Spørgsmål om rentekompensation på baggrund af, at kredit ikke var etableret som boliglån.
| Sagsnummer: | 447/1997 |
| Dato: | 20-04-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rentekompensation på baggrund af, at kredit ikke var etableret som boliglån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag er født i 1906. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede bør yde en rentekompensation som følge af, at en til klageren ydet kassekredit ikke har været etableret som et boliglån med deraf følgende lavere rente.
Indklagede har oplyst, at den kassekredit, som klagen vedrører, blev etableret år tilbage i forbindelse med klagerens ægtefælles mindre fabrikationsvirksomhed. Indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev, som blev lyst første gang i 1980 med en hovedstol på 86.000 kr. og senere i 1991 forhøjet til 150.000 kr. I 1986 bestod klagerens engagement af en driftskredit på 160.000 kr. til rente 11% og et lån på 28.000 kr. til rente 14%.
Indklagede har fremlagt kopi af 3 kassekreditkontrakter oprettet i henholdsvis marts 1993, marts 1994 og marts 1996. Kontrakterne vedrører den samme kassekredit på 210.000 kr. Ifølge dokumenterne var renten henholdsvis 15,25% p.a., 12,75% p.a. og 10,25% p.a. (variabel).
I andet halvår 1996 rettede klagerens datter henvendelse til indklagede om engagementet med henblik på at etablere en ordning vedrørende klagerens kassekredit. I en skrivelse af 28. oktober 1996 anførte datteren, at klagerens renteudgifter årligt udgjorde 30.000 kr., som klageren ikke havde mulighed for at betale, hvorved kassekreditten blev overtrukket. Datteren omtalte muligheden af at optage et langtløbende realkreditlån med henblik på at indfri indklagede. Indklagede anførte i et svar til datteren, at det i 1993 havde været på tale at foretage en låneomlægning, men at klageren i sidste øjeblik ikke ønskede at medvirke. Ved skrivelse af 16. november 1996 anførte klagerens datter, at hun stillede sig uforstående over for, at engagementet ikke var oprettet som et boliglån med de fordele, det ville have haft. Hun anmodede derfor indklagede om at stille klageren, som om lånet var blevet oprettet som et boliglån. Dette afviste indklagede.
I forbindelse med en omprioritering i juli 1997 indfriede klageren gælden til indklagede.
Klageren har den 9. december 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende rentemæssigt, som om kassekreditten oprindeligt var blevet oprettet som et boliglån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i en årrække har haft et indgående kendskab til hendes økonomiske forhold og derfor har kunnet forudse de alvorlige konsekvenser, det ville få, at man rundhåndet lånte hende store beløb, uagtet hun kun havde sin folkepension som indtægt. Indklagede har således medvirket til, at hun havnede i en rentefælde uden mulighed for at nedbringe gælden.
Indklagede har anført, at man ikke er forpligtet til at godtgøre klageren den rentemæssige fordel, som denne ville have haft, såfremt engagementet var oprettet som et boliglån. Kreditten var ikke optaget til brug for køb eller forbedring af bolig og opfyldte derfor ikke kriterierne for et boliglån. Klageren havde derfor ikke krav på den rentesats, som boliglån blev udbudt til. Kredittens rente har svaret til størrelsen af renten på øvrige forbrugskreditter hos indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at indklagede er erstatningsansvarlig for ikke at have tilbudt hende engagementet som et boliglån frem for en kassekredit. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.