Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse for søns erhvervsmæssige gæld

Indledning

Denne sag vedrører, om Ankenævnet har kompetence til at behandle indsigelser mod en kautionsforpligtelse, som har dannet grundlag for en fogedforretning. Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med kautionens etablering.

Sagens omstændigheder

Klagerens søn, S, var kunde i Hobro Andelskasse, hvor han havde et erhvervsengagement, idet han drev virksomhed som vognmand.

Den 30. september 2005 underskrev klageren en kautionsforpligtelse, hvorefter hun kautionerede for S’ erhvervslån nummer -391, der havde et maksimum på 406.000 kr. Kautionsforpligtelsen var gældende i 56 måneder.

På kautionserklæringen havde klageren påført sin underskrift to steder, dels som selvskyldnerkautionist og dels som bekræftende, at hun havde fået udleveret en pjece om kaution, der også var blevet gennemgået med hende.

Ved brev af 2. februar 2006 meddelte andelskassen klageren følgende:

"Til orientering har vi dags dato returneret betaling til Codan Forsikring samt låneydelsen til det lån som du kautionerer for.

Tilbageførslerne er sket på grund af manglende dækning på kontoen. Tidligere bevilget overtræk stort kr. 150.000 er bortfaldet. Engagementet udviser dags dato et overtræk stort kr. 150.000,-, inkl. misligholdelse af anlægslån (kautionslån).

Vi har tidligere anmodet [S] om at fremsende revideret budgetmateriale for 2006, samt budgetopfølgning for 3. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005.

Ifølge oplysninger fra [S], ligger han inde med en væsentlig post ubetalte regninger.

Når det ønskede materiale foreligger, kan vi tage stilling til det nødvendige likviditetsbehov. Dermed har vi ikke tilkendegivet, at vi vil stille den nødvendige finansiering til rådighed."

Ved brev af 13. februar 2006 til S udtrykte andelskassen bekymring over udviklingen i vognmandsforretningen, herunder udgifterne til vedligeholdelse samt størrelsen af udtræk til privatforbrug. Klageren modtog kopi af brevet. Af brevet fremgår videre:

"…

Din økonomiske situation virker uholdbar. Som drøftet med din mor, anbefaler vi, at du snarest tager kontakt til diverse kreditorer, om at "kassen" er lukket (en stille betalingsstandsning). Du har brug for tid til at udarbejde de nødvendige drifts- og likviditetsbudgetter, samt lave en handlingsplan over fremtiden…"

Den 3. april 2006 sendte andelskassen klageren en kopi af opsigelse af S’ engagement samme dag. Klageren blev samtidig bedt om at indfri lån nummer -391 med en restgæld på 389.309,94 kr.

Ved brev af 15. maj 2006 fra S’ advokat til andelskassen accepterede klageren i sin egenskab af kautionist for S, at andelskassen i forbindelse med at S gik i betalingsstandsning frafaldt en udstedt transport i et tilgodehavende S havde hos DFDS.

Den 9. august 2007 blev S’ erhvervslån nummer -391 afløst af en ny låneaftale (nummer -236) med en hovedstol på 370.197,83 kr. Klageren underskrev kreditaftalen som selvskyldnerkautionist. Samme dag underskrev klageren en ny kautionserklæring, hvorefter hun kautionerede for erhvervskreditnummer -236. Kautionen var gældende i 117 måneder. Af kautionserklæringen fremgik, at klageren havde modtaget den seneste årsrapport vedrørende S og havde modtaget pjece om kaution.

Det fremgår af et brev af 25. november 2011 fra andelskassen til klageren, at S’ engagement var blevet opsagt den 5. oktober 2011.

Af brev af 14. december 2011 fra andelskassen til klageren fremgår:

"…

Efter lån [-244] var tilbagebetalt i 2009 har forpligtelserne alene bestået i betaling af garantiprovision for garantien stillet overfor Færdselsstyrelsen samt afvikling af kautionslånet. Desværre er [S]’ indbetalinger ophørt, hvorfor det har været nødvendigt at opsige engagementet."

Ved brev af 2. februar 2012 blev klageren indkaldt til møde i fogedretten, idet andelskassen havde begæret udlæg for 390.949,90 kr.

Den 8. marts 2012 blev sagen behandlet i fogedretten. Klageren mødte personligt og der blev foretaget udlæg i klagerens faste ejendom, bil og eventuel overskydende skat.

Ved håndskrevet kæreskrift (1 side) indbragte klageren den 2. april 2012 fogedrettens afgørelse for landsretten. Imidlertid undlod hun at besvare en skrivelse fra landsretten af 20. april 2012, hvorfor kæremålet bortfaldt.

Ved e-mail af 7. maj 2012 til klagerens advokat sendte andelskassen kontoudtog for henholdsvis kredit nummer -391 og -236.

Den 30. maj 2012 oplyste fogedretten klageren, at den havde modtaget betaling af 163.595,90 kr. fra klagerens konto i et andet pengeinstitut.

Under sagen har andelskassen fremlagt kopi af årlige opgørelser over kautionsforpligtelsen sendt til klageren i januar 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Det fremgår af opgørelserne, at restgælden på erhvervskreditten stort set uændret har været ca. 370.000 kr.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter modtaget fra andelskassen, hvoraf fremgår, at S i 2008 har betalt 8.300 kr. pr. måned til nedbringelse af et lån i andelskassen, som klageren ikke kautionerer for, samt ca. 10.000 kr. hvert kvartal til det kautionssikrede lån til betaling af renter.

Parternes påstande

Den 2. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen i Hobro skal tilbagebetale 163.595,90 kr. med tillæg af renter og slette hendes kautionsforpligtelse.

Andelskassen i Hobro har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at klagen bør behandles af Pengeinstitutankenævnet, da der ikke er afsagt dom i sagen. Hun har ikke fået sin forpligtelse prøvet, men har alene været indkaldt til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg.

Andelskassen har været så ufin og grov, at klagen bør behandles.

Hun underskrev kautionserklæring i 2005. Hun fik ikke oplyst, hvad en kautionsforpligtelse indebærer. Hun var på vej i byen og blev ringet op af andelskassen efter lukketid og fik oplyst, at hun skulle indfinde sig i andelskassen, idet hendes søn ellers ikke ville få udleveret sin lastbil. Hun var i andelskassen i maksimalt 10 minutter.

Det blev aftalt, at S skulle betale 9.500 kr. på lånet hver måned. Det skete imidlertid ikke og derfor blev der i 2007 lavet en ny kaution.

Hun fik ikke oplyst, hvad årsagen til den nye kautionserklæring var. Det var en kautionserklæring for gammel gæld. Der blev derefter indbetalt 8.300 kr. hver måned indtil S gik konkurs.

Hun har aldrig fået udleveret nogen pjece med forklaring om, hvad en kaution indebærer.

Andelskassen i Hobro har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen har været behandlet af fogedretten og i den forbindelse er blevet endeligt afgjort.

Betingelserne for, at Pengeinstitutankenævnet kan behandle sagen, er herefter ikke til stede.

Til støtte for frifindelsespåstanden har andelskassen anført, at klageren har påtaget sig en gyldig kautionsforpligtelse og både i den forbindelse samt efterfølgende har modtaget alle pligtige oplysninger.

Klageren har været fuldt oplyst om kautionsforpligtelsens omfang og betydning. Klageren fik udleveret den særlige pjece om kautionsforpligtelser, hvilket hun har bekræftet ved sin underskrift.

Klageren har løbende været inddraget i virksomhedens drift og mellemliggende betalingsstandsning, hvorfor det bestrides, at klageren ikke skulle have haft kendskab til sagen.

Kautionsforpligtelsen i 2007 erstatter direkte den forrige kautionsforpligtelse fra 2005 og er etableret i forbindelse med genforhandling af engagementet, som klageren har været en del af. Der er således ikke tale om kaution for gammel gæld.

Ankenævnets bemærkninger

Den 8. marts 2012 foretog fogedretten udlæg i klagerens aktiver baseret på et gældsbrev med klagerens kautionsforpligtelse, jf. retsplejelovens § 478. Klageren fremkom ikke under fogedsagen med indsigelser mod Andelskassen i Hobros udlægsbegæring. Som følge heraf foretog fogedretten ikke en materiel prøvelse af kautionsforpligtelsens gyldighed. Klagerens indsigelse under denne sag hviler navnlig på, at Andelskassen har handlet ansvarspådragende over for hende på grund af manglende rådgivning i forbindelse med hendes påtagelse af kautionsforpligtelsen.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at det forhold at klageren under fogedsagen kunne være fremkommet med indsigelser mod udlægget, afskærer hende fra at få sin klage behandlet af Ankenævnet. Andelskassens afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Kautionserklæringen i 2007 afløste den kautionserklæring, som klageren afgav i 2005. Forinden havde S haft økonomiske problemer og hans engagement var blevet opsagt i foråret 2006, hvilket klageren var gjort bekendt med. I hvert fald under disse omstændigheder finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren, da hun underskrev en ny kautionserklæring i august 2007, var klar over, at hun påtog sig kaution for gammel gæld, og at der var en risiko for, at kautionen ville medføre et tab. Under hensyn hertil og til de oplysninger, som klageren ifølge kautionserklæringerne modtog i forbindelse med indgåelse af disse, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kautionserklæringerne, hverken helt eller delvist, eller for at pålægge Andelskassen et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.