Spørgsmål vedrørende tilrettelæggelse af økonomi, omlægning af lån, renter m.v.
| Sagsnummer: | 151/2006 |
| Dato: | 06-12-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende tilrettelæggelse af økonomi, omlægning af lån, renter m.v. |
| Indklagede: | Sparekassen Faaborg |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes indsigelser mod indklagedes håndtering af deres engagement i perioden 1999-2006.
Sagens omstændigheder.
Klagerne M og H, der er ægtefæller, gennemførte omkring 2000 en renovering af deres faste ejendom. Udgifterne til renoveringen blev ca. 200.000 kr. større end forventet.
I den forbindelse ydede indklagede ved gældsbrev af 22. marts 2001 klagerne et privatlån på 220.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.200 kr. Renten var variabel 15,50 % p.a. og løbetiden ca. 16 år.
Ved gældsbrev af samme dato ydede indklagede klagerne et boligkøbslån på 130.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.060 kr. Renten var variabel 8,75 % p.a., og løbetiden var knap 29 år. Lånet blev anvendt til indfrielse af to eksisterende privatlån med en restgæld på i alt 122.000 kr.
Til sikkerhed for engagementet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev med pant i klagernes ejendom.
Pr. den 1. august 2002 bevilgede indklagede ydelsesfritagelse på lånene i seks måneder.
Efter forslag fra indklagede blev der i 2003 gennemført en omprioritering af klagernes ejendom. Grundlaget herfor var en af indklagede udarbejdet konsekvensberegning af 31. juli 2003, der viste, at klagerne kunne opnå en årlig ydelsesbesparelse på brutto 6.686 kr./netto 3.859 kr. Det eksisterende lån var et 30-årigt 7 % obligationslån i Totalkredit med en restgæld på 570.508 kr. og en restløbetid på 26 år og 6 måneder. Omprioriteringslånet var et 30-årigt 5 % obligationslån med en hovedstol på 628.000 kr. Den aktuelle kurs på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet var 95,15.
I 2004 udstedte indklagede et Visa/Dankort i tilknytning til H's løbende konto. Den 22. marts 2006, hvor kontoen var i overtræk med ca. 14.000 kr., spærrede indklagede Visa/Dankortet.
I foråret 2006 rettede klagerne henvendelse til Nykredit, der vurderede klagernes ejendom til 1.050.000 kr. Klagerne ønskede at optage et nyt og større realkreditlån med afdragsfrihed. Nykredit anmodede i den forbindelse indklagede om at rykke med ejerpantebrevet, hvilket indklagede afslog.
Som alternativ foreslog indklagede klagerne at optage et tillægslån i Nykredit i form af et 30-årigt 5 % obligationslån uden afdragsfrihed og at anvende provenuet på ca. 230.000 kr. til indfrielse af privatlånet, hvorved klagerne kunne opnå en ydelsesbesparelse på (brutto) ca. 1.800 kr. pr. måned.
Parternes påstande.
Den 12. juni 2006 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede som følge af mangelfuld behandling af engagementet, herunder mangelfuld rådgivning i forbindelse med byggesagen, manglende låneomlægning og manglende ordentlige skriftlige aftaler, bør betale erstatning for svie og smerte og økonomisk tab.
De blev kunder hos indklagede i 1999, hvor de ønskede et realkreditlån til finansiering af et nyt tag på ejendommen. Indklagede ville imidlertid have, at de skulle sætte hele ejendommen i stand. Selvom de gentagne gange gjorde det klart, at de ikke havde forudsætninger for at budgettere og håndtere en byggesag, undlod indklagede at rådgive dem herom. Den manglende rådgivning var direkte årsag til, at byggesagen endte med et stort underskud, som fik væsentlig negativ indflydelse på deres daglige økonomi.
Underskuddet blev finansieret med et dyrt forbrugslån, som de så sig nødsaget til at acceptere. Der blev også lavet et ejerpantebrev på 275.000 kr., som de uden nærmere forklaring blev anmodet om at underskrive.
Efterfølgende blev de behandlet dårligt af indklagede, som på taktløs måde afslog at medvirke til at løse deres økonomiske problemer bl.a. i forbindelse med uforudsete udgifter. De blev derfor presset til at optage nogle mindre lån hos andre långivere, hvilket medvirkede til at forværre deres økonomi.
I forbindelse med en udskiftning af deres bil påtog indklagede sig at forestå tilmeldingen til forsikringen, hvilket imidlertid ikke skete. De blev derfor opsøgt at politiet, som forlangte nummerpladen udleveret, medmindre forholdet blev bragt i orden inden en uge.
Ved omprioriteringen i 2003 blev de ikke oplyst om, at gælden blev forhøjet til 628.000 kr. De ønskede at bruge ydelsesbesparelsen til en forbedring af deres daglige økonomi, hvilket indklagede imidlertid afslog.
De forsøgte forgæves at flytte til et andet pengeinstitut og at få lånene lagt om. Ifølge andre pengeinstitutter, var der tale om "evighedslån" med for høje renter og for lave afdrag.
På grund af det pres de blev udsat for, flyttede de i en periode fra hinanden og forsøgte at sælge ejendommen, hvilket imidlertid ikke lykkedes.
De henvendte sig løbende til indklagede, når der var ændringer i budgettet. De overtræk, som der har været på deres konto, er hurtigt blevet inddækket.
Det bestrides, at H i forbindelse med udstedelsen af Visa/Dankortet udtrykkeligt blev underrettet om, at overtræk ikke måtte finde sted.
Når indklagede har ringet om overtræk, har pengene altid været på vej.
På det seneste var deres rådighedsbeløb på 857 kr. pr. måned. De henvendte sig derfor gentagne gange til indklagede med forskellige løsningsforslag senest på grundlag af Nykredits vurdering af ejendommen til 1.050.000 kr.
De har nu fået gennemført en låneomlægning via et andet pengeinstitut, hvilket har medført, at de nu har et rådighedsbeløb på 7.160 kr. Deres rådighedsbeløb er således blevet forhøjet med 6.303 kr. ved pengeinstitutskiftet, og de har nu fået den ordning, som de gennem flere år prøvede at få indklagede til at medvirke til.
Indklagede har anført, at klagerne i forbindelse med etableringen af kundeforholdet i 1999 ønskede at renovere deres ejendom, hvorfor der blev startet en ombygningssag. Det bestrides, at indklagede skulle have pålagt klagerne at sætte hele ejendommen i stand. Ud fra det foreliggende byggebudget ville ombygningen løbe op i ca. 280.000 kr. Desværre viste det sig, at klagerne ikke kunne styre renoveringen, og byggeriet blev ikke færdigt i november 2000 som forudsat. Under et møde om byggesagen tilbød man at låne klagerne de 200.000 kr., som var nødvendige for at færdigmelde renoveringen, hvilket var baggrunden for etableringen af lånene den 22. marts 2001.
I sommeren 2002, hvor klagerne oplyste, at de havde ophævet samlivet, blev der bevilget ydelseshenstand på lånene i seks måneder.
Klagerne accepterede at anvende besparelsen ved omlægningen i 2003 til en hurtigere nedbringelse af lånene.
Ved udstedelsen af Visa/Dankortet blev H udtrykkeligt informeret om, at overtræk ikke måtte finde sted. H fik desuden udleveret reglerne for Visa/Dankortet, hvoraf det fremgår, at et pengeinstitut er berettiget til at spærre for brugen af kortet, hvis en kunde overtrækker den konto, som kortet er knyttet til. Der opstod alligevel flere gange overtræk, som blev inddækket efter telefoniske rykkere.
På klagernes budgetkonto var der løbende overtræk, og klagerne blev derfor kontaktet jævnligt med henblik på udarbejdelse af nyt budgetskema og en gennemgang af udgifterne.
Spærringen af Visa/Dankortet den 22. marts 2006 var begrundet i gentagne overtræk, senest i februar og marts 2006, hvor der ikke skete inddækning som aftalt, men hvor H tværtimod øgede overtrækket.
Selvom der var overtræk på både budgetkontoen og lønkontoen, fik klagerne lov til at hæve, således at de havde penge at leve for.
Under et møde i foråret 2006 om klagernes økonomi, viste det sig, at klagerne havde optaget 11 lån for i alt ca. 144.000 kr., som indklagede ikke var bekendt med. Med baggrund i klagernes rådighedsbeløb og formueforhold afslog man en anmodning fra klagerne om at forhøje lånene til inddækning af restancer. Det blev foreslået klagerne, at de hos et realkreditinstitut kunne forhøre sig om mulighederne for eksempelvis tillægsbelåning og afdragsfrihed.
Klagerne har fået den fornødne rådgivning. Hvis klagerne mener at have lidt et tab, må det tilskrives klagernes egne dispositioner.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med klagernes byggesag begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.
Klagerne accepterede indklagedes tilbud om at finansiere underskuddet i byggesagen med et privatlån på 220.000 kr. til variabel rente 15,5 % p.a., og Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte renten på dette lån som urimelig.
Det må lægges til grund, at klagerne efter forslag fra indklagede accepterede at gennemføre omprioriteringen i 2003, herunder at ydelsesbesparelsen blev anvendt til hurtigere nedbringelse af de af indklagede ydede lån.
Det lægges efter det foreliggende til grund, at indklagede i marts 2006 var berettiget til at spærre H's Visa/Dankort på grund af gentagne overtræk på den konto, hvortil kortet var knyttet.
Indklagede var ikke forpligtet til at rykke med ejerpantebrevet for et nyt og større realkreditlån i Nykredit.
Der foreligger heller ikke oplysning om andre forhold, som kan medføre, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne.
Klagen tages ikke til følge.