Indsigelse mod rådgivning i oktober 2000 vedrørende placering af arv i værdipapirer.
| Sagsnummer: | 77/2006 |
| Dato: | 29-08-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning i oktober 2000 vedrørende placering af arv i værdipapirer. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren i oktober 2000 vedrørende klagerens placering af en arv i værdipapirer.
Sagens omstændigheder.
Ved fondsnotaer af 17. oktober 2000 afregnede indklagede klagerens køb af:
Kursværdi | |
7.753 stk. Danske Invest Dannebrog | 746.226,25 kr. |
1.825 stk. Danske Invest International | 198.925, - kr. |
1.102 stk. Danske Invest Danmark | 198.911, - kr. |
275 stk. Danske Invest Verden | 49.527,50 kr. |
329 stk. Danske Invest Euro Stock 50 | 49.580,30 kr. |
Nom. 211.000 kr. 4% Kommunekredit 2009 | 196.282,75 kr. |
Afdelingerne Dannebrog og International er obligationsbaserede, medens afdelingerne Danmark, Verden og Euro Stock 50 er aktiebaserede.
Klageren har anført, at baggrunden for investeringen var, at han ved arv havde modtaget ca. 1,7 mio. kr. En navngiven medarbejder hos indklagede kontaktede ham om investering af beløbet. Han vendte senere tilbage over for medarbejderen, der overtalte ham til at placere for ca. 300.000 kr. i aktiebaserede investeringsbeviser. Han meddelte, at han ønskede at købe obligationer med udløb 2009 for 1.150.000 kr. Han bemærkede ikke, at fondsnotaerne var udtryk for køb af obligationsbaserede investeringsbeviser for ca. 950.000 kr.
Ved fondsnotaer af 13. juni 2002 solgte klageren:
Kursværdi | |
1.102 stk. Danske Invest Danmark | 128.603,40 kr. |
275 stk. Danske Invest Verden | 27.802,50 kr. |
329 stk. Danske Invest Euro Stock 50 | 30.761,50 kr. |
Ved skrivelse af 2. november 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om investeringen foretaget i oktober 2000. Klageren anførte, at han havde tabt 114.000 kr. på baggrund af indklagedes medarbejders rådgivning i oktober 2000, idet papirerne ved salget i juni 2002 havde indbragt ca. 186.000 kr. Klageren ønskede kompensation herfor. Ved skrivelse af 14. november 2005 afviste indklagede klagerens anmodning.
Parternes påstande.
Klageren har den 9. marts 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en økonomisk kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han havde besluttet ikke at ville løbe nogen investeringsrisiko, hvorfor han meddelte indklagedes medarbejder, at han ville placere midlerne i obligationer med udløb i år 2009. Medarbejderen oplyste, at han regnede med, at placeringen af 300.000 kr. i Danske Invests aktieafdelinger ville give et bedre udbytte, ligesom han anså risikoen herved for yderst ringe.
Han lod sig desværre overtale til at foretage investeringen. Han bemærkede, at indklagede ikke tog højde for, at der aktuelt var en nedadgående tendens for aktier sammenholdt med, at han var en meget forsigtig investor med korttidshorisont.
Han er uforstående over for, at indklagedes medarbejder på trods af hans ønske om at købe for 1.150.000 kr. obligationer med udløb i år 2009 kun foretog køb for 200.000 kr. af de ønskede obligationer, mens det resterende beløb blev placeret i Danske Invest obligationsafdelinger. Dette blev han ikke oplyst om. Medarbejderen oplyste alene, at der blev købt for 1.150.000 kr. obligationer og 300.000 kr. aktier. Baggrunden for ændringen til Danske Invest obligationsafdelinger blev ikke oplyst. Han bestrider, at han skulle have tilkendegivet, at det var en god ide at sprede porteføljen af hensyn til risikospredning, idet han intet kendte til værdipapirer samt fra først af havde oplyst, at han ikke ønskede at tage nogen risiko.
Indklagede oplyste heller ikke om det omkostningsmæssige aspekt ved investering via en obligationsbaseret investeringsforening frem for at investere direkte i en bestemt obligationsserie. Han var jo ikke klar over denne ændring i forhold til hans ønsker. Han er endvidere uforstående over for, at han skulle have behov for risikospredning som anført af indklagede, men dette blev slet ikke omtalt.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med placeringen af midler i 2000 oplyste, at han var en forsigtig investor, og at hans tidshorisont var 3-7 år. På denne baggrund foreslog indklagede investering i henhold til indklagedes generelle anbefalinger.
Klageren oplyste, at han godt kunne se, at en spredning af porteføljen var en god ide. Herefter blev et "investeringsvejkryds" gennemgået, hvilket var indklagedes standardanbefaling for fordelingen mellem obligationer og aktier såvel danske som udenlandske ud fra kundens risikovillighed og tidshorisont.
Investeringen blev fordelt med 20 % i aktier og 80 % i obligationer, hvilket var i overensstemmelse med indklagedes generelle anbefalinger for en forsigtig investor.
Det var klageren, som traf beslutningen om, hvilke papirer der skulle købes. Klageren bærer således risikoen for den efterfølgende kursudvikling.
Kursfaldet på de aktiebaserede investeringsbeviser skyldes det tilbageslag, der ramte de internationale aktiemarkeder i efteråret 2000, og som blev forstærket den 11. september 2001.
Med hensyn til fordelingen mellem obligationsbaserede investeringsafdelinger og investering direkte i en bestemt obligationsserie har indklagede rådgivet om fordele og ulemper ved at sprede investeringen.
Det er sædvanlig praksis, at man altid rådgiver om forskellige omkostningsstrukturer ved valg af forskellige former for investeringer. Indklagedes medarbejder erindrer dog ikke, hvorledes den konkrete rådgivning herom fandt sted. Det ville ikke være muligt at opnå den ønskede risikospredning uden en stigning i omkostninger i forhold til en investering i en enkelt obligation.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at indklagedes råd i oktober 2000 om placering af for ca. 300.000 kr. i aktiebaserede investeringsbeviser kunne vise sig at være ufordelagtig, idet afkastet af investeringen beroede på en fremtidig kursudvikling i de pågældende papirer, som indklagede ikke kunne forudsige. Beslutningen om investeringen var således klagerens egen beslutning, hvorfor han også måtte bære risikoen herfor.
Klageren har anført, at han anmodede indklagede om placering af ca. 1.150.000 kr. i obligationer med udløb i år 2009, medens indklagede har anført, at beslutningen om fordelingen af beløbet med ca. 200.000 kr. i en enkelt obligationsserie og resten af beløbet i obligationsbaserede investeringsforeningsafdelinger var klagerens beslutning. Ankenævnet lægger til grund, at klageren med fondsnota af 17. oktober 2000 modtog underretning om de foretagne investeringer. Ankenævnet finder derfor, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod disse transaktioner. Ankenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om investeringerne svarer til det aftalte, eller om indklagede i sin rådgivning har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.