Nedsættelse af afvikling.
| Sagsnummer: | 260/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
|
| Ledetekst: | Nedsættelse af afvikling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter en separation i 1982 erhvervede klageren en ejerlejlighed. Samme år satte klageren sit sommerhus i Odsherred til salg.
Det lykkedes først klageren at sælge sommerhuset i 1987. forbindelse med salget udstedtes et sælgerpantebrev på 83.000 kr. Pantebrevet blev kort efter misligholdt af køberen, og ejendommen solgtes senere på tvangsauktion uden dækning til klagerens pantebrev.
I 1990 solgte klageren sin ejerlejlighed. I ejerlejligheden var lyst et ejerpantebrev på 50.000 kr., som ved håndpantsætningsdokument af 29. december 1988 var håndpantsat til sikkerhed for et af klageren hos indklagede optaget lån. Nettoprovenuet ved salget af ejerlejligheden udgjorde ifølge indklagede 71.133,63 kr., som den 14. januar 1991 blev krediteret lånet. Indklagede har efterfølgende overført i alt 39.030 kr. fra lånet til klagerens privatkonto hos indklagede i forbindelse med likviditetsbehov hos klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren erstatning som følge af tab i forbindelse med tvangsauktionen over klagerens tidligere sommerhus, samt at indklagede tilpligtes at nedsætte den månedlige ydelse på klagerens lån med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i 1982 efter separationen og købet af ejerlejligheden indså, at hun måtte sælge sommerhuset. På grund af vanskeligheder med forskellige ejendomsmæglere lykkedes det først at sælge sommerhuset i 1987, efter at hun havde annonceret dette til salg i Den Blå Avis. Da køberen, som senere viste sig at være samleverske til den person, som reflekterede på klagerens annonce, ikke havde advokat, henviste klageren til sin bankrådgiver. Da det viste sig, at den faktiske køber var uden arbejde og uddannelse, blev klageren betænkelig, men efter at have oplyst forholdet til sin bankrådgiver, beroligede denne hende, og handelen blev herefter gennemført. Allerede ved første termin på sælgerpantebrevet var der problemer, men terminen blev dog betalt med forsinkelse. Klageren henstillede herefter til indklagede, at pantebrevet blev solgt, men dette frarådede indklagede bl.a. med henvisning til, at kursen på den pågældende type pantebreve var dårlig. Klageren anmodede flere gang om, at pantebrevet blev solgt, men hendes bankrådgiver afslog dette. Klageren finder, at indklagede har hindret pantebrevets salg, hvorfor indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i denne forbindelse. Hertil kommer, at klageren i forbindelse med den senere tvangsauktion over ejendommen måtte henvende sig til advokat og i denne forbindelse havde betydelige udgifter. Hun anslår sit erstatningskrav til et beløb omkring 90.000 kr.
For så vidt angår provenuet fra salget af ejerlejligheden, bestrider klageren, at det var aftalt, at det skulle krediteres lånet hos indklagede. Indklagede bør udfærdige et nøjagtigt regnskab over alle indgåede beløb i forbindelse med ejendomshandelen samt redegøre for de klageren tilkomne renter af disse beløb. Klageren finder endvidere ikke, at hun har oppebåret en rimelig rente af det af køberen deponerede beløb på 20.000 kr., som fejlagtigt først deponeredes i en anden afdeling af indklagede. Klageren forbeholder sig endvidere at gøre krav gældende overfor indklagede i forbindelse med, at klageren var blevet tilbudt en lejlighed på Østerbro. Klageren kom imidlertid for sent til et møde på pågældende ejendomskontor. Forsinkelsen skyldtes, at klageren ved fremmøde i indklagedes afdeling kort inden det aftalte møde først efter lang tid fik udbetalt et beløb, hvilket bevirkede, at hun kom for sent til det omhandlede møde, hvorefter hun fik meddelelse om, at lejligheden var udlejet til anden side.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har medvirket ved salget af klagerens sommerhus i 1987, men blot opfordret klageren til at sælge henset til klagerens økonomi. Klagerens bankrådgiver gennemgik køberens økonomi og vurderede, at køberen kunne klare terminerne på huset. Indklagede kunne ikke tilråde klageren at sælge sælgerpantebrevet, da der ikke kunne opnås en acceptabel kurs som følge af pantebrevets prioritetsstilling samt det generelt dårligt marked for pantebreve i sommerhuse. Hvad angår provenuet ved salget af klagerens ejerlejlighed i 1990, havde indklagede et ejerpantebrev på 50.000 kr., og provenuet fra ejendomshandelen skulle overføres til klagerens lån. Som følge af tilbageførselen fra lånet til klagerens privatkonto, har indklagede kun modtaget 32.103,63 kr. til afskrivning på lånet. En nedsættelse af de månedlige ydelser på lånet var på et tidspunkt på tale, men dette forudsatte, at det fulde nettoprovenu fra salget af ejerlejligheden blev krediteret lånet. Da dette ikke skete, var grundlaget for en nedsættelse bortfaldet. Pr. 1. juli 1991 udgør klagerens gæld ifølge lånet 109.211,32 kr., og klagerens privatkonto har en debetsaldo på 24.926,75 kr. Med hensyn til rente af det af køberen af ejerlejligheden deponerede beløb har indklagede under sagens behandling krediteret klagerens konto med 10 kr. dækkende forrentning af det omhandlede beløb i 8 dage med 2%. Hvad angår klagerens krav om et regnskab over ejendomshandelen, har klageren tidligere modtaget kontoudskrift vedrørende omprioriteringskontoen oprettet i denne forbindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med salget af klagerens sommerhus og rådgivningen vedrørende spørgsmålet om salg af sælgerpantebrevet har gjort sig skyldig i forhold, der kan medføre erstatningsansvar for indklagede.
Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at indklagede overfor klageren har afgivet et endeligt og ubetinget løfte om at nedsætte ydelsen på klagerens lån. Ankenævnet kan herefter ikke pålægge indklagede at nedsætte ydelsen. Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.