår periodevis kunne gå op til 1 mio. kr., indtil generationsskiftet var på plads.
Efter at klageren telefonisk primo januar 1989 havde anmodet om yderligere trækningsmulighed på kassekreditten, meddelte indklagede den 6. januar 1989, at indklagede måtte fastholde den fremtidige maksimale trækningsret op til 3.450.000 kr.
Den 9. februar 1989 indgav firmaet meddelelse om betalingsstandsning til skifteretten i Hjørring. I den efterfølgende periode drøftedes mulighederne for en rekonstruktionsløsning, hvor generationsskiftet forudsattes gennemført med en efterfølgende akkord for klagerens mor. Det viste sig ikke muligt at gennemføre rekonstruktionsløsningen. Klagerens kautionsforpligtelse blev herefter gjort gældende med 828.712,13 kr. samt renter fra 9. februar 1989 svarende til differencen mellem saldoen pr. 9. februar 1989 på 3.528.712,13 kr. og kredittens maksimum ved kautionserklæringens afgivelse, 2,7 mio. kr., idet indklagede ikke påberåbte sig, at kredittens maksimum ifølge kreditaftalen skulle have været nedskrevet.
Den 2. november 1989 afholdtes møde hos indklagede med klageren og klagerens advokat og revisor, hvor bl.a. drøftedes klagerens ønske om køb af forskelligt materiel, som indklagede havde pant i. Ved klagerens hjælp solgte boet i 1989 og 1990 pantsat materiel for ialt 606.000 kr., ligesom klageren har aftaget materiel for 2,6 mio. kr.
Ved skrivelse af 19. februar 1991 meddelte klageren ved sin advokat indklagede, at han bestred kautionsforpligtelsen med henvisning til, at der siden indklagedes skrivelse af 18. august 1988 havde været bevilget en trækningsret på 3,7 mio. kr. Klagerens kautionsforpligtelse havde således ikke været aktuel på noget tidspunkt efter denne dato. Samtidig rejste klageren krav om provision for det fra boet afhændede materiel, hvorefter klagerens tilgodehavende hos indklagede opgjordes til 400.186,68 kr. Efter yderligere forligsforhandlinger overgav indklagede kautionsforpligtelsen til retslig inkasso.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende, og tilpligtes at betale klageren provision vedrørende salg af det pantsatte materiel.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans kautionsforpligtelse af 13. juli 1988 alene vedrører ubevilgede overtræk. Da nedskrivningen af kassekreditten endnu ikke var påbegyndt på tidspunktet for afgivelse af kautionserklæringen, udgjorde kassekredittens maksimum på dette tidspunkt 2,7 mio. kr. På mødet den 1. juli 1988 aftaltes, at den kvartalsvise afvikling blev stillet i bero, indtil generationsskiftet var bragt på plads, og da indklagede samtidig ved skrivelsen af 18. august 1988 til klageren bevilgede et overtræk på periodevis op til 1 mio. kr., har der herefter været bevilget overtræksret op til 3,7 mio. kr. Som følge heraf har klagerens kautionsforpligtelse ikke på noget tidspunkt efter den 18. august 1988 været aktuel. Klageren har med indklagedes direktør aftalt, at klageren skulle have provision i forbindelse med salg af materiel og ville blive friholdt for kautionsforpligtelsen i forbindelse med overtagelsen af det pantsatte materiel, idet materiellet blev overtaget til overpris.
Indklagede har anført, at kassekreditten på intet tidspunkt er ændret i forhold til den med klageren indgåede kautionsaftale. Klageren var løbende bekendt med omfanget af kautionen, idet han var daglig leder af virksomheden og styrede dennes likviditet. Indklagede bestrider, at der skulle være indgået aftale med indklagede om betaling af provision for salg af materiel underpantsat til indklagede, ligesom der på intet tidspunkt har været givet tilsagn om, at indklagede ville frafalde kautionen i forbindelse med det af boet til klageren afhændede materiel.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge kautionserklæringen af 13. juli 1988 omfatter klagerens kautionsforpligtelse ethvert træk ud over det til enhver tid bevilgede maksimum på vognmandsfirmaets kassekredit, "jvf. kreditkontraktens bestemmelser". Det i henhold til kreditaftalen bevilgede maksimum har på intet tidspunkt oversteget 2,7 mio. kr., idet indklagede alene har indrømmet en midlertidig tilladelse til at overtrække maksimum med op til 1 mio. kr. Det må lægges til grund, at klagerens kaution netop var en betingelse for denne tilladelse, og klagerens anbringende om, at kautionen alene omfatter ubevilget overtræk, savner derfor grundlag. Det er endvidere ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om, at man ville frafalde kautionen i forbindelse med klagerens overtagelse af en del af boets aktiver. Indklagede har herefter været berettiget til at gøre klagerens kautionsforpligtelse gældende som sket.
Det er ikke godtgjort, at indklagede har påtaget sig at betale provision til klageren i forbindelse med dennes bistand ved salg af boets aktiver.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.