Krav om tilbageførsel af kortbetaling begrundet i fejlagtig oplysning fra banken om, at autorisation var bortfaldet.
| Sagsnummer: | 518/2022 |
| Dato: | 18-09-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetaling begrundet i fejlagtig oplysning fra banken om, at autorisation var bortfaldet. |
| Indklagede: | SEB Kort Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetaling begrundet i fejlagtig oplysning fra banken om, at autorisationen var bortfaldet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et Eurocard (Eurocard By Invitation).
Den 19. august 2022 forsøgte klageren at foretage en korttransaktion på 38.037 EUR til en udenlandsk betalingsmodtager, F, men transaktionen blev afvist på grund af de sikkerhedsparametre, som banken havde sat op.
Den 20. august 2022 kontaktede klageren banken telefonisk for at gennemføre transaktionen, og efter at klageren havde verificeret sig med NemID, åbnede banken for, at transaktionen kunne godkendes. Samme dag foretog klageren transaktionen.
Den 26. august 2022 kontaktede klageren på ny banken telefonisk, idet han havde konstateret, at transaktionen endnu ikke var bogført.
Klageren har oplyst, at banken oplyste, at transaktionen ikke var gået igennem, idet autorisationen var faldet bort, hvorfor beløbet ikke længere kunne trækkes fra hans kort. Han fik den besked fra banken, at betalingen således ikke var gået igennem og ikke ville gå igennem.
Banken har oplyst, at klageren fejlagtigt fik oplyst, at autorisationen var faldet bort. Fejlagtigt i den forstand, at klageren skulle være blevet oplyst om, at transaktionen ikke længere stod som ”reserveret”, men at det ikke betød, at transaktionen ikke længere var autoriseret.
Den 27. august 2022 blev betalingen til F gennemført, og der blev trukket 38.037 EUR svarende til 288.626,32 DKK på klagerens kort.
Den 5. september 2022 kontaktede klageren banken, hvor den bekræftede, at F havde trukket beløbet. Banken har oplyst, at klageren oplyste, at den ydelse, som betalingen dækkede, var modtaget.
I en besked til banken af 9. september 2022 oplyste klageren, at han ikke accepterede transaktionen til F og derfor ikke ville betale sin regning til banken.
I en besked af 15. september 2022 til klageren opfordrede banken ham til at rette henvendelse til F for at finde en løsning, såfremt det var hans opfattelse, at F ikke var berettiget til at trække beløbet.
I en besked af 3. oktober 2022 til banken fastholdt klageren, at banken skulle tilbagebetale transaktionsbeløbet.
I en besked af 6. oktober 2022 til klageren anførte banken:
”Vi beklager, at du er blevet informeret forkert i forbindelse med transaktionen til [F].
Medarbejderen du har talt med har ikke været opmærksom på at en transaktion i vores authorizations system, kan bortfalde, for derefter at komme tilbage igen når forretningsstedet bogføre[r] transaktionen. Dette er helt normal praksis.
Endelig afgørelse fra vores side er, at vi ikke har nogen mulighed for at hjælpe dig, da du har indvilliget i transaktionen og godkendt med apppen og NemID både ved telefonisk kontakt hvor vi verificere[r] dig for at åbne for købet og i den endelige transaktion.
For yderligere vil jeg anbefale at du kontakter [F].”
I en besked af 13. oktober 2022 til klageren anførte banken blandt andet:
”Som aftalt bekræfter jeg hermed, at vi dags dato har talt sammen pr. telefon.
For at sikre at alt er taget i betragtning, kommer her en opsummering af forløbet:
….
D.26/8 kontakter du vores kundeservice, da du ikke kan se at transaktionen fra [F] er blevet bogført. Her informerer vi dig fejlagtigt, at transaktionen af authorizationen er faldet bort og at beløbet fra [F] ikke længere trækkes fra dit kort.
…
D. 13/10 kontakter du vores kundeservice, hvor vi to taler sammen. Her oplyser du, at sagens kerne er den, at du skyldte mennesker i Nigeria penge, som du ville betale via transaktionen til [F]. Da du så d. 26/8 bliver oplyst, at [F] ikke vil kunne trække beløbet, betaler du gælden du har til Nigeria via en bankoverførsel.
Jeg henviser i vores telefonsamtale til at du bør kontakte de mennesker, som du har overført penge til i Nigeria, og få dem til at returnere beløbet, da disse jo både har benyttet sig af [F’s] ydelser som du oplyser, samt har modtaget penge fra dig. Til dette svarer du, at der er umuligt af få noget retur fra disse mennesker, og at det er normen for Nigeria.
Jeg informerer dig, at vi holder fast i vores afgørelse, som vi oplyste dig d. 6/10.
…”
Klageren bad på ny banken overveje sin stilling til sagen. Banken fastholdt, at den ikke ville tilbagebetale beløbet til klageren.
Af bankens kortbestemmelser for Eurocard By Invitation gældende fra den 15. juni 2021 fremgår blandt andet:
”2.8 Tilbagekaldelse
Du kan ikke tilbagekalde transaktioner, du har godkendt. …”
Parternes påstande
Den 9. december 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal betale 38.037 EUR.
SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken skal tilbagebetale beløbet på 38.037 EUR som følge af, at der var tale om en uautoriseret betaling.
Han indrettede sig i tiltro til de oplysninger, han fik af banken. Oplysningerne var helt klare og uden forbehold: Transaktionen var ikke gået igennem og kunne ikke gå igennem. Der var således en fælles forståelse for, at betalingstransaktionen ikke længere verserede. Den transaktion, som han havde givet sit samtykke til, blev således ikke gennemført. Herefter forelå der intet samtykke fra ham til nogen transaktion til F.
Han handlede i tiltro til, at betalingen til F ikke kunne finde sted og foretog forskellige andre irreversible retshandler og overførsler i tiltro til den klare oplysning, som banken gav ham om, at betalingen var endegyldigt annulleret. Dette er dog ikke afgørende i denne sag.
Det afgørende er, at banken foretog en uautoriseret betaling i strid med betalingslovens § 82.
Efter betalingslovens § 82, stk. 3, kan betaleren trække sit samtykke til gennemførelse af transaktionen tilbage. Dette kan som udgangspunkt ikke ske efter betalingsordren er modtaget af betalerens udbyder, jf. § 111, stk. 1, men dette kan parterne dog godt aftale sig ud af, jf. § 111, stk. 3. Det må sidestilles med en aftale mellem parterne – efter betalingslovens § 111, stk. 3 – om at autorisationen til transaktionen blev tilbagetrukket, når han blev oplyst om, at transaktionen var annulleret og ikke kunne gennemføres, og han accepterede dette, hvorefter han handlede i tiltro til dette udsagn.
Situationen kan også anskues således, at han gav samtykke til en betaling til F, som banken oplyste var annulleret og ikke kunne gennemføres. Dermed forelå der en ny transaktion til F, som han ikke hverken har autoriseret eller samtykket til, endsige haft kendskab til.
Han har ikke meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen, hvorfor den uautoriserede betaling ikke er lovlig, jf. betalingslovens § 82. Det er et helt grundlæggende vilkår, at der aldrig må gennemføres uautoriserede betalinger. Der er herved reelt tale om, at banken har taget hans penge uden at have lov til det. Banken er derfor forpligtet til at tilbageføre pengene til ham.
Det er ikke hans opgave at forsøge at få afhjulpet konsekvenserne af bankens uautoriserede hævning på hans konto. Det er banken, der har hævet pengene uden at have autorisation hertil.
Det bestrides, at det var hans ansvar at betvivle de klare oplysninger, han modtog fra banken. Dette ville i sig selv underminere hele kunde-bankforholdet, såfremt han ikke kunne lægge de oplysninger, han fik, til grund for sin ageren.
Det bestrides endvidere, at det ikke var aftalt, at autorisationen var tilbagekaldt, når banken oplyste, at den autoriserede betaling var endegyldigt annulleret og ikke kunne blive gennemført, og at der dermed ikke længere var nogen autorisation at tilbagekalde. At autorisationen var tilbagekaldt, når banken bekræftede, at den autoriserede betaling var endegyldigt bortfaldet ligger som ”det mindre i det mere”.
Banken må herefter stå til ansvar for, at den har overført hans penge uden at have haft autorisation hertil og er derfor forpligtet til at tilbageføre beløbet på 38.037 EUR til ham.
Hvordan banken vil løse problemet med eventuelle tredjemænd, er ham uvedkommende, da det ikke er ham, der har begået en fejl eller handlet ansvarspådragende.
SEB Kort Bank Danmark har anført, at det ubestridt må lægges til grund, at den omtvistede transaktion blev autoriseret af klageren, da han den 20. august 2022 ved telefonisk kontakt til banken fik åbnet for at kunne foretage denne, verificerede sig med NemID og efterfølgende foretog transaktionen ved brug af Eurocard-appen.
Klageren har dermed utvetydigt anmodet om og samtykket til transaktionens gennemførelse.
Det følger af betalingsloven § 82, stk. 1, at en betalingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen, hvilket kan ske før eller efter gennemførelsen heraf. I tilfælde af, at betaler ikke har meddelt samtykke, anses betalingstransaktionen for uautoriseret. Retsvirkningen heraf er, at betaler kan kræve beløbet tilbageført fra kortudsteder.
Som anført ovenfor må det ubestridt lægges til grund, at klageren har autoriseret transaktionen til F den 20. august 2022.
I medfør af betalingslovens § 111, stk. 1, kan en betalingsordre ikke tilbagekaldes efter, at den er modtaget af betalers udbyder, hvilket ligeledes fremgår af kortbestemmelserne for Eurocard By Invitation punkt 2.8.
Klageren anfører, at hans henvendelse til bankens kundeservice den 26. august 2022 skal betragtes som en tilbagekaldelse af samtykket til transaktionens gennemførelse, da klageren i løbet af samtalen fik en fejlagtig forklaring på, hvorfor transaktionen ikke længere kunne ses som en reservation på kortkontoen. Dermed mener klageren, at det er aftalt, at autorisationen er bortfaldet.
Banken er ikke enig i dette og afviser, at indholdet af denne samtale kan tages som udtryk for en aftale om tilbagekaldelse af samtykke til transaktionens gennemførelse.
Det kan oplyses, at beløbsreservationen ikke længere var synlig for klageren i Eurocard-app’en, idet systemet er sat sådan op, at en beløbsreservation typisk fjernes ca. fem til syv dage efter autorisation af transaktionen. Da de fleste transaktioner gennemføres få dage efter autorisation heraf, giver denne procedure som oftest ingen udfordringer. Der kan dog være ganske få tilfælde, hvor et forretningssted er længere tid om at trække beløbet, eventuelt fordi de først trækker beløbet, når de f.eks. leverer den bestilte ydelse. Det anses som værende til kortholders fordel at lade reservationen bortfalde, idet en beløbsreservation efter omstændighederne kan stå i vejen for, at kortholder kan foretage yderligere transaktioner på kortet.
Det skal imidlertid understreges, at det faktum, at beløbsreservationen ikke længere var synlig for klageren, ikke betyder, at autorisationen var bortfaldet, og at forretningsstedet ikke længere var berettiget til at trække beløbet. Det ville ikke være rimeligt for forretningsstedet, særligt ikke i de situationer – som den pågældende – hvor forretningsstedet har leveret den ydelse, som der opkræves betaling for.
Det bemærkes i den forbindelse, at klageren har oplyst, at forretningsstedet – F – har leveret - og der er gjort brug af den ydelse, som F har modtaget betaling for ved transaktionen på klagerens kort.
Det er naturligvis beklageligt, at klageren fejlagtigt fik oplyst, at autorisationen (skulle have været ”reservationen”) var bortfaldet, men dette ændrer ikke på, at banken har været berettiget til at lade transaktionen gennemføre som autoriseret af klageren, hvorfor banken fastholder afvisningen af tilbagebetaling af beløbet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et Eurocard (Eurocard By Invitation).
Den 20. august 2022 foretog klageren en kortbetaling på 38.037 EUR til en udenlandsk betalingsmodtager, F.
Den 26. august 2022 kontaktede klageren banken telefonisk, idet han havde konstateret, at transaktionen endnu ikke var bogført. Banken oplyste fejlagtigt, at autorisationen var faldet bort. Den burde i stedet have oplyst, at transaktionen ikke længere stod som ”reserveret”.
Den 27. august 2022 blev betalingen til F gennemført, og der blev trukket 38.037 EUR svarende til 288.626,32 DKK på klagerens kort.
Klageren har oplyst, at han foretog forskellige andre irreversible retshandler og overførsler i tiltro til den oplysning, som banken gav ham om, at betalingen var annulleret.
Ankenævnet finder, at der var tale om en transaktion, som klageren havde meddelt samtykke til og dermed en autoriseret transaktion, jf. betalingslovens § 82.
Ankenævnet finder imidlertid, at banken handlede ansvarspådragende ved den 26. august 2022 at oplyse klageren om, at autorisationen var bortfaldet og ikke længere trækkes, og at dette naturligt måtte forstås således, at beløbet ikke længere ville blive trukket på klagerens kort. Ankenævnet finder ikke, at der foreligger dokumentation for, at klageren har lidt et tab som følge af den fejlagtige oplysning fra banken. Ankenævnet finder, at en afgørelse af dette spørgsmål forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.