Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital
| Sagsnummer: | 365/2009 |
| Dato: | 21-03-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Garantbeviser - opsigelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital |
| Indklagede: | Løkken Sparebank (Finansiel Stabilitet) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod indefrysning af opsagt garantkapital og indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med anmodning om at hæve garantkapital.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i den daværende Løkken Sparekasse, hvor hun havde et garantindskud.
Den 16. september 2008 opsagde klageren 49.000 kr. i garantkapital til udbetaling den 16. december 2008.
Af Løkken Sparekasses vedtægter gældende fra den 21. marts 2007 fremgik bl.a.:
”…
§ 3.
…
|
Stk. 2 |
Ingen garanter er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse helt eller delvis, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantikapitalen, såfremt antallet af garantstemmer ikke derved bringes under 1.000, garantikapitalen ikke under 1 mio. kroner og egenkapitalen ikke under kravet i Lov om finansiel virksomhed § 124. …” |
På baggrund af bl.a. en henstilling fra Lokale Pengeinstitutter til foreningens garantsparekasser besluttede bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 3. november 2008, at ingen garanter indtil videre kunne få deres garantindskud udbetalt.
På baggrund af en henstilling fra Det Private Beredskab til alle garantsparekasser fastholdt bestyrelsen i Løkken Sparekasse den 10. november 2008 sin beslutning om et midlertidigt stop for udbetaling af garantindskud.
Suspensionen af indløsning af garantkapital blev opretholdt til den 3. februar 2009, hvor sparekassen udbetalte i alt 850.000 kr. til fem garanter. Den 4. februar 2009 lukkede sparekassen igen for udbetaling af garantindskud.
Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.
Ifølge Årsrapport 2008 for Løkken Sparekasse underskrevet den 19. marts 2009 af sparekassens ledelse og bestyrelse udviste regnskabsåret 2008 et underskud på ca. 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr.
Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, senere EBH Bank A/S, som begge var datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S, og som havde til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantkapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.
Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.
Den 2. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.
Finansiel Stabilitet har i forbindelse med sagen fremlagt eksempler på garantbeviser, kvittering og forskelligt informationsmateriale mv. om garantindskud i Løkken Sparekasse, herunder et informationsbrev, der blev udsendt af Løkken Sparekasse i november 2006. Det fremgår, at grænsen for garantindskud blev forhøjet til 250.000 kr. pr. kunde, og at der med virkning fra den 1. januar 2007 blev indført tre måneders opsigelse ved hævning af garantkapital.
I oktober 2010 blev klagesagen sat i bero med henblik på at afvente udfaldet af et gruppesøgsmål vedrørende garantkapital, som en forening af garanter ønskede at anlægge mod Finansiel Stabilitet.
Ved en dom af 25. april 2017 afsagt af Vestre Landsret blev det afgjort, at betingelserne for et gruppesøgsmål ikke var opfyldt.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 49.000 kr.
Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun opsagde garantkapitalen pr. telefon, og at hun ønskede beløbet udbetalt samme dag mod betaling af dekort, da hun følte sig utryg. Sparekassemedarbejderen, som hun talte med, vejledte hende om, at hun sagtens kunne vente de tre måneder opsigelsen varede. Der var ikke nogen risiko for pengene.
Baggrunden for, at hun spurgte ind til risikoen for at miste garantkapitalen, var, at hendes familie havde hævet deres garantkapital på grund af rygter og skriveri om at sparekassen havde mange udlån uden for lokalområdet.
Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantindskud ikke kan gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet.
Formålet med garantkapital er netop, at kapitalen i en insolvenssituation medgår til dækning af sparekassens almindelige forpligtelser (simple krav). Garanterne er således efterstillet sparekassens simple kreditorer. Hvis et tilbagebetalingskrav på gyldigt tegnet garantikapital i en insolvenssituation gives status af simpelt krav, forrykkes kreditorernes stilling i strid med konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 til skade for de simple kreditorer.
Lov om finansiel stabilitet dækker alene simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Ved simple kreditorer forstås ifølge lovens § 1, stk. 2 indskydere (af lånekapital) og kreditorer, hvis fordringer ikke er omfattet af §§ 132 og 136 i lov om finansiel stabilitet. Hvis klageren måtte få medhold, er tilbagebetalingskravet ikke omfattet og dækket af lov om finansiel stabilitet, idet klageren (garanterne) ikke er simpel kreditor efter loven.
Subsidiært gøres det gældende, at klageren som garant ikke havde et retskrav på indløsning af sit garantindskud, jf. vedtægternes § 3 stk. 2. Sparekassen var berettiget men ikke forpligtet til at indløse garantindskud, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.
Sparekassen var til enhver tid berettiget til at suspendere indløsning af garantindskud, hvis man fandt det nødvendigt. Suspensionen skete i forhold til samtlige garanter.
Sparekassens frie ret til at administrere indløsning af garantindskud, herunder at suspendere indløsning, skal ses i lyset af garantindskuddenes særlige karakter og formål, herunder at sikre sparekassens opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124 og derved skabe sikkerhed og grundlag for opfyldelse af sparekassens almindelige indlån og øvrige simple kreditorer.
Sparekassens information i november 2006 om forlængelse af varslet til tre måneder indeholder ikke et løfte om ubetinget ret til indløsning af garantindskud men alene information om sparekassens praksis vedrørende indløsning, hvilken praksis sparekassen til enhver tid var berettiget til at ændre.
Det er tvivlsomt, om sparekassen den 3. februar 2009 var berettiget til at indløse garantindskud på 850.000 kr., jf. solvenskravet. Klageren kan imidlertid ikke påberåbe sig en eventuel fejlagtig udbetaling til støtte for et tilbagebetalingskrav.
Det af klageren anførte om, at hun forsøgte at opsige garantkapitalen mod dekort på 1% bestrides. Det bestrides endvidere, at sparekassen skulle have frarådet udbetaling mod dekort, og at sparekassen skulle have oplyst, at der ikke var risiko for at miste garantkapitalen.
Det bestrides endvidere, at garanterne havde et retskrav på at kunne få udbetalt garantkapital med én bankdags varsel.
Den omstændighed, at sparekassen eventuelt tidligere i enkeltstående tilfælde måtte have udbetalt garantkapital med én bankdags varsel, skaber ikke et retskrav herpå for klageren allerede fordi en tidligere foretaget udbetaling hverken efter en lighedsgrundsætning eller dansk rets almindelige regler om tredjemandsløfter kan påberåbes af klageren.
Erstatningsbetingelsen om årsagsforbindelse er ikke opfyldt.
Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at sagens oplysning forudsætter, i relation til påståede rådgivning, en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
Klageren var garant i den daværende Løkken Sparekasse. Den 16. september 2008 ønskede klageren at hæve garantkapital på 49.000 kr. Klageren har anført, at hun fulgte et råd fra sparekassen om at opsige beløbet med tre måneders varsel til den 16. december 2008, i stedet for at få beløbet udbetalt straks mod betaling af en dekort på 1%. På udbetalingstidspunktet havde sparekassen lukket for udbetaling af garantkapital, og efterfølgende gik garantkapitalen tabt.
Det fulgte af sparekassens vedtægter § 3, stk. 2, bl.a., at ingen garant havde krav på at få sin garantkapital indløst.
Ankenævnet finder, at det var foreneligt med sparekassens vedtægter, at sparekassen i november 2006 besluttede at indføre en opsigelsesfrist på tre måneder ved hævning af garantkapital og den 3. november 2008 besluttede at suspendere udbetaling af garantikapital indtil videre.
Det bemærkes i den forbindelse, at sparekassens meddelelse til garanter af november 2006 ikke kan anses som et tilsagn om udbetaling af garantkapital efter en opsigelsesfrist på tre måneder, uanset om vedtægternes bestemmelser, herunder § 3, stk. 2, var opfyldt.
Garantkapital indgår i en sparekasses kernekapital. Klagerens krav om indløsning (tilbagebetaling) af garantkapital er således et krav, som ikke er omfattet af den statslige garantiordning, jf. § 1 i lov om finansiel stabilitet. Kravet kan ikke gøres gældende mod Finansiel Stabilitet, idet garantkapitalen ikke er omfattet af overdragelsen af Løkken Sparekasses aktiviteter til Løkken Sparebank, nu Finansiel Stabilitet. Dette gælder, uanset om sparekassen har accepteret klagerens opsigelse af garantkapital.
Spørgsmålet er herefter, om kravet kan rettes mod Finansiel Stabilitet, fordi Løkken Sparekasse har handlet ansvarspådragende, herunder som følge af manglende udbetaling af de opsagte beløb.
Som nævnt må beslutningen om at indføre en tre måneders opsigelsesfrist og om at suspendere udbetaling af garantikapital anses for at være i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter.
Det forhold, at garantkapital, der er blevet opsagt med tre måneders varsel til en dato efter den 2. november 2008, ikke er blevet udbetalt, kan derfor ikke medføre, at sparekassen har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Efter det anførte kan der ikke gives klageren medhold i, at hun på baggrund af opsigelsen af 16. september 2008 til udbetaling den 16. december 2008 har krav på udbetaling af det opsagte beløb.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassens rådgivning af klageren i forbindelse med opsigelsen var ansvarspådragende.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.