Spørgsmål om trassatbanks forpligtelse til at udbetale en ikke krydset check til checkindehaver, der var kunde i et andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 305 /1999 |
| Dato: | 09-11-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Check - indløsning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om trassatbanks forpligtelse til at udbetale en ikke krydset check til checkindehaver, der var kunde i et andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagedes forpligtelse til som trassatbank at udbetale en ikke krydset check udstedt til klagerens virksomhed, der ikke er kunde hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 24. juni 1999 rettede klageren henvendelse til indklagedes Vestergade afdeling, Odense, med henblik på udbetaling af en check på 10.000 kr. udstedt af en kunde i den pågældende afdeling. Checken, der ikke var krydset, var udstedt til klagerens virksomhed, som ejes af klageren alene.
Indklagede afslog at udbetale checken, idet man henviste klageren til at indløse denne i klagerens eget pengeinstitut.
Parternes påstande.
Den 15. juli 1999 har klageren indbragt sagen Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at det var uberettiget at afvise at udbetale checken.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at afdelingen som trassatbank var forpligtet til at udbetale checken ved præsentationen, jf. checklovens § 2, stk. 2 og § 28. Ved præsentationen af checken fremviste han sit dankort som legitimation. Som følge af afvisningen blev hans risiko forlænget, idet han skulle vente til starten af den følgende uge, før checken kom igennem clearingssystemet. Problemstillingen er ikke specielt relateret til hans erhverv, idet episoden lige så vel kunne have fundet sted vedrørende hans private engagement.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et erhvervsforhold og derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man i almindelighed kun udbetaler checks til kendte kunder, hvilket vil sige kunder med konto hos indklagede. Ved checks udstedt til et firma er det nødvendigt at kende tegningsreglerne for vedkommende firma for at kunne udbetale pengene. Det burde have været nævnt for klageren, at checken kunne noteres, så dækningsrisikoen var borte. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab, idet der var dækning for checken.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren må anses for en mindre erhvervsdrivende, og at klagen efter sin art ikke adskiller sig fra, hvad der kunne forekomme i private forhold.
Indklagede havde efter almindelige checkretlige regler ikke over for klageren nogen pligt til at indløse checken, selv om der var dækning på checkudstederens konto, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis henviste klageren til at indløse checken i sit eget pengeinstitut, således at der herigennem blev opnået større sikkerhed for, at checken blev indløst af den retmæssige indehaver.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.