Anmodning fra den ene værge om påførsel af klausul.
| Sagsnummer: | 200/1999 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Anmodning fra den ene værge om påførsel af klausul. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens to børns børneopsparingskonti.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er skilt og har sammen med sin tidligere ægtefælle M fælles forældremyndighed over parrets to børn T og J, født 22. august 1983 og 1. februar 1986.
I 1986 blev der i indklagedes Herlev afdeling oprettet 2 børneopsparingskonti for henholdsvis T og J. For T's børneopsparingskonto blev M registreret som indskyder, mens klageren blev registreret som indskyder for kontoen tilhørende J. Bindingsperioden blev for såvel T som J fastsat til det fyldte 16. år, dvs. henholdsvis 22. august 1999 og 1. februar 2002.
Den 26. februar 1999 modtog indklagede en anmodning om overførsel af børneopsparingskontoen tilhørende T til andet pengeinstitut. Den 25. marts 1999 blev anmodningen effektueret.
Torsdag den 18. marts 1999 havde klageren til indklagedes direkte afdeling sendt en telefaxmeddelelse indeholdende en anmodning om, at der til T's og J's kontooplysninger blev tilføjet, at kontiene ikke måtte hæves uden hendes samtykke. Klageren anmodede om en skriftlig bekræftelse. Henvendelsen blev ifølge klageren rettet til den direkte afdeling, da dennes telefaxnummer fremgik af seneste årsopgørelse. Den 22. s.m. fremsendte klagerne en telefax til Herlev afdeling med kopi af henvendelsen af 18. s.m. til direkte afdeling. Den 24. s.m. genfremsendte klageren faxmeddelelsen til Herlev afdeling.
Den 31. marts 1999 henvendte klageren sig personligt i Herlev afdeling. Indklagede oplyste, at T's konto var overført til andet pengeinstitut, men afviste at oplyse det nye pengeinstituts navn.
Ved telefaxmeddelelse af 1. april 1999 til indklagedes Herlev afdeling rykkede klageren for svar samt udbad sig bl.a. oplysning om, hvorvidt overførsel var sket til andet pengeinstitut og i givet fald til hvilket og hvornår. Klageren anmodede samtidig om, at der til J's konto blev indsat en klausul om, at kontoen var bundet til J's 18. år.
Den 5. april 1999 fremsendte klageren en klage til indklagedes Herlev afdeling over ekspeditionsforløbet herunder navnlig, at hendes anmodning om påførsel af klausul på T's konto ikke syntes at være efterkommet.
Ved skrivelse af 26. april 1999 undskyldte indklagedes direkte afdeling over for klageren de ulemper, hun havde haft i forbindelse med rådgivning om de omhandlede børneopsparingskonti. Det oplystes samtidig, at der for børneopsparingskontoen tilhørende J var indsat en påtegning, hvorefter kontoen kun kunne udbetales med begge værgers underskrift.
Ved skrivelse af 1. maj 1999 protesterede klageren mod indklagedes udformning af klausulen vedrørende J's konto. Klageren anmodede om, at indholdet af klausulen skulle være, at der ikke kunne disponeres over J's konto uden hendes samtykke. Ved skrivelse af 5. s.m. bekræftede indklagede, at påtegningen på T's [formentlig rettelig J's] børneopsparingskonto var, at der ikke kunne hæves uden klagerens samtykke.
Klageren har oplyst, at pengeinstituttet L, hvortil T's konto overførtes, har imødekommet hendes anmodning om påførsel af den af hende ønskede klausul.
Parternes påstande.
Klageren har den 14. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at overførsel af T's børneopsparingskonto alene på grundlag af M's begæring var uberettiget, og at kontoen derfor skal genetableres, at indklagede uberettiget undlod at påføre T's konto den af hende ønskede klausul forinden kontoens overførsel, at indklagede uberettiget nægtede at oplyse, til hvilket pengeinstitut T's konto var overført, at indklagede uberettiget har ladet papirer vedrørende kontoens oprettelse bortkomme, at telefonnummer og faxnummer på kontoudtog skal kunne anvendes af klageren, når hun henvender sig vedrørende kontoen, at indklagede fremover skal forbedre sin sagsbehandling, samt at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget undlod at efterkomme hendes anmodning om at påføre T's konto den ønskede klausul, inden kontoen overgik til andet pengeinstitut. Hun finder det i øvrigt tvivlsomt, om indklagede var berettiget til alene på M's anmodning at overføre kontoen. Hun er efterfølgende blevet bekendt med, hvortil kontoen blev overflyttet, men indklagedes nægtelse af at give hende oplysning herom må anses for uberettiget under hensyn til hendes stilling som værge. Hun finder, at det er uberettiget, at indklagede har ladet papirerne fra kontoens oprettelse bortkomme. Selv om oplysningerne er registreret på EDB medium, er dette ikke en tilstrækkelig sikker opbevaring, idet hvem som helst hos indklagede kan gå ind og rette i en EDB udskrift, hvortil kommer, at EDB systemer ofte er sarte.
Indklagede har anført, at det beklages, at klagerne ikke fik oplysning om, hvortil T's børneopsparingskonto blev overført, idet klageren som værge har adgang til denne oplysning. Klagerens anmodning om at forlænge bindingsperioden til J's fyldte 18. år kan ikke efterkommes, da en betingelse for forlængelse af en ny bindingsperiode er, at denne udgør mindst 7 år. Dette kan ikke ske, da bindingsperioden længst kan forlænges til kontohavers 21. år. Det følger af Ankenævnets praksis, at indskyderen afgør, i hvilket pengeinstitut kontoen skal føres. Ankenævnet har ikke kompetence til at give indklagede pålæg om at forbedre sagsbehandlingen eller ændre forretningsprocedure. For så vidt angår klagerens henvendelser i marts 1999 erkendes det, at klageren tidligere burde have modtaget reaktion på disse, herunder indsættelse af klausulen på T's konto - en klausul, som klageren måtte anses for berettiget til at lade påføre. Ankenævnet eller andre myndigheder har imidlertid ikke kompetence til at tage stilling til længden af den ekspeditionstid, som indklagede i den konkrete sag med rimelig kan anvende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det følger af bekendtgørelse nr. 969 af 16. december 1998 om børneopsparingskonti § 2, stk. 4, og af Ankenævnets praksis, jf. herved Ankenævnets kendelse 40/1997 af 23. juni 1997, at det tilkommer indskyder på en børneopsparingskonto at bestemme, i hvilket pengeinstitut denne skal føres. Det var derfor berettiget af indklagede at overføre T's børneopsparingskonto alene på grundlag af M's begæring herom, og det kan ikke pålægges indklagede at genetablere kontoen.
Indklagede har erkendt, at klageren var berettiget til at få påført T's konto den ønskede klausul, at det var uberettiget, at indklagedes Herlev afdeling nægtede at oplyse klageren om, til hvilket pengeinstitut T's konto var overført.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede opbevarede oplysninger om kontoens oprettelse på elektronisk medium, ligesom Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at forsyne kontoudskrifter med bestemte telefon- og telefaxnumre.
Ankenævnet opfatter påstanden om, at indklagede skal forbedre sin sagsbehandling som en opsummering og understregning af de øvrige klagepunkter.
Da det ikke ses, at klageren har lidt noget tab som følge af indklagedes dispositioner, findes der ikke grundlag for at tilkende klageren nogen erstatning.
Som følge af det anførte
Indklagede skal i overensstemmelse med sine erklæringer under sagen erkende, at klageren var berettiget til at få påført T's konto klausul om, at kontoen ikke måtte hæves uden hendes samtykke, og at det var uberettiget at nægte hende oplysning om, til hvilket pengeinstitut kontoen var overført. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.